Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BOGBINDEREN ANKER KYSTER
„Samleren" føjer sin Lykønskning til de mange, der i disse Dage fra hele Landet
strømmer ind til den gamle Drejergaard i Sværlegade, hvor en af dansk Bogkunsts
bedste Mænd, Bogbinderen Anker Kyster har sit europæisk kendte Værksted.
Bindet til Weitemeyers „Le Danemark". Anker Kysters
første præmierede Arbejde
DER er skrevet mange:
Lovord i disse Dage om
den udmærkede
Kunstner og Haandværker,
hvis Navn staar over disse Linier,
og som fyldte’60 d. 15. Marts og
forsaavidt er det overflødigt for
os at føje andet til end vor
Lykønskning og Tak, saa meget mere
som Anker Kysters Navn og
Gerning i Forvejen er kendt og
beundret af enhver dansk Samler.
Men det er værd at notere de Ord,
som Anker Kyster lod falde til en
Bekendt umiddelbart efter
Krigens Udbrud i 1914: »Ja, nu kan
jeg lige saa godt lukke, jeg er i
Gæld i Forvejen, men Skolen du,
Skolen, hvorledes skal vi holde
den oppe?« Da var Anker Kyster
altsaa 50, havde en Levealders
stræbsomme og ærlige Arbejde
bag sig, og Lønnen, indtil da —
Gæld! Alligevel gjaldt hans
første Tanke den Fagskole for Boghaandværk, som han selv
havde helliget mange Aars Lærervirksomhed, og hvis unge
Elever det maaske engang skulde blive forundt at høste
de Frugter, han ikke længere
troede opnaaelige for sig selv.
Anker Kyster har været
Foregangsmand her i Landet. Han har
for Bogbindet skabt en
Renæssance, der er præget af intens
Følelse for de i mindre
mekaniserede Tider opsamlede
Skønhedsværdier. Og det var paa høje
Tid, han traadte frem og hævede
Haandværket til det Niveau, hvori
det befandt sig i gamle
lavsaristo-kratiske Dage. Bogbindet har
været i sørgeligt Forfald, hvad de
fleste kan overbevise sig om,
blot-ved at kaste et lidt kritisk Blik
paa deres egne Reoler, hvor Ryg
ved Ryg skutter sig, fremvisende
en Uskønhed, der synes at vidne
om, at ochlokratiske Tendenser
har afløst den gode gamle
Haand-værkerfornemhed. — Det er
forstaaelig^ at Bogtrykket som
Kunst maatte forsvinde, give
Plads for det praktiske Behov;
noget andet vil det heldigvis altid
være med Bogbindet. Her har
man Ret til at gaa i de Gamles
Spor og drage Lære af de engang
indvundne Erfaringer, og her har
man Ret til at finde nye Veje for
Stiludviklingen. Der er nutildags
mange skønhedstørstende
Mennesker, der paa Auktioner køber
Bøger med gamle smukke Bind,
uanset Bogens literære eller
videnskabelige, indre Værdi. Dette vilde
ikke være nødvendigt, hvis alle
vore Bogbindere var af Anker
Kysters Støbning. —■ Der findes
utallige Mennesker, der
etiketterer en forholdsvis gold og vakant
Tilværelse med Kunstnernavnet,
blot de f. Eks. har trykket et Par
Farveklatter ud af en Tube eller
krammet en Klump Blaaler
mellem Fingrene; disse Mennesker
har selvfølgelig ikke en Brøkdel
af den Kunstnerret, som en
Haandværker, der har hævet sit Fag saa
højt, han formaar. Anker Kyster
er en Kunstner, og det er enhver Haandværker, der har
Følelse for sit Fag og er stolt af at tjene det. Og ingen vil
bestride, at vi særlig netop i Øjeblikket har ikke saa lidt
mere Brug for Haandværkere,
som tillige er Kunstnere, end for
Kunstnere, der ikke forstaar deres
Haandværk!
Vi vil slutte med at gengive
Anker Kysters eget Brev til hans
berømte svenske Kollega,
Hofbogbinder Gustaf Hedberg. Et
Brev, der i sin uforbeholdne
Anerkendelse, sin værdige Kritik,
bedre end nogen anden Mands
Tale er i Stand til, giver os den
Anker Kyster, som vi alle holder
af og er stolte over. Den gode
danske Mester, aldrig for udlært
til at lære, for stor til ikke at
kunne indrømme, at andre kan være
større, og som paa den anden
Side ikke derfor behøver at
tilsætte noget af egen Værdighed,
men med fuld Føje peger paa
danske Bogbind og ser en Hæder
i, at de først og fremmest netop
’ er danske. Danske som det Sprog,
de tjener, som de Ord, de skal
binde og værge om til kommende
Slægter.
Anker Kysters Bind til Grundloven
Rigsarkivets Exemplar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
