Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Kvartal - № 7. Løverdagen den 26. Juni - Frankrigs sociale Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
Valgbarhed, viste det sig tydelig nok, at Capitalen var
stærkt repræsenteret og at dens Interesser vilde fortrinsviis
blive varetagne af den herskende Middelstand, medens en
Ordning og Sikkrelse af Arbeidet, en Omordning af
Eiendomsforholdene, laae aldeles udenfor dennes Hensigt
eller Begreb.
De proletariske Opstande og deriblandt fornemmelig
Baboeufs bevidst communistiske, undertrykkedes; de maatte
falde, fordi Førerne ikke besad Indsigt eller Midler til at
gjennemføre en ny social Orden, om end Meget i deres
Anskuelser af Eiendomsforholdene var fuldkommen sandt.
Det blev saaledes Capitalen, som seirete i den første
franske Revolution; Seddelspeculationen (Assignaterne), de
uhyre Nationalgodser, Emigranternes og Geistlighedens
tidligere Godser, som pludselig kastedes i Grams,
Leverancerne til Hæren, Proscriptionerne, gave Anledning til
Opdyngelse af uhyre Capitaler paa mindre hæderlig og
regelmæssig Maade. Tildeels vedvarede dette under
Napoleon, denne uhyre Despot, til hvem Capitalen i sin
Frygt for Massen tog sin Tilflugt. Den monopoliserede
franske Bank i Paris blev den Borg, fra hvilken Capitalen
beherskede hele Landet og holdt det i Skatskyldighed. Den
store Industri udviklede sig rask, og, da den efter Forholde
nes Natur ikke kunde det paa demokratisk Maade, saaledes
at alle Deeltagere bleve ligeberettigede, saa skete det paa
aristokratisk Maade, idet Capitalister og Entreprenører
beherskede Arbeiderne. Statslaanene til Krige og offenlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
