Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PORTR ÆT STUDIUM
Sophus J tir g en s en fortsætter sin Dokumentation af hvor ilde dansk
Kunsthistorie har behandlet Kobberstikkeren og Maleren Johan. Senn.
Ikke engang det Portræt Eftertiden har faaet overleveret af ham er
autentisk, det forestiller en helt anden, udentvivl den samtidige Kobberstikker Lahde.
D
ANSK Kunsthistorie har ilde medhandlet Maleren
og Kobberstikkeren Johannes Senn. Vi har af
tidligere Artikler set, hvorledes Navn, Fødsels- og
Dødsaar er
urigtigt angivet, hvorledes hans
kobberstukne
Folkedragts-udgaver med rund Haand
er tildelt andre, uden
Skygge af Ret har Lahde faaet
overdraget en Anpart, og
Rieter en anden, med
megen ringe Adkomst;
ligeledes har vi set, at
adskillige Malerier og
Tegninger er givet Eckersberg
til Del, og dennegang skal
vi erfare, at ikke engang
det af Historien viste
Portræt af Senn er autentisk.
I Tillid til Hannover
bragte »Samleren« i sit 2.
Hefte paa Omslagets
Bagside det — fra Bogen om
Eckersberg — hentede
Portræt af Senn, som
Pendant til Forsidens halvt
satirisk, halvt humoristiske
Selvportræt, men siden da
har fortsatte Studier over
Emnet givet et Resultat,
som vi her skal forelægge
Bladets Læsere.
De eneste paaviselige
Portrætter af Senn vi paa
dette tidlige Tidspunkt
kendte, var Billedet af
»Slaven« (4de Hefte), og
det nysnævnte paa
Forsiden. Den Lighed, der er
mellem disse to, og
Tidsrummet af omtr. 16 Aar,
der skiller dem (det første er malet ca. 1806 — det sidste
ca. 1822) maa nødvendigvis angive dem som
Selvportrætter, hvorledes skulde vel ellers Maleren have den samme
Model til Raadighed efter saa mange Aars Forløb. Det
første er malet i Danmark, det andet i Schweiz, og begges
Blik, der er direkte rettet mod Beskueren, angiver dem som
værende Spejlbilleder.
Paa Bagsiden af det sidste — Vagabonden, der kigger
frem bag Træet — staar skrevet med Senns Haand det
danske Ord: »Hilsen«. Skulde man gætte meget forkert
ved at antage, at det har været Senns Hensigt at sende
Billedet til en Ven i Danmark? — rimeligvis Eckersberg,
Skitsetegning til middelalderlig Kriger. Selvstudie af Senn, ca. 1827
som en Ihukommelse af Spøgen fra 1806 (Slaven), som
Eckersberg var vel vidende om, da dette Billede havde Nr.
1 paa den fælles Udstilling i det Thottske Palæ i 1808.
Slaar disse Grunde fast —
og her er vist ingen Tvivl
mulig — at vi her har to
autentiske Selvportrætter
af Senn for os, har vi
tillige et godt Grundlag
for videre Forskning, og
vi finder da i en gulnet
Skitsebog, som er
hjembragt fra Senns Fødeby,
nogle Penneskitser,
Forstudier til St. Jacobslagets
staalklædte Krigere, der
ved deres Stilling og Blik
— bundet til Spejlet —
karakteriserer dem som
Studier, hvortil Maleren
har staaet Model, selv
iklædt den middelalderlige
Krigerdragt. Af disse
Studier, der alle er
overensstemmende i Figur og
Ansigtstræk, bringer vi
hosstaaende, der viser os Senn
omkring 50 Aars Alderen.
Vi noterer i denne
Tegning, hvor han som
Schweizer kæmper
heltemodigt mod
Armagnac’er-ne i det blodige Slag ved
St. Jacob i Nærheden af
Basel i Aaret 1844,
Ligheden i Ansigtstræk med de
foregaaende, og gør et
Spring omtrent 30 Aar
tilbage i Tiden til ca. 1802
og finder her en farvelagt
Tegning — signeret J.
Senn, der forestiller en Officer ved: »Züriches Frey Corps
zu Pferd«. Den Lighed i Holdning og Ansigtstræk, der er
mellem denne og de foranførte Billeder, synes ikke at lade
nogen Tvivl tilbage om, at vi her har et Selvportræt af Senn
fra de unge Aar, og Undersøgelsen af de nærmere
Omstændigheder derved bekræfter denne Antagelse.
Som man ser har denne Tegning ogsaa den for et
direkte Spejlbillede nødvendige Egenskab, at Blikket er
rettet lige mod Beskueren, og den er — saa vidt mig
bekendt — den eneste Senn har taget med fra Schweiz paa
Rejsen til Danmark i 1804, hvad jo maa anses for et ikke
uvæsentlig Moment ved Bestemmelsen af den.
148
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
