Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han opholdt sig 3 Aar i Zürich, hvortil han rejste fra
Basel som 20-aarig, for her at aftjene sin Værnepligt,
der netop begyndte med 20 Aars Alderen, og at han her
har gennemgaaet en Soldateruddannelse udover det
almindelige. er der mange Beviser for.
En ikke ringe Plads indenfor hans Folkedragter indtager
Uniformen, saaledes er den første Serie af Dragter, der
udkom i Zurich omkring 1802, 3 Soldatertyper, hvortil det
nærværende er en
Forstudie, ligesom ogsaa
den Udgave, der var det
eneste Resultat af hans
og Eckersbergs
bebudede Verdensudgave —
en Serie paa 15 Stik —
næsten udelukkende er
Uniformer. Fra
Ziirich-ertiden skriver sig
ligeledes Billedet: »Det
ly-stigeFrikorps i den2den
Uge efter Zürichs
Be-. skydning«, samt : »En
fortræffelig Plan over
Byen og Omegnen,
hvori, foruden nøje
Angivelse af Gader og
Veje, enkelte Gaarde,
Floder og Bække,
desuden de af Franske og
Kejserlige Tropper
besatte Stillinger findes
anførte.« Dette
Kobberstik er sikkert et Stykke
Korttegning, som af den
tegnebegavede Løjtnant
er udført efter den
militære Overkommandos
Ønske. Vi kan nævne
flere Krigsbilleder,
Serien, der i Aaret 1805
udkom paa Lahdes
Forlag og gengiver
Situationer fra Napoleons
Kampe med Russere og
Østrigere, hvilke Stik
udelukkende maa søge
sin Tilbliven i Senns Kendskab til de forskellige Hæres
Uniformer, og vi kan fortsætte med hans Tegninger til
Truslevs Stik af Kampene i Norge eller hans
Revuebille-der fra Nørrefælled, altsammen Arbejder, hvorved han
udviser en indgaaende Kendskab til Uniform, Mundering og
Armatur, saa nøje, at man kan bestemme Tidspunktet for
flere Billeders Tilblivende udelukkende ved at
sammenholde dem med de datidige militære Dagsbefalinger om
Ændringer ved Uniform, Pisk, Lædertøj o. s. v.
At han var Rytter er ligeledes paa mange Maader
dokumenteret. Efterladte Regnskaber fortæller, at han har gjort
sin Rejser i Hjemlandet til Hest, og hans mange
Rytterbilleder udviser ligeledes en indgaaende Kendskab til dette
Fags Teknik og Hjælpemidler. — Det Bidrag, som disse
Selvportræt af Senn, ca. 1802, som Løjtnant ved „Züriehes Frey Corps zu Pferd"
for os liggende Portrætter af Senn giver os til Belysning
af hans Karakteristik, harmonerer godt nok med det Billede,
hans Værker, Skrifter og hele Livsskæbne afgiver
Vidnesbyrd om, men at komme nærmere ind herpaa tillader et
Tidsskrifts snævre Rammer ikke, og vi skal derfor her kun
indskrænke os til i Oversættelse at anføre en
Dagbogsoptegnelse fra 1831, der, næst at give et Indblik i Senns
Karakter og Tænkemaade, berører hans Deltagelse i de
politiske Begivenheder, der
gik forud for
Baseilands Løsrivelse fra
Byen Basel, en
Begivenhed, der skulde blive af
Betydning for Senns
videre Skæbne som
Kunstner, idet den drev
ham fra et betydeligt
Kulturcentrum, hvor
han i 10 Aar efter sin
Tilbagekomst fra
Danmark havde virket, til en
Afkrog af Landet, hvor
han var henvist til at
søge delvis Underhold
som Tegnelærer:
»Ved Udbruddet af
politisk borgerlig Uro
mellem Byen og
Provinsen Basel i Slutningen
af 1830 og Begyndelsen
af 1831 blev Opholdet i
Byen, paa Grund af den
vigtige og fjendtlige
Holdning overfor
Provinsen, mig yderst
ubehageligt, fordi det før
eller senere vilde have
tvunget mig til at tage
urimeligt Parti mod
mine Bysbørn og
Slægtninge (Liestal er jo
Senns Fødeby), kort
sagt jeg forlod uden
Forberedelse Byen med
sønderrevet Hjerte og
tvivlsomme Udsigter
for min videre Fremgang, men stolende paa Gud. — Efter
Forløbet af et ti Uger langt Ophold i Liestal, bad man mig
om at’ komme hen til H (ug). Han meddelte mig, at man
i den gode Sags Tjeneste ønskede, at jeg skulde slutte mig
til et Udvalg, der som Sendelse til Forbundsdagen i
Luzern skulde indgive Andragender til denne. Følgende
Re-flexioner støttede min Tilbøjelighed hertil. Hvis vore Skridt
blev tilregnet os i Basel som Forbrydelse, vilde det som
Flygtning være lettere for mig at finde mit Udkomme
udenfor Landet, end for hundrede andre af mine Medborgere,
som var bundet ved Erhverv, ved Landbrug, stor Familie
etc. Jeg drog afsted og overrakte i Luzern til Schweiz’s
Sendemænd det paa mit Borgerskabs Vegne af mig
underskrevne Andragende, endskønt jeg ikke var indforstaaet
149
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
