Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Kvartal - № 7. Løverdagen den 26. Juni - Frankrigs sociale Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
sterne i’ Philosophien), bekjempede tillige de bestaaende
Monopoler, Kongens og de privilegerede Stænders Magt,
ved hvis Tilintetgjørelse de haabede umiddelbart at
fremkalde et retfærdigt Samliv. Kun Enkelte forsøgte fra et
“mere radicalt Standpunct at belyse de bestaaende
Eiendomsforholds Uretfærdighed og at bevise Nødvendigheden af
deres Omordning (Morelly, Mably, Restif de la
Bretonne); de fleste vilde kun fjærne det politiske
Despoti og Monopolerne i sædvanlig Forstand, uden at røre
ved Capitalens Monopol, og vare saaledes Repræsentanter
for den tredie Stand, Middelstanden. Til disse slutte sig
ogsaa begge det attende Aarhundredes statsøkonomiske
Skoler, den franske, Physiokraternes (Quesnay) og den
engelske, liberale (Adam Smith). Lad det gaae,
lad det passere, som det bedst kan, som de Enkeltes
Interesse fører det med sig (laissez faire, laissez passer)
var begges Valgsprog.
Den franske Revolution udbrød (1789) og
Middelstanden satte let sine Fordringer igjennem.
Frankrigs
nationale Eenhed fremstod af den provindstelle Splittelse,
Adelens og Geistlighedens Privilegier ophævedes, en
fuldstandig Næringsfrihed indførtes, idet man endog forbod
fri Arbeiderforeninger, fordi man frygtede, at
Laugsvæsenets Onder atter skulde indsnige sig. Derimod
bibeholdt man en af de urimeligste Laugsbestemmelser,
nemlig Patentafgiften som Betingelse for selvstændigt
Erhverv. Heri, saavelsom deri, at Forfatningen kom til
at indeholde eu rigtignok lav Census som Betingelse for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
