Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
Men de rådende i Norge tænkte anderledes.
Når der nu denne sommer kom breve til Ibsen,
hvori sønnen fortalte om hvor ringe udsigterne var,
fyldtes Ibsen af harme og sorg.
Jeg kan ikke glemme disse aftener i Berchtesga-
den, når postbudet hadde været der; de står for mig
i den pinligste erindring.
Vi spiste sammen uden at veksle et ord ... Ibsen
sad taus og vredesflammende, med sammenbidt mund
. Ånsigtet fik et præg af forfærdelig strenghed ...
Jeg voved neppe at se på ham.
Han lod retterne gå forbi og indskrænked sig til
med en martyrmine at spise noget brød og salt ...
Endnu hører jeg den uhyggelige raslende lyd af salt-
kornene, som han knuste med kniven, og jeg ser hvor
den hånd, som greb om kniven, skalv og rysted —
Lod han tilslut et enkelt ord falde, røbed hans
sindsstemning en ulægelig bitterhed, som kun har sit
sidestykke i digte som ,Mindets magt’’
»Det er som jeg bandtes i gloende ever
det kjendes som stik under neglerødder*
Engang sa" han således efter en lang, ubeskrive-
lig kvælende taushed: ,Men jeg skal sætte den sorte
theologiske bande, som for tiden styrer hjemme, et
S*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
