Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* BOGEN*
h. c. andersens eventyr i ny udgave
g. b. n. f.
■A NDERSENS Digterpersonlighed viser os en Pro-
/% tevsskikkelse. Ligesom de Overføringsbilleder.
/ % Børn elsker, fordi de ved Syslen med dem nyder
JL Metamorfosens Overraskelse og Spænding, var
Andersen dobbelpræget, fra et Synspunkt set et troskyldigt
Barn, fra et andet Synspunkt en Troldmand med en magisk
Stav i Haanden, en Kæmpe udstyret med overnaturlig Kraft.
Hans Stil var naturlig, knap, hastig og farverig som hos
Oldtidsskribenterne, der
ligesom han baade var Børn og
Kæmper; han holder sit
Forstørrelsesglas over en
Vanddraabe, hælder for to Skilling
Hekseblod paa dens kriblende
og krablende Indhold, og, uden
at standse for at puste ud
fortæller han om, hvad han ser:
»det saa virkelig ud som en hel
By, hvor alle Mennesker løb
om uden Klæder! Det var
gyseligt, men endnu mere gyseligt
at se, hvor de nippedes og
nappedes, bed hinanden og
trak hinanden frem; hvad der
var øverst, skulde nederst, hvad
der var nederst, skulde øverst!
Se! se! hans Ben er længer end
mit! baf! væk med det! Der ei
én, som har en lille, uskyldig
Knop bag Øret, men den pinei
ham, og saa skal den pine mer!
og de hakkede i den, de trak i
ham, de aad ham for den lille
Knop! .... »Det er
overordentlig morsomit«, siger Trolden, ... og gisner, at det
maa være Billedet af Kjøbenhavn eller en anden stor By.
— »Det er Grøftevand!« svarer Krible-Krable, den gamle
Troldmand.
— Men det er ikke hovedsagelig Galskaben og
Smaa-ligheden, Digteren opholder sig ved; han fremdrager
hellere det Skønne og Yndige, hvor det er at finde, og han
ved, dets Kendemærke er Uanselighed og Beskedenhed:
En Kone køber et magisk Bygkorn for 12 Skilling af en
Heks; hun planter det, straks gror en dejlig Blomst op,
den ser ud som en Tulipan i Knop. »Det er en nydelig
Blomst«, siger Konen og kysser de smukke røde og gule
Blade, men idet hun kysser, aabner Blomsten sig, og midt
inde i den, paa en grøn Stol, sidder den lille Tommelise,
fin og yndig, kun en Tomme lang.
Vilhelm Pedersens Illustration til I-t. C. Andersens
„Store Klavs og lille Klavs"
Eventyret viser sig overalt: under Skræppeblade, i
Muldvarpegangen, mellem flyvende Oldenborrer, — bundet til
et Par slidte, værdiløse Galoscher eller til en afdanket
Kuffert, som er en munter Ødelands sidste Ejendom. »Tilslut
ejede han kun 4 Skilling, et Par Tøfler og en gammel
Slaabrok. Alle hans Kammerater vendte ham Ryggen, men
en af dem, som var god, sendte ham en gammel Kuffert
og sagde: »pak ind!« Ja, det var meget godt, men han
havde intet at pakke ind, og
saa satte han sig selv i
Kufferten!«
Enhver, der har haft et
lyttende Barn siddende paa sit
Knæ og søgt efter Farver til
sine matte, visne Fantasifostre,
har ogsaa set Eventyret tænde
sit klare Lys i Barnets store,
forventningsfulde Øjne. Vi er
kun i Stand til at give Barnet
den rustne Nøgle til Paradisets
Port; vi selv maa staa udenfor,
kun Barnet har Adgang til
Vid-underhaven. Enhver kan
fortælle Eventyr for Børn; thi
deres vaarlige Indbildningskraft
behøver kun den sterotype
Indledning »der var en Gang« for
at skabe Stemningen. Men
Andersen kan tillige fortælle
Eventyr for os indtørrede
stakkels graa »Voksne«, der
ligesom Arbejdsbierne har traadt
Vingerne af os, da vi gik ind
i Tilværelsens Trædemølle; —
han vedblev jo at være Barn, og hans Eventyr er som en
mangfoldig varieret Kommentar til den bibelske Vismands
gribende Ord: »Uden I bliver som Børn, kan I ikke komme
ind i Himmeriget!« ■— Den, der læser Andersen, bliver
atter Barn, og det er med et Suk, han lukker Bogen og
siger: »men jeg kan ikke rent slippe Spækhøkeren — for
Grødens Skyld.«
Professor Tegners Illustrationer til Andersens Eventyr
var fantasirige og teknisk fortrinlige; men de sluttede sig
ikke nøje til Digterens Ord, thi de var skabt i en Tidsalder,
hvor Refleksionen triumferede over den umiddelbare
Anskuelse. Vilhelm Pedersens Billeder er derimod ligesom
Teksten yndefulde og barnligt skønne; og vil sikkert
uløseligt følge Eventyrene gennem deres fortsatte Sejrstog
gennem Tiden. Josef Petersen.
60
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
