Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET FESTSKRIFT TIL KARL MADSEN
KUNSTMUSEETS AARSSKRIFT 1921-1923
DE tre sidste Aargange af Kunstmuseets Aarsskrift
i er, i Anledning af Kunstsamlingens
Hundred-aarsdag den 11. Juni, blevet samlet i et pompøst
Kæmpehefte, monumentalt af Indhold og
Dimensioner, alene ved sin Vægtfylde respektindgydende og ved
en flygtig
Gennembladning aldeles
overvældende, og
formende sig som
en storladen
Hyldest til vor
berømte Kunsthistoriker,
idet Bogen paa sin
Forside
manifesterer sig som et
Festskrift, stilet til Karl
Madsen, »som et
ringe Afdrag paa
den Gæld, hvori vi
staar til ham for alt
det, vi har modtaget
gennem hans varme
Kunstbegejstring,
livfulde
Fremstillingsform og
smukke Behandling af
det danske Sprog,
men frem for alt
gennem hans
skarpe og følsomme
Malerøje og sikre
og fintmærkende
Kvalitetsans overfor
enhver kunstnerisk
Frembringelse, —•
disse kostelige
Gaver, der ene er den
Udvalgtes Eje.«
Med disse sande
Ord fremlægger
Redaktøren af
Festbogen, Peder Hertz,
det omfattende
Værk, og Bidra^
genes lange Række indledes paa den festligste Maade af
selve vor uforgængelige Georg Brandes, som skriver
interessant og fængslende om Karl Madsens haardnakkede
Bohémenatur og hans indtagende kunstneriske
Skødesløshed. Georg Brandes fortæller saa smukt og morsomt, at
alle, som ikke i Forvejen kender Karl Madsen og ved, hvor
ægte og sand en Kunstner han er, maa komme til at elske
og beundre ham; og —■ idet man overraskes endnu en
Gang over Georg Brandes’ ungdommelige, muntre og
strømmende Sprog, der kunde faa unge Frondører til at
blegne af Misundelse, indrømmer man gerne, at han ikke
kan yde Madsens funklende Vitalitet og originale Kraft en
større Hyldest end ved paa Maa og Faa at give et Citat
af ham: »Vi behøver ikke engang at være Melankolikere
eller Satirikere for at indse, at de fleste af os ikke er
stort mindre forrykte end Don Quijote. Hvor mange af os
tror ikke i Ting, der ikke har større Værdi end et gammelt
Barberbækken, at
finde Skatte af
samme Betydning
som Mambrins
gyldne Hjælm!
Mener vi ikke alle at
vise stor
Tapperhed ved at vove os
i Dyst med Væsner,
der synes os
frygtelige Kæmper,
men som for det
nøgterne Blik kun
er Vindmøller eller
Marionetdukker!
Ogsaa for os
kommer en ond og
mægtig
Troldmand, Tiden, og
forhekser Verden
for vore Øjne, saa
det synes os et
sjofelt Værtshus, der
før var os et herligt
Slot, ogsaa den
bliver en simpel
Bondepige, der i
Løndom var vort
Hjertes tilbedte
Dulcinea af
Tobo-sa.« — »Paa en
saadan Maade«,
kommenterer
Brandes Citatet, —
»slipper Karl
Madsen for nogle
Minutter Marstrand
(der er Tale om
Madsens Bog om
denne Kunstner) af Syne; han ser ud over Menneskelivet
og de fælles Illusioner. Her mærkes det, at Bogen ikke
ene og alene handler om en enkelt Mand. — Maatte
Madsens følgende Bøger handle ikke blot om deres Emne,
men om Verden, som den spejler sig i denne Kunstelskers
og Kunstkenders Aand!« — Her siger Brandes det
afgørende Ord om Madsens Talent: det er egentligt for stort
og oprindeligt til udelukkende, som det er en
Kunsthistorikers Lod, at befatte sig med Detaljen. Men den geniale
Iagttager kan i enhver Detalje se Genbilledet af det
Uendelige, forsaa vidt som han aldrig, hvormeget han
fordyber sig i det Smaa, tabei* Helheden af Syne.
95
Karl Madsen, Tegning a† Arne Lofthus. Originalen tilhører Generalkonsul Johan Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
