Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„TIDEN AFSLØRER SANDHEDEN
So/ilius Jiirgensen fortsætter denne Gang sine interessante Studier over de to samtidige
Kunstnere J.Senn og C.W. Eckersberg, og paaviser bl.a. hvorledes nogle Tegninger, der tidligere
har ligget paa Kobberstiksamlingen under Eckersbergs Navn, retteligere maa tilskrives Senn.
VOR Kunsthistorie ofrer ikke ret mange Blade
paa det Afsnit af Eckersbergs Liv, som falder
mellem Aarene 1805, da han fik den lille
Guldmedaille, og 1810, da Perioden sluttedes med
den store Udenlandsrejse. Ved Opnaaelsen af den lille
Guldmedaille blive han — som det dengang hed — Artist,
og her begynder i Virkeligheden hans Kunstnerbane. Han
opgiver nu Malerhaandværket, og ser sig om efter — og
finder, efter forgæves at have forsøgt
sig som Porcellænsmaler, i Arbejdet
hos Lahde, og Samarbejdet med Senn,
et mere hensigtssvarende Levebrød.
Som Forklaring paa Historiens
Ulyst til at bskæftige sig med denne
Periode, skal det straks siges, at det
ikke er nogen helt let Sag at rede det
indviklede Spind, som navnlig
Samarbejdet med Senn viser sig at være,
ganske særligt kræves der indgaaende
Kendskab til Fagets Virkemidler og
Materialer, samt til de to Kunstneres
Karakteregenheder og Udtryksmaader.
Der gives saaledes Eksempler paa
Billeder, der indtil Fuldendelsen •— i
flere Tempi — har været bearbejdede
skiftevis af begge vore Kunstnere.
Forholdet var da ogsaa det, at Senn
til Udførelsen af en vis Art af sin
Billeder benyttede Eckersberg til det grovere Arbejde, d. v. s.
til Staffagen og til at lægge Tegningerne under med Farve,
som Grundlag for Senns videre Udførelse. Til Gengæld
ståk Senn i Kobber mange af Eckersbergs Tegninger og
Malerier.
Ved paa denne Maade — i intimt Samarbejde — at
udnytte hinandens specielle Evner, med det Formaal at skabe
og udbrede deres Værker i saa vid Omfang som muligt,
forøgedes selvfølgelig Eksistensmulighederne, hvad sikkert
var paakrævet i en herhjemme saa slet Periode for Kunsten,
som den omhandlede.
Eftertiden har yderligere bragt Nettets Masker i Urede
gennem Forfalskninger af Signaturen og Aarstal, hvorved
vindskibelige Spekulanter har ment at kunne skaffe sig en
øjeblikkelig større Fordel.
Den tilsyneladende Lighed mellem de to Kunstneres
Arbejder har gjort disse Falsknerier mulige, saaledes at man
nu, rundt paa vore Museers Vægge og i Mapperne finder
mange af Senns Arbejder under Eckersberg’s Navn, et
Forhold, jeg ved Lejlighed nærmere skal gøre Rede for her i
»Samleren«.
Velsagtens af disse forskellige Grunde har
Kunsthistorien søgt at undgaa dette vanskelige Afsnit.
Ved Studierne over Maleren og Kobberstikkeren
Johannes Senn, af hvilke et af Resultaterne: »Danske og norske
Folkedragter« ganske kort er forelagt »Samlerems Læsere,
har jeg ikke kunnet: »komme udenom«, og jeg skal Tid
efter anden, paa Kryds og Tværs, belyse Forholdet de to
Kunstnere imellem, da Emnet er for omfattende til at kunne
gøres af i en enkelt Artikel.
For nærværende vil vi tage vort Udgangspunkt fra
tvende Tegninger, der findes i en af Eckersbergs Mapper
i Kobberstiksamlingen, og som gengives her efter
Originalerne (se Illustrationerne næste Side).
De har til Dato gaaet under
Eckersbergs Navn og har tilhørt den
Samling, som af Eckersbergs’ Døtre — som
Arv — er overdraget
Kobberstiksamlingen. De er uden Signatur og kun
mærket Tidsbetegnelserne henholdsvis
»Juny 1806« og »July 1806«,
Allerede her maa en opmærksom
Iagttager blive mistænksom, thi netop
Sommeren 1806 tilbragte Eckersberg
som Gæst hos Geheimeconferensraad
Bülow paa Sanderumgaard, hvor han
selvsagt ikke har kunnet gøre Studier
efter levende Model, hvad ihvertfald
den 1ste Tegning sikkert fortæller.
De giver desuden en teknisk
Modenhed og et Temperament til Kende, som
Eckersbergs øvrige Tegninger fra
samme Periode ikke udviser. Ikke heller
finder man hos ham Kompositioner,
hvor Idéligheder vil kunne gøres gældende.
Man maa her ikke glemme, at Senn er 3 Aar ældre end
Eckersberg, og allerede som 13aarig begyndte sin
Uddannelse paa Maximillian Neustüchs Værksted i Basel.
Naar Tegningerne saaledes, efter al Rimelighed ikke
kunde være af Eckersberg, laa den Mulighed, at de var
tegnede af Senn jo ikke fjern, men andre Pennetegninger
af denne til Sammenligning — var ikke for Haanden; saa
først en Rejse til Schweitz gav Bevis for denne Antagelses
Rigtighed.
Fra Senns Fødeby — Liestal — skriver sig hosstaaende
lille Studietegning i Pen, der ved Teknik og Susjet knytter
sig til, og sammenknytter, de to foran anførte Tegninger,
samt endvidere vedføjede Vandfarvemaleri, som i Senns
Liste over efterladte Arbejder staar anført som: »Die
War-heit wird durch die Zeit entschleyert. Allegoria.«
Og nu, da Værkets enkelte Dele — efter 1%
Aarhundredes Forløb — atter samles, finder vi Forklaringen til
Tegningerne i Eckersbergs Mappe. De er første og andet
Udkast til den Opgave, som Professor Abildgaard i
Sommeren 1806 gav Johannes Senn at løse, og Opgaven lød:
»Tiden afslører Sandheden.«
Hvorledes Opgavens Løsning skrider frem og fuldendes
som en karakteristisk abildgaardsk Allegori, med alle
herhen hørende sindbilledlige Rekvisiter, ja selv med de kendte
abildgaardske langstrakte Figurer, behøver ingen anden
57
Eckersbergs første Hustru,
født Christine Rebekka Hissing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
