- Project Runeberg -  Samleren / 1924 /
62

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MINDRE MEDDELELSER

FORAARSUDSTILL1NGERNE

Charlottenborg og den Frie Udstilling
byder i de senere Aar paa omtrent den
samme Spiseseddel: »Lidt af hvert« er
Mottoet øiensynlig. Superlativer fristes
man ikke til at bruge i Aar. Paa
Charlottenborg er der dog Grund til at standse
foran Jul. Poulsens ypperlige Studie af
den unge Maler Vantore; man bemærker
med Interesse enkelte Kunstnere paa
beskedne Pladser i Sideværelserne — f. Eks.
Willy Bille, eti Mand, der gaar sine egne
Veje og er Maler lige til Marven i sine
Knokler. Paa »den Frie« savner man Johs.
Larsen, saluterer for den uligevægtige
Nordmand Karsten og tager Hatten af for
adskillige respektable Folk, for Eksempel
Jubilaren Viggo Pedersen og Poul
Christiansen.

Og saa hengiver man sig til resignerede
Betragtninger over den revolutionære
Ungdom. Nu har man i mange Aar i Spænding
og med bankende Hjerte lyttet til alle de
selvbevidste Kampsignaler og ventet paa
alt det vidunderlige, der blev forjættet os.
Og naar man betragter det hidtil
præsterede, citerer man sukkende Horats:
»par-turiunt montes, nascetur ridiculus mus«, en
Sætning, der bruges om de brave Folk,
som foregiver, at de kraftknusemig nu skal
til at smøge Ærmerne op og låve
Mesterværker, men dog ikke præsterer
nogetsomhelst af Interesse — udover at forarge
»Spidsborgerne« ved, som Tyrefægtere, at
svinge deres spraglede Lærreder for
Næsen af dem.

Hvis det er fra den nulevende Ungdom,
vi skal vente de store Ting, maa det dog
formodes, at Løfterne indfries inden den
bliver 100 Aar og faar Harpix i
Øjenkrogene!

I et lige udsendt Katalog fra Myers &
Co., 59 High Holborn, London, findes
blandt mange andre Sjældenheder et Brev
fra Marie Antoinette til Prinsessen af
Lamballe. Brevet, som er skrevet paa ganske
almindeligt Brevpapir, antages at være fra
1*791, da Prinsessen var taget til England
for at skaffe den kongelige Familie Hjælp.
Prinsesse Elisabeth Marie, Ludvig XVI’s
Søster, har forsynet det med en Efterskrift.
Breve fra Marie Antoinette er meget
sjældne, og den Omstændighed, at tre af den
franske Revolutions mest berømte Ofre her
er forenede, gør dette Brev til et Unicum.

Det koster derfor ogsaa 150 £.

*



I det ogsaa herhjemme meget skattede
»Bibliothek fiir Kunst- und
Antiquitätsamm-ler« er der udkommen et nyt Bind »Der
Kupfersticksammler«, som vil være til stor
Nytte for alle Samlere af grafisk Kunst.
Forfatteren er Dr. H. Leporini, ansat ved
»Albertina« i Wien, en af de største
Kobberstiksamlinger i Verden. Bogen er delt i
fire Afdelinger. 1 første Afdeling gives der

62

Anvisninger og gode Raad til den
begyndende Samler, og derefter en Oversigt over
den grafiske Tekniks forskellige Arter.
Anden Afdeling behandler de grafiske
Kunsters Udvikling (Træsnit, Kobberstik,
Farvekobberstik o. s. v.). De forskellige
Mestres Hovedværker gennemgaas. I tredie
Afdeling omtales alle de Spørgsmaal, som
er af Betydning for Samlerne (Billedernes
Ægthed, Kvalitet, Papir og Vandmærker.
Priser o.s.v. Endelig indeholder fjerde
Afdeling en Fortegnelse over Kunstnerne,
forsynet med talrige Monogrammer. Bogen,
som er rigt illustreret, vil sikkert være en
udmærket Raadgiver for alle Samlere af
grafisk Kunst.

*



PLATONS STÅT

SOCIALT BIBLIOTEK
Martin

Det er en fortræffelig og i høj Grad
paa-skønnelsesværdig Opgave Martin har
realiseret i sine populære sociale og
videnskabelige Udsendelser og det nylig
udkomne Bind »Platons Ståt« ved Hartvig
Frisch slutter sig værdigt ind i Rækken.

Var det ikke en Idé at føje nogle mindre
kunsthistoriske Arbejder ind imellem disse
Publikationer?

I Løbet af April udkommer der en
Udgave af Reinecke Fuchs, som sikkert vil
blive meget efterspurgt. Det er en
Facsi-mile-Udgave af Plantins Udgave fra 1556
og Udgivelsen foranstaltes af selve Musée
Plantin Moretus i Antwerpen. Bogen bliver
udstyret med Johan de Gourmonts
Træsnit. Konservatoren ved Plantin-Museet
Maurice Sabbe skriver Forordet og
Leonard Willmer, en af de største Kendere af
alt vedrørende Reinecke Fuchs, indleder
Bogen med en større Afhandling. Oplaget
bliver kun paa 300 Eksemplarer til
henholdsvis 350 og 150 Francs.

Den bekendte Bibliofil og
Kobberstikexpert Léo Delteil udgiver i Maj sjette
Aargang af Annaire des ventes d’estampes og
lidt senere fjerde Aargang af Annaire des
ventes de livres. Subskriptionsprisen er
henholdsvis 30 og 45 Francs. Efter Udgivelsen
forhøjes Priserne.

UDSTILLING AF GAMLE BOGBIND
I TEKNOLOGISK INSTITUT

I disse Dage afholdes den af alle
Samlere med saa megen Interesse imødesete
Udstilling af gamle Bogbind i Teknologisk
Institut. Udstillingen, hvis
Hovedarrangører er Overbibliotekar Sophus Larsen, Dr.
Gunnar Gregersen og Bogbinder Anker
Kyster, behøver i og for sig ingen
Anbefaling; enhver Samler vil finde den foruden
og vil ikke fortryde det. Tiden har ikke
tilladt os til dette Nummer at faa en
indgaaende Anmeldelse, denne vil fremkomme
ved given Lejlighed.

NORMAN HANSENS
BOGAUKTION

Den af Dagspressen meget omtalte store
Auktion over Skibsreder Norman Hansens
exclusive Bogsamling finder Sted Tirsdag
den 29. April gennem »Sagførernes
Auktioner«, Farvergade 6. Eftersynet afholdes
Søndag den 27. og Mandag den 28. og vil
være en Begivenhed for alle som har
Interesse for smukke Bogtryk, Bogbind,
Illu-strationsværker o. 1.

D,a Kataloget har været meget omtalt
i Dagspressen, er det unødvendigt her i
Samleren at nævne dets Indhold som ialt
omfatter 401 Nr.

Fortegnelsen er affattet paa Engelsk med
oplysende Noter, og er altsaa væsentlig
beregnet for en udenlandsk Kreds af
Bogsamlere og Antikvarboghandlere — havde
det mon ikke været apportunt ogsaa at
tage lidt Hensyn til danske Samlere ved
hist og her at give nogle vejledende
Bemærkninger paa Dansk.

Katalogets Udarbejdelse er foretaget af
Samlingens Ejer personlig, og maa
selvfølgelig antages at være i bedste
bogtekniske Orden, da en saadan Specialsamling
jo kræver en i høj Grad videnskabelig
Viden om Samlingens individuelle
Egenskaber.

Kataloget er pænt sat op, forsynet med
nogle udmærkede Reproduktioner af
Bogbindene, og vil være i høj Grad
anvendeligt i Fremtiden, grundet paa de gode
Oplysninger, det giver. Hvad Auktionens
Resultat vil blive, faar Tiden vise. Tyske
Samlere og Antikvarboghandlere har i den
senere Tid foretaget betydelige Indkøb af
værdifulde Bøger her i Landet, og har
været endog meget pengestærke, saa det er
jo ikke umuligt at Tyskland nu atter, som
i Tiden før Krigen, vil være en betydelig
Faktor paa Auktioner over slige
Samlinger som denne. Th. ].
*



Ved en Auktion i New York i
Slutningen af 1923 solgte den bekendte Samler
Quinn sin kostbare Bog- og
Manuskriptsamling. Første Del af Samlingen bestod
af 230 Bøger og Manuskripter af Joseph
Conrad, som efter sit Besøg i Amerika i
1923 maaske er den populæreste Forfatter
derovre. Denne Afdeling alene indbragte
det sensationelle Beløb af 110,998$. De
kostbareste Manuskripter blev erhvervet af
D,r. Rosenbach, som betalte 5300$ for
Conrads første Værk »Almayers Folly«.
Første Udgave fra 1895 af samme Værk
gik i 110$.

*



En af de mest populære Bøger i England
og Amerika er R. D. Blackmore’s »Lorna
Doone«, naar man medregner de
amerikanske Pirat-Udgaver, er den trykt i nogle
Millioner Eksemplarer siden Forlæggeren
i 1869 udsendte første Udgave. Denne
Udgave, som nu er meget sjælden, solgtes for
nylig i Bath for 18 £ 19 d.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:30:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1924/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free