Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Kvartal - № 7. Løverdagen den 26. Juni - Frankrigs sociale Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Arbeider, under Restaurationen fornemmelig til Canalerne,
udviklede denne Capitalens Overmagt i alle Retninger.
Det legitime Kongedømmes dristige Forsøg paa at
føre Middelalderens Tilstande tilbage (f. Er.
Førstefødselsretten, 1000 Millioner i Skadeserstatning til Emigranterne,
hvorved Adelens Rigdom atter skulde hæves) fremkaldte
Julirevolutionen (1830), hvor Arbeiderne kjæmpede
for Republiken, men hvor Borgerstanden, Capitalen, som
sædvanlig tog Fordelen, idet den vidste at tiliste sin
Yndling Louis Philip Thronen. Under denne Kræmmerkonge
med hans 200,000 Vælgere (af 35 Millioner Franskmænd)
med hans ubetinget bestikkelige Embedsstand, feirede
Capitalen sin høieste Triumph. Blandt Andet var det
Jernbanespeculationerne, som udviklede Capitalens
Enevælde, det capitalistiske Lehnsherredømme.
Den nye Pengeadel, en lidet talrig Kaste, besad
den offenlige og private Credit, de offenlige
Communicationsmidler, og var ved Pantelaan den virkelige Eier af det
hele Land.
-
Allerede i Begyndelsen af Aarhundredet havde en
Mand af udmærkede Evner og Kundskaber St. Simon,
og noget senere Fourier, ligeledes en sjældent begavet
Mand, begyndt en skarp Kritik af den saakaldte fri
Concurrences Tilstande og overhovedet af den sociale Uorden,
og, i Overeensstemmelse med de ældre Kritikere, søgt at
fremstille en ny og retfærdigere Samfundstilstand, hvori
Foreningsprincipet indtog den første Plads. Efter
Julirevolutionen forsøgte St. Simonisterne at danne en Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
