Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Kvartal - № 8. Løverdagen den 3. Juli - Arbeidsforeninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
Vandrebogs- og Skudsmaalsanordninger, kort sagt i enhver
Henseende trykkedes ned af Lovgivningen og vare givne i
Politiets Vold, saa kan man let forklare sig Vanskeligheden
af at oprette Arbeidsforeninger.
Hertil kom, at, ved at stille sig i skarp Modsætning
til, hvad man kaldte „Individualismen“, Læren om den
private Fordeel (under uforandrede Formuesforhold) som
den eneste sociale Drivfjeder, vare de sociale Kritikere
komne over i den modsatte Yderlighed, nemlig Fordringen
om Opoffrelse af egen Interesse, Hengivelse for det almene
Vel. I denne Henseende ere de fleste af dem enige;
dette hænger for en Deel sanimen med deres religiøse
Anskuelser, og med deres Forestillinger om en høiere, Lønnen
fordelende Autoritet (see forrige Nr.). Associationen blev
saaledes en stærk Ivang paa den Enkeltes Frihed; man
maatte troe paa den overordnede Viisdom, som styrede det
Hele, for at kunne indlade sig derpaa; denne Viisdom
kunde man ikke engang synderlig gaae i Rette med. Og
var man engang sluppen ind, saa var det ikke saa let,
atter at slippe ud i en friere Tilstand.
Paa mange Steder ere vel Arbeidsforeninger, dannede
efter saadanne Grundsætninger, trivedes særdeles godt i
længere Lid, saaledes den ædle Englænder R. Owens
Anlæg i Skotland, Nordamerika, Wales; men det har her
temmelig betydelig vist sig, at det for en meget stor Deel
var denne dygtige Personlighed, som holdt det Hele
sammen, uden at der i Principet selv kunde sees tilstrækkelig
Garanti - Noget, som jo rigtignok altid indtil en vis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
