Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hannover ogsaa gør — Maleren Senn og hans
Omgangskreds faa en Andel, naar det endelig skal være. Men i
det hele taget, Eckersberg var vistnok en saa, om jeg
maa sige det, varmblodig Natur, at han sikkert ikke
behøvede Paavirkning fra andre.«
I det sidste har Weitemeyer sikkert Ret, men hvorfor
saa gøre Senn
delagtig i de nævnte
eckersbergske
Fantasier. Intet i Senns
Produktion vil
ret-teligt kunne komme
ind under
Betegnelsen »obscøn«,
ikkeheller de Ting,
Hannover sigter til,
ligesaalidt som
Historien har noget at
hænge sin Hat paa,
naar Weilbach i:
»Eckersbergs
Levned og Værker«
Side 172 beretter,
at afdøde
Confe-rentsraad Chr.
Jür-gensen Thomsen
har fortalt ham, at
Lahde og Senn
forførte Eckersberg til
Udskejelser, hvilket
Forf. mener ikke
synes at passe paa
Lahde, men nok
kunde gælde Senn.
En Landsmand
af Senn — Præsten
og Historikeren Dr.
Gausz i Liestal —
har i flere Artikler
behandlet Senns
Betydning som
Politiker, som
Pædagog, som Menneske
og Kristen, samt
som Forkæmper for
[-Dyrebeskyttelses-sagen,-]
{+Dyrebeskyttelses-
sagen,+} for en stor Del bygget paa Senns egne
Optegnelser og Dagbøger, Breve og øvrige Skrifter, hvoriblandt bør
nævnes Bogen, der omhandler en Idealstat, skrevet i
Romanform med Titlen: »Ein Fiebertraum«.
Fordyber man sig i Studiet af det Selvportræt, som
Senn her lader komme til Syne, danner der sig Billedet
af en yderst følsom — alvorligt tænkende — stille Mand.
Om sine Dagbogsoptegnelser, som han meget betegnende
kalder »Reflexionen« skriver han selv: »Thi det er
visselig den nyttigste Selvunderholdning, der kan gives i ledige
Aftentimer, og ihvertfald mindre bekostelig end Billard,
Kort- og andet Spil, hvormed man slaar Tiden ihjel.«
Han er sig bevidst, at hans Tanker ofte staar i stærk
Opposition til Almenheden, og at mange, som maatte læse
„Tiden afslører Sandheden"
Allegorisk Aquarelmaleri af Johs. Senn. Originalen findes paa
Raadhuset i Liéstal
dem, enten vilde kalde ham for en Nar eller for en
utilfreds Menneskefjende »welches aber beides, wie ich haffe,
nicht ist.«
Som berørt aabenbarer han i sine Skrifter en brændende
Kærlighed til Dyrene. Han foreholder sine Medmennesker
et antageligt Synderegister paa Dyremishandlingens
Omraade, undsiger
Dyresamlere,
Jægere og Fiskere,
hvilke sidste
overhovedet ingen
Eksistensret har i hans
Idealstat.
Han gaar
saavidt, at denne hans
Kærlighed til
Dyrene gør ham til
Vegetar.
Den samme
ideelle Stræben, som
kendes i det
menneskelige hos Senn
viser sig ogsaa i
hans kunstneriske
Tragten. Fra
Arbejdet med
Folkebilledets enerverende Uro i de unge
Aar gaar Vejen til
Manddommens
dybe Indleven i det
tapre
Schweitzer-folks daad- og
sagnrige Historie,
for at ende i
01-dingeaarenes stille
religiøse Maleri. En
roligt fuldført, lang
og lykkelig
Kunstnerbane, til hvilken
han erhvervede sig
Retten ved et Liv
levet i Nøjsomhed
og Afsavn.
Saa stor Glæde
fandt han i et stille
Livs Arbejde, at hans Billeder, der rummer den højeste
poetiske Ynde og den inderligste Fordybelse, endnu
findes upaaagtede og uvurderede i den middelalderlige By
Liestal i Schweitz.Og ogsaa herhjemme i det Land, som han
viede nogle af sine bedste Manddomsaar, har han levet saa
tilbagetrukket, draget saa lidt Omsorg for sit Eftermæle,
at senere Kunsthistorikere mener frit at kunne sværte
hans Minde samtidig med, at Æren for hans Arbejde
tillægges andre.
Nej! Senn egner sig visselig daarligt for Rollen som
Eckersbergs Ungdomsforfører.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
