Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
ungt menneske — inden livskampen avled bitterhed
— skal der ha” været noget høist indtagende, noget
naivt elskværdigt over hele Brandes” personlighed.
[9
, Hjertelig tak for besøget i Dresden," skriver Ib-
sen til ham, ,det var festtimer for mig."
Han talte med beundring om Goldschmidts ,Kor-
saren"", som hadde et slags sidestykke i det af ham,
Vinje og Botten-Hansen i sin tid redigerede blad
,Andhrimner*.
Ibsen mente at censurens tvang ligeoverfor et op-
positionsblad ikke altid var af det onde. Den bidrog
til at udvikle kløgt og smidighed hos forfatteren, som
måtte gå omveie for at nå sit mål. Han måtte nøies
med skjulte antydniger istedetfor at sige sandheden
lige ud — ja, han måtte forstå at skrive slig, at vi
læste mellem linierne, hvad han af hensyn til cen-
suren fortied.
Men denne tvang udvikled fremfor alt ens stili-
stiske evne, og derfor var også Goldschmidt en
mester i sprogets behandling.
»Jeden anderer meister erkennt man an dem, was er ausspricht,
was er weise verschveigt, zeigt mir den meister des stils*. —
Ibsen delte ikke den gamle fordom mod jøderne.
I dansk literatur skildres undertiden jøder som ond-
skabsfulde narre, forfængelige ,strebere"’ eller åger-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
