Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
vor lille farveskitse, sa” jeg til hende: ,Nu skal vi se
om vi kan narre Ibsen, den store kritikus. Når han
kommer for at se på vore billeder, skal De sige, at
Deres skitse er af mig og omvendt."
Frøkenen lovte det med et smil — og Ibsen gik
i fælden. Han fremhæved mit arbeide og fandt, at
hendes hadde begynderens feil.
Det er overflødigt at sige, at jeg angred min dum-
me, upassende spøg. Men slig er ungdommen. Jeg
var dengang kun nogle og tyve år. —
Mit samkvem med Ibsen hadde hidtil gået så glat,
men så opstod en liden strid mellem os.
Efter bordet, hvor vi hadde spist en masse druer
(det var netop i vinhøsten) og ladet den røde Tyroler-
vin smage os, tog Ibsen mig tilside og spurgte mig,
om jeg kjendte en herre i Bergen ved navn Johan
Bøgh. Jo, jeg gjorde ! Det var en af min fødebys mest
kjendte mænd, varmt interesseret for alle kulturelle
bestræbelser. For tiden hadde han det meget travlt
med den nye, bergenske scene, som snart skulde
åbnes.
Ibsen betrodde mig da, at hr. Bøgh hadde sendt
ham et underligt brev, hvori han på det bergenske
teaters vegne bad om tilladelse til at opføre de styk-
ker, som Ibsen allerede hadde udgivet, samt de styk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
