Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
stødte vi på en skomager, som i det vakre solskins-
veir sad og arbeided udenfor huset. Han hadde sit
værktøi fremfor sig på et lidet bord.
Det var en pén, gammel mand, som smånynned,
mens han slog plugger i et par støvler, øiensynlig til-
freds med sig selv og den hele verden.
Ibsen hilste venligt på ham og med en fagmands
interesse så han på hans værktøi og på hans arbeide.
Skomageren var godt skåret for tungebåndet og
Ibsen lod også til at være i det meddelsomme hjørne.
Tilslut tog Ibsen støvlen fra skomageren, undersøgte
nøie læderet og syningen og spurgte så overrasket:
,Bruger man det så nu?" (jeg husker ikke det tek-
niske udtryk) ,I min tid gjorde man så og så."
Da Ibsen gik, løfted skomageren sig fra krakken
og hilste uhyre høfligt. Han hadde fået respekt, lod
det til, for Ibsens viden på hans særskilte felt og
skiltes øjensynlig fra ham i den tro at han hadde talt
med en værdig kollega. —*)
Aftensamtaler. — Ibsen spurgte mig om mine
fremtidsplaner. Jeg svared ham at for at lægge slige,
måtte man ha’ formue eller en fast årlig indtægt.
Jeg hadde intet. Og jeg klaged over at det stipen-
dium, som jeg hadde fået, ikke var blit fornyet som
det ellers er skik og brug. Da Ibsen i 1877 søgte
*) Se ,,Erindringer”.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
