Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at der kunde laves Overtryk. Jeg glæder
mig hver Gang, jeg ser paa dette Blad,
som jeg har et godt Aftryk af og tror ikke
at jeg nu vilde kunne udføre dette
Taal-modighedsarbejde saaledes som dengang.
— Jeg stod i fire Maaneder med det paa
Amalienborg Slot.
Omtrent ved disse Tider udførte jeg
ogsaa en Gengivelse efter Erik Henningsens
Maleri »Kong Christian IX paa
Børne-hjælpsdagen i Kjøbenhavn«, Bilag til Paulis
»Illustreret Familieblad«.
Erik Henningsen var den Kunstner, som’
jeg havde mest direkte Berøring med, idet
jeg reproducerede mange af hans
Originaler, væsentlig til Plakater. Jeg skylder ham
megen Tak for mange Fingerpeg, han har
givet mig, ikke mindst hans stadige
Henvisen til at jeg gik for meget i Detailjeme
ved mine Gengivelser, en udpræget
litografisk Svaghed. — En meget stor Tak
Skylder jeg ham, fordi han skaffede mig
Adgang til at besøge Krøyers Malerskole
under Prof. L. Tuxen. I omtrent 4 Vintre
havde jeg Anledning til at gaa der om
Aftenen og dette har givet mig en mere
kunstnerisk Sans for og en større Frihed
overfor mit Arbejde. Før den Tid var
Teknikken for mig det væsentlige og den, tror
jeg, jeg havde udviklet ganske godt,
særlig i Anvendelse af Asfaltplader følte jeg
min Styrke. Og netop paa Grund af at
Teknikken ligesom var gaaet mig i Blodet,
havde jeg nu lettere ved i højere Grad at
have min Opmærksomhed henvendt paa
Originalens kunstneriske Indhold.
Det kan jo ofte være vanskeligt at
gjen-give et Maleri saaledes, at det fortæller
lidt om Originalens Aand og Stemning,
især naar man husker paa, at alle Farver,
fra det giftigste Gule til det skæreste Rosa,
fra det stærkeste Blaa til det reneste
Grønne o. s. v. først foran Maleriet saa at sige
skal trækkes ud og opsættes sort paa
Pladen for derefter paa Trykkeriet at
afstemmes i den rigtige Valeur og Farve. En
betydelig Lettelse er det jo naar man kan
have Maleriet paa Trykkeriet, men det faar
man jo aldrig udlaant fra Museerne. Man
maa derfor kende Maleriet i alle
Enkeltheder udenaf. Naar man er færdig med
Arbejdet er man da ogsaa efter saa længe
og intens »Hængen over det«, saa ked af
at se paa det, som det er muligt at blive.
Først naar man har set sig træt paa det
næste Arbejde, synes man maaske at det
foregaaende muligen alligevel ikke er saa
helt daarligt.
I Foraaret 1909 rejste jeg til Kristiania.
Samme Vinter begyndte jeg med
Gengivelsen af Zorns dejlige Billede »I
Skjærgaarden« paa Nationalgalleriet i
Kristiania. Jeg behandlede dette Arbejde
nærmest kun som et Eksperiment og med
Hensyn til Teknikken ganske frit.
Ogsaa her havde jeg en udmærket Hjælp og
Støtte i en særdeles flink Trykker, — en
Dansker, og tror, at jeg med dette Blad
kom et godt Stykke fremover. — Direktør
Thiis og flere andre har gentagne Gange
udtalt deres Anerkendelse om denne
Gengivelse.
Derefter lavede jeg en Gengivelse efter
Lars Jordes Julegilde, ligeledes paa
Nationalgalleriet i Kristiania. Dette Billede blev
ikke saa helt godt og dette har den
daværende Vagtmester ved Nationalgalleriet
Skylden for, han var nemlig en ivrig
Samler og en stor Rævepels. Han havde ikke
faaet et Aftryk af »I Skjærgaarden«, og
denne Forseelse skulde jeg bøde for.
Paa Grund af de korte Dage kunde
Trykkeren ikke foretage Farvetryk o,m
Aftenen og om Dagen var han ikke
disponibel. Vi var saaledes anvist til at bruge
Søndagene, men hver Søndag, naar vi kom
for at sammenligne Trykket med
Originalen, havde Vagtmesteren omsorgsfuldt
taget Maleriet ned og gemt det godt og vel
i et aflukket Rum, og jeg maatte afstemme
ganske efter Hukommelsen. — Jeg fik
senere rettet paa min Forbigaaelse af ham,
han fik et Aftryk af Skærgaarden og de
øvrige Ting, jeg udførte der og vi blev
særdeles fine Venner. — Nu sidder han
lunt og godt med sin Samling og Pension
paa en lille Bondegaard et eller andet
Sted i Smaalenene.
Fra 1916—1921 var jeg igen i
Kjøbenhavn og udførte i 1917 A. Zorns
»Bølgeskvulp« paa Statens Museum for Kunst.
I denne Periode lærte jeg ogsaa den
unge Kunstmaler Aage Lund at kende og
dette Bekendtskab udviklede sig snart til
et intimt Venskab. Den overlegne
Dristighed, som han behandlede de litografiske
Farveplader paa, var for mig noget ganske
nyt, især da det var en Ikke-Litograf, som
præsterede det. Dette gav Stof til
Eftertanke og fornyede Beviser for, at saa godt
som alle nye Impulser kommer udefra,
fra »Amatører«, Litograferne flest stivner
hen i deres daglige Trædemølle. Under en
Fællesrejse til Göteborg, hvor han malte,
og jeg i Kunstforeningen havde udstillet
»I Skjærgaarden« med Aftryk af de dertil
brugte Farveplader, (Scalatryk og
Særtryk), fik han mig overtalt til fremtidig af
og til at tage med ham ud for at male
efter Naturen. Dette er jeg ham meget
taknemlig for, selv om det er lovlig sent at
begynde, naar man næsten har naaet
de 50.
I 1920 rejste jeg atter til Kristiania fordi
jeg var kommet i Strid med en lille Klike
af Dansk litografisk Forbund.
I 1922 var jeg ca. 3 Maaneder i Berlin
for at udføre Zorn’s »Maja« paa
Nationalgalleriet der; for et Par Maaneder siden
blev jeg færdig med Munch’s Selvportræt
og tænker nu paa en Gengivelse af Chr.
Kroghs vakre Billede »Mor og Barn«, som
er malet paa Skagen i 1883.
Jeg er meget bange for, at De allerede
for længe siden er grundig træt af min
Vidtløftighed, men vil dog gerne endnu
tilføje følgende.
Selv havde jeg aldrig før tænkt paa at
mine Arbejder kunde faa nogen
nævneværdig kunstnerisk Interesse. Reproduktioner,
udført i Litografi, staar vel i de flestes
Bevidsthed som noget af det tarveligste,
som findes og det er vel ikke saa ganske
uforskyldt, at Litografien er kommet i saa
stærk Miskredit. Heller aldrig havde jeg
paataget mig de Opgaver, som jeg i de
senere Aar har forsøgt at løse, dersom jeg
ikke havde mødt saa megen Anerkendelse
fra saa mange aldeles kompetente Hold,
og, maaske havde jeg da staaet mig
økonomisk set, noget bedre. Men der var jo
en lille Mulighed for at der var en
beskeden Mission at udrette for mig. Jeg havde
ogsaa forlængst udført mange flere Ting,
naar jeg ikke behøvede at regne med
økonomisk Støtte. Den Antipathi, som man
gennemgaaende viser litografisk
Reproduktion, forekommer mig imidlertid som en
Mur som man ikke magter at bryde
igennem. Dertil kommer at vistnok de fleste
Museer, vel nok ifølge deres Statuter, har
udelukket litografiske Gengivelser som
Ind-købsobjekt.
Med Munch’s Selvportræt var jeg netop
færdig til hans 60 Aars Fødselsdag den
12. December og fra samme Dag og til
Jul var det udstillet paa 6 forskellige af
de bedste Steder i Kristiania. Paa disse
seks Steder har der indtil nu og tiltrods
for ganske glimrende Presse-Anmeldelser
ialt tegnet sig 1 — een — Subskribent.
Før jeg begyndte med mit Arbejde
havde jeg personlig samlet 16 Subskribenter
ved, saa at sige, at gaa fra Dør til Dør,
en Tiggergang, og de, som jeg har været
forgæves hos kan bedst bevidne, hvilken
Tidsspilde det har været for mig.
Naar man betænker at
Trykningsomkostninger med en Del andre medfølgende
Udgifter beløber sig til omkring 3000
Kroner, da synes det hele jo noget vel
liaab-løst.
Med »Maja« gik det paa samme Maade.
Af »I Skjærgaarden« har jeg foræret
største Parten af Oplaget bort. Endnu engang
vil jeg forsøge mig og denne Gang med
ovennævnte »Mor og Barn« af Chr. Krohg.
Naar dette er færdig haaber jeg, at
Forholdene i Tyskland har forbedret sig saa
meget, at jeg kan modtage et af de
Tilbud, som blev gjort mig da jeg for IV2
Aar siden opholdt mig i Berlin. Dengang
turde jeg ikke rejse med Familie derned.
Hvorledes alting end er, den Tid, jeg har
været i Danmark tænker jeg altid tilbage
paa med en inderlig Tak og Glæde. Mine
Venner der og den Hjælpsomhed og
Oprigtighed som blev mig til Del fra saa
mange Sider, vil altid staa i en
uforglemmelig Erindring for mig.
I stor Taknemlighedsgæld staar jeg til
Museerne i Kjøbenhavn og i Kristiania,
som gentagne Gange med den største
Velvilje aabnede deres Porte for mig. Selv
i Berlins Nationalgalleri var man yderst
imødekommende den ene Gang, jeg
arbejdede der, tiltrods for, saavidt mig bekendt,
Prof. Justis nærer stor Antipathi imod
litografisk Reproduktion.
Jeg selv, tror jeg, har mange Gange
været ret stædig og ikke saa lidt af en
Særling.
Høvik, den 31. Marts 1924.
P. \V. Johannsen.
55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
