Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet Kvartal - № 11. Løverdagen den 19. Februar - Partierne og Demokratiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
365
stor Deel udgjorde deres Officeerkorps. Vi behøve kun at
minde om Pontonierernes Mytteri og Tugthuusstraf.
Vi ville som Bidrag til en Anerkjendelse af det
holsteenske Demokrati meddele nogle Notitser om
fremtrædende Medlemmer deraf.
Som den slesvigholsteenske Landsforsamlings meest
consekvente Radicale maae vi først nævne Dr. A. Lafaurie.
Denne er født i Lübeck, men nedstammer, som Navnet
antyder, fra Frankrig. Han har selv opholdt sig i Frankrig
og studeret de sociale Bestræbelser; navnlig er han en
personlig Ven af Victor Considerant.
Lafaurie’s ældste Skrift er saavidt vi vide „Die
materiellen Interessen, eine kritische Beleuchtung der
politischen Dekonomie“. I „Neue Encyclopädie“ leverede han
en meget interessant Geschichte des Handels“, og i
„Jahrbücher der Gegenwart“ Afhandlinger over sociale og
religiøse Lidsspørgsmaal. Allerede i disse før
Februarrevolutionen udkomne Skrifter udtaler han sig som radical
i religiøs, politisk og social Henseende.
I 1848 var han (ligesom vor Landsmand,
Mnemonikeren Dr. Otto) en af Lederne for de betydelige
Bevægelser i Thüringen, som dog kuedes ved Rigstroppernes
Indrykning; han deeltog her i Udgivelsen af „Volkstribun“.
Begge de nævnte Ledere tilligemed flere Andre (Rothe
og Lange) gjennemgik en haard Fængselsstraf. Efter at
være sluppen ud begav Lafaurie sig til Holsteen, hvor
han skarpt udtalte sig imod det ohlshausenske Halvdemokrati
og blev valgt til Landsforsamlingen. Her foreslog han
to Gange forgjæves Indførelsen af almindelig Valgret;
selv det ohlshausenske Parti stemte imod Forslaget som
ubetimeligt, af høiere politiske Hensyn, aldeles i Overeens-
- stemmelse med vore Nationales idelige Fordringer om
reactionære Indrømmelser for Folkets Enigheds Skyld.
(Om Lafaurie o. A. Mere næste Gang).
•
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>