Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Ibsens til Kaltern, en liden, solvarm landsby, ikke
langt fra Italiens grænse.
Ibsen skrev som sagt dengang på ,Samfundets støt-
ter". Jeg var meget nysgerrig efter at erfare noget
om hans nye arbeide.
I værtshuset, hvor vi spiste, kom hver kvæld en
bygdepotentat, der ved glasset førte det store ord. Da
jeg igjen dreied talen hen på Ibsens skuespil (hvis
navn jeg forresten dengang ikke vidste), pegte han
med et smil på bygdepotentaten og sa’: ,Det er figu-
rer, som han der, jeg i mit stykke tar på kornet."
Jeg så nøie på manden — han var tyk og værdig
med en fjær i hatten — men kunde ikke med min
beste vilje finde noget interessant ved ham. —
I min barndom gav jeg mig meget af med at tegne
og kolorere billeder. Nu traf jeg i Kaltern en ung,
nordisk malerinde, frøken F., som jeg bad give mig
lidt undervisning i malning. Hun bodde i det samme
værtshus som jeg. Hvergang hun gjorde ture i om-
egnen for at ta skitser, ledsaged jeg hende. Tilslut
lånte hun mig pensel, lærred og farver — og jeg
prøved at male det samme motiv som hun.
Ibsen, der som bekendt var dilettant i malerkun-
sten, fulgte mine forsøg med interesse, uden just at
opmuntre mig.
En dag, da frøkenen og jeg hadde fuldendt hver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
