Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
,Min lille gut skal med min gode vilje aldrig kom-
me til at tilhøre et folk, hvis opgave er at blive en-
[9
gelskmænd istedetfor mennesker." Og selv kunde
han ikke tænke sig muligheden af at bosætte sig
hjemme.
,I Norge vilde det være mig umuligt at slå mig ned
for alvor. Intetsteds vilde jeg føle mig mere hjemløs
end deroppe,’* skriver han til Georg Brandes.
Men tiderne og forholdene hadde forandret sig.
Ibsen arbejded nu af alle kræfter for at knytte sin
søn til hjemmet. Fædrelandsløs og rodløs skulde han
ikke være — Ibsen kunde forudse de ulykker, som
vilde flyde deraf.
Når han denne sommer hadde sendt sin søn til
Norge, var det i håb om at sønnen, som i to år hadde
studeret jus i Rom og Munchen kunde blive indskre-
vet som juridisk student ved Kristiania universitet.
Den dengang gjældende lov foreskrev imidlertid, at
enhver fagstuderende først skulde underkaste sig en
mere på almendannelse sigtende ,examen philosophi-
cum’’ der pleied at kræve halvandet års studium og
dette tidsspilde vilde ikke sønnen indlade sig på.)
Han mente ligesom faderen at universitetslovene
burde omgås, når det gjaldt ham og hans exeptionelle
stilling.
*) Se Halvdan Kohts oplysninger til Ibsens breve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
