Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HJEMMET OG SAMLEREN
HERMAN A. KÄHLER OG LUSTREN
NAAR Herman A. Kählers Fabrik i
Næstved overalt hvor Interessen
for Keramik er vaagen, nævnes
med Anerkendelse, skyldes det i første
Række Lustren, som faa Steder er blevet
dyrket med større Held. Paa
Pariserudstillingen i 1878 vakte nogle
Efterligninger af gammel italiensk Majolika
Opmærksomhed ved den tekniske Dygtighed, med
hvilken de var udførte. Tiden var uden
skabende Evne og man vidste da intet
bedre end at tage det gamle
Kunsthaand-værk til direkte Forbillede og forsøge at
skabe noget lignende. I hvor høj Grad
det lykkedes, maa mangen mindre kyndig
Samler den Dag i Dag med Smerte
erkende. For Sagkundskaben frembyder disse
Efterligninger nu ikke længere nogen
Fare, men det har ikke altid været
saaledes. Et moderne Fad i Derutas Stil, et
af Kunstindustrimuseets første
Erhvervelser, var her længe ene om at
repræsentere den italienske Renaissances Majolika.
Paa ovennævnte Udstilling blev
Arkitekten Vilhelm Klein stærkt grebet af disse
Arbejder og paa en to Aar senere
foretagen Rejse til Italien søgte han at skaffe
sig Kendskab til disse Efterligningers Tek-
nik, ligesom han flittigt studerede, hvad
der omkring i Museerne fandtes af gamle
lustrerede Ting, thi det var særlig Lustren,
der havde fanget hans Opmærksomhed.
Efter sin Hjemkomst søgte Klein med en
paaskønnelsesværdig Iver at gøre sine
Iagttagelser frugtbringende.
Det var dog først den unge Thirslund,
der ret forstod at anvende Lustren, idet
han satte den i Streg og dermed indledede
en ny og hæderfuld Æra.
Første Gang, Offentlighedens Interesse
henledtes paa Jens Thirslunds Arbejder,
var paa den Udstilling, som Foreningen for
Kunsthaandværk afholdt i Efteraaret 1919.
Aaret efter foranstaltede
Kunstindustrimuseet en Udstilling af hans Arbejder og den
Opmærksomhed, som disse dengang vakte,
vil endnu erindres af mange. Den Position,
som Jens Thirslund dengang vandt, har han
i de sidste Par Aar yderligere befæstet og
han staar nu for de Fleste som den fødte
og førende Keramiker.
Tekniken, som Thirslund anvender, er
følgende: Først drejes Leret og den
formede Genstand henstilles til Lufttørring og
faar den første Brænding uden Glasur, den
saakaldte Skryning, derpaa dyppes den i
Tinglasur og brændes for anden Gang,
først paa dette Stadium dekoreres den med
Lustrefarve, hvorefter den brændes i
Muf-felovn ved en ret lav Temperatur. Den
blaa Farve frembringes ved Kobaltoxyder,
den gule Farve skylder Sølv sin
Tilstedeværelse, medens den grønne og røde
frembringes af Kobber og lignende Metaller,
den sorte fremkaldes ved et Alkalimetal og
kan variere fra det dybeste Fløjlssort til
lyst Sølvgraat.
Under Brændingen faar Røgen Lov til at
paavirke selve Tinglasuren, hvorved
dennes yderstliggende Partikler undergaar en
fuldstændig Stof- og Farveforandring.
Nogle af de frembragte Virkninger
skyldes et rent Lune og kan derfor ikke forud
beregnes. Under Brændingen bliver Ovnens
Bug ofte revet op for at Brændingens Art
og Gang kan kontrolleres.
Ivan Munk Olsen.
63
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
