Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet Kvartal - № 11. Løverdagen den 19. Februar - Partierne og Demokratiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
357
Kraftigst rækker dog Grundtvig den danske Tunge ad
Alt, hvad der er tydsk, for at bruge et ægte grundtvigsk
Udtryk. Saadan en Krigspræst er en vidunderlig Figur;
der maa i hans Hjerne være en ganske aparte Ruskumsnusk
af Christendom og krigerist Fanatisme. Naar han, vred
som en „Dansker“, og hans gamle Modstander Clausen
(Striden angaaende Religionen er glemt over Enigheden
i det Nationale; de to Præster ere blevne enige i det
Væsenlige“!), stolt af sine Beviser for Videnskabens
Nationalitet (vi vente med det Første en Udvikling af Be
grebet „national“, i dette Tilfælde dansk Christendom“)
storme frem, da maae i Sandhed Fjenderne forfærdes over
Onyet, hvis de ikke have Humor nok til at lee ad den
leverede Forestilling.
“
Trængte man til Beviis for, hvor lidet Fællesskabet
i Nationalitet betegner virkelig Interessefællesskab, saa
kunde det bittre Had mellem vore to lige ægte danske
Partier, det gammelpatriotiske + Bondevennerne og det
nationale være et godt Beviis for denne Sætning.
Hvad der mere end noget Andet er uheldigt for den
nationale_Lære, er den unægtelige Omstændighed, at der
ikke har existeret noget dansk-tydsk Nationalhad, førend mar
lavede det af Striden mellem Nordslesvigerne og Bureau
kratiet. En Tydsker var vel seet i Danmark; man havd
Dr. F. Bechs fortrinlige Afhandlinger i Kbhposten“, April
og Jahrb. der Gegenwart, Sept. 1845, samt „Nationali
teten contra Forfatningsspørgsmaalet“, særskilt aftryk
(1848, Philipsen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
