Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
rystende slutningsscene, hvor fru Alving står med
giften i hånden, kjæmpende med sig selv om hun
skal give Oswald den eller ikke, måtte jeg erindre,
hvor optaget Ibsen engang var af Drachmanns ,To
skud". Det var jo det samme sjælelige problem.
Ibsen har kun uddybet det og givet det fastere form.
Da jeg talte om Drachmanns fabelagtige produk-
tivitet (han rysted ligesom ud af ærmet romaner, no-
veller, avisartikler) sa” Ibsen, som stod i den tro at
Drachmann led af et svagt bryst og ikke vilde bli
nogen gammel mand: ,Ja, Drachmann lever og ar-
beider intenst. Han stræber efter at gjøre sit korte
forfatterliv så indholdsrigt som muligt; han vil i al
hast gie det et særpræg, som kan mindes af efter-
verdenen."
Holberg indlod sig som bekjendt gjerne i samtale
med bønder og påstod at han aldrig gik fra dem uden
at ha” lært noget.
Ibsen hadde den samme tilbøielighed. Ligeså af-
visende han kunde være mod folk af sin egen stand,
der trængte sig ind på ham, ligeså rede var han til at
snakke med en arbeider eller håndværkssvend. I
reglen gjorde han da selv det første skridt.
Da jeg en formiddag spaserte med ham om i byen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
