Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
Ibsen meddelte mig digteriske ungdomsplaner,
som han aldrig hadde realiseret. Engang hadde han
således tænkt at skrive et drama om kong Sverre,
der efter Ibsens mening var så lidet populær i sin
tid, også af den grund, at han var mørk (som Ibsen
selv, tænkte jeg).
I øieblikket måtte jeg drage en sammenligning
mellem ham og hans evige modsætning, Bjørnson,
der, lys og rødhåret som Thor, hadde forstået at
bygge sig en trone af levende menneskehjerter.*
Der var også en anden skikkelse i vore gamle sa-
gaer, som hadde sysselsat Ibsen meget.
Det var Sigurd Jorsalfar — han, der står som en
ensom, tvivlende Hamletfigur mellem de andre, ro-
buste konger.
I den romerske historie hadde Hadrian fristet
ham. Men han opgav snart denne mægtige keiser-
skikkelse for at dvæle ved en anden, endnu interes-
santere og mere sammensat, hvis kamp mellem kri-
stendom og hedenskab synes os helt moderne: Kei-
ser Julian, også kaldet Julianus Apostata.
, Keiser og Galilæer” er det omfangsrigeste og
tankedybeste, om end ikke det betydeligste af Ibsens
værker.
Den ,kulturkamp’’, som i de dage førtes i Tysk-
land, gjorde stykket med det gamle, historiske emne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
