Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet Kvartal - № 11. Løverdagen den 19. Februar - Partierne og Demokratiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
Fryd for, Aristokratiet, der dog burde være begge de libe
rale Partier en fælles Fjende, at see dem skjælde hinanden
Huden fuld, bruge de respective Bønders plebejiske Navne
som vittige Finter mod hinanden, osv.
Tscherning*) er ikke Demokrat i vor Betydning,
han er end ikke Republikaner, han har ikke formaaet paa
alle Puncter at tænke Friheden istedetfor Autoriteten som
Livets ordnende Magt, men kun at røre begge Principerne
sammen til en klar Blanding.
Men at han og hans Mænd langt bestemtere end de
Nationale ville holde paa Frihedens Sag, det synes os dog
afgjort. Det Allervigtigste af alle Grundlovens
Bestemmelser, den almindelige Valgret, som de Nationales
Hovedtrop er saa inderlig vred paa, maa det for Bondevennerne
være en Livssag at holde fast ved.
Og naar Eiderpartiets Organer undertiden paatage
stg Skinnet af et inderligere Forhold til Grundloven, da
bør man vel erindre, at dennes frisindede Bestemmelser
frem for Alt skyldes Bondevennerne. Havde de største og
consekventeste Eidermænds, Monrads og Kriegers Ønske
seiret i den grundlovgivende Rigsforsamling, saa vilde vi
endnu ingen Grundlov eller Valglov have havt; den sidste
store Skriftkloge foreslog i Oct. 1848, at Forfatnings-
*) Mon Tscherning bliver from paa fine gamle Dage?
Hvis det ikke er ham, men en anden Oberst af samme
Navn, som ifølge Adresseavisen har givet 5 Rbd. til
Kirken paa Nørrebro, skylder han sig selv offenlig at rense
fig for denne Mistanke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
