Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georg Christensen: Danskes rejser i Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danskes rejser i Sverige 195
i dette Land en naiv og indtagende Ynde, en ukonstlet Venlighed
og Godmodighed, heldige Naturanlag, gracieuse og behagelige
Manerer og et liveligt Selskabstalent, ere meget almindelige"
(II,,s. 130). * 100 år før Molbech gør Bircherod den bemærkning, at
" de Svenske ere mere frie i deres omgiengelse, og bruger mindre
Complimenter end vi andre Danske", og som før citeret finder han
mandfolkene temmelig rude. Måske har netop de 100 år fra 1720
ændret dette forhold. I hvert fald retter Molbech det som en
kritik mod de Svenske — hvad der ofte nok senere er blevet
gentaget — at de er mere ceremonielie og afmålte end de Danske,
og at "Complimenter er en Ret, som man her til Lands byder vel
overflødigt". Men han hævder med styrke, at dette ikke er noget
oprindelig svensk, og at det kun er egent for hovedstadens højere
klasser, der ved fremmede indflydelser er skilt vidt fra den svenske
nation i almindelighed. "De højere Stænder have i dette Land
hävt en mere fordærvelig Indflydelse paa Ho vedstaden, end hos os".
Og som ægte german og nordisk romantiker ved han også, hvorfra
fordærvelsen er kommet og hvor de oprindelige værdier er at finde.
Han fortsætter (II, 137): Den fiint cultiverede Svenske, der har
gjort sig det hele franske Væsen egent, med dets fuldkomne,
over-fladelige Dannelse, dets overordentlige Smidighed og Lethed, dets
udvortes indtagende, indsmigrende Manerer, er et ganske andet
Menneske, end den jævne Borger, den trohjertige Bonde, saaledes
som man endnu finder ham i det Indre af Landet, og helst i
Biergegnene. Den Jævnhed, den ukonstlede Simpelhed og
Naturlighed, den gedigne Kraft og Ærlighed, som endnu udmærker
Mængden af den svenske Bondestand, maa man ikke søge i
Stockholm. Finder man her mere udvortes Cultur, saa finder man
og-saa hyppig en Cultur, der er mere fremmed for en kraftfuld,
nordisk nations eiendommelige Charakteer, og som ved en længe
fortsat Bestræbelse efter at förene de stridige Elementer, har
for-dærvet meget af det oprindelige Gode, forstyrret det
Eiendommelige, uden at vinde Erstatning i det Fremmede, og er udartet til
1 Ifølge et brev fra 1. L. Heiberg til hans mor 2S/n 1812 fandt man
Molbech ledsam. (Memoirer og Breve, XXII, 1922, s. 208).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
