Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Kvartal - № 8. Løverdagen den 3. Juli - Arbeidsforeninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
:
ser. Ethvert Fabrik endog blev i denne Betydning en
Association.
Men ved Begrebet i snevrere Forstand underforstaaer
man en næsten fuldstændig Ligestilling af Deeltagerne i
Foreningen i Henseende til deres Rettigheder og Pligter;
den ene Deeltager maa da ikke staae i et Tyendeforhold, i
et Underordnethedsforhold til det andet.
Handelsselskaber have siden de ældste Lider været
bekjendte, og netop den Art Selskaber, som gaaer ud paa
Capitalens Udbringelse til høiest mulige Renter, har hidtil
bestandigt spillet den største Rolle; de store Compagnier
i de forrige Aarhundreder, Actieselskaberne i de nyeste
Lider ere bekjendte nok, men have ikke været skikkede til
at vække Agtelse for Foreningsprincipet hos Folkets Masse.
Netop paa Beskyttelsen og Begrændsningen af ſlige
capitalistiske Selskaber gaae de gamle Lovgivningers
Bestemmelser ud, hvilke jo overhovedet kun ere Regler for
tilfældigviis, slendriansmæssig opstaaede Tilstandes Ordning i det
Enkelte.
Saaledes var det da ogsaa med den franske
Lovgivning indtil Februarrevolutionen; Capitalens Brug søgte
den at sikkre; selve Arbeidets Sikkrelse og Ordning
kunde derimod ikke give Anledning til lovgyldige
Foreningscontracter.
Naar hertil føies, at Arbeiderne ikke let kunde
opdrive den fornødne Capital, at strenge Bestemmelser
begrændsede Arbeidernes Foreningsfrihed, at disse siden
Napoleon, som hadede Arbeiderne, vare underkastede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
