Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
satte sine fødder så sirligt på fortouget, var den sam-
me mand, som engang i tidernes morgen hadde været
forelsket i hende, den ,galne Henrik" som i de dei-
lige sommerdage bragte hende blomster og frugter
og sprang omkring med hende ude på Nordnæspyn-
ten eller i den dunkle Nygårdsallé ...
Ibsen vendte sig, kiged op mod vinduet, fik øie på
hende og løfted ceremonielt på hatten — og hun
neied dybt og alvorligt som for en konge.
Under Opholdet i Berchtesgaden fik Ibsen ofte
breve fra tyske literater, som bad om tilladelse til at
oversætte hans værker. Ibsen sa” spøkende: ,Nu får
jeg næsten for mange af dem.*
Som de fleste forfattere leved Ibsen i kamp med
sine oversættere. Også for hans vedkommende holdt
det gamle italienske ord stik: , Iraduttore, traditore".
s En oversætter bør altid være et stykke afen digter*,
sa’ Ibsen, ,men hvor finder man slige sjeldne fugle?
Emma Klingenfeld i Miinchen, som først oversatte
ham, var efter Ibsens mening meget dygtig.
Med Vilhelm Lange hadde han mange rivninger
og endnu flere med den bekjendte, dansk-tyske ,kam-
merråd”, Emil Jonas, for hvem oversættelsesarbeidet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
