Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XYLOGRAF A. C. F. FLINCH
( 1 8 1 3 — 1 8 7 2 )
C. Bayer, der som tidligere meddelt utvivlsomt er den eneste nulevende
Blev af Xylograf Flinch, fortæller om sin gamle Læremester, Træsnittets
Grundlægger t Danmark og Redaktør og Udgiver af de landskendte
Almanakker, han gav sit Navn, og som talte Medarbejdere som Lundbye og Frølich.
NAAR jeg her forelægger »Samleren«s Læsere
Xylograf Flinchs Portræt, saa tænker jeg mig, at en
og anden vil sige: naa, saa han saadan ud! ja,
det er jo Kunstnertypen fra Lundbyes, Marstrands
og Skovgaards Tid, og ligesom
der var en vis vemodig Alvor
over disse 3 Kunstneres Træk,
var der det samme over
Flinchs; det er mig en Glæde
at kunne give et i Henseende til
Lighed godt Portræt af min
gamle Lærer, som jeg mindes
som en god, stilfærdig Mand,
for hvem Dagene i de 3 Aar,
jeg var i hans Hus, gled saa
temmelig ens hen. Jeg skal
ikke gentage de Data af hans
Liv, som de forskellige Leksika
meddeler, men blot dvæle ved
Samlivet med ham og hans
Undervisning. Ja, Flinch var jo
egentlig hørt op med at
uddanne Elever, da jeg kom til
ham, og jeg var da istand til
straks at gøre mig nyttig, idet
jeg nogle Maaneder forinden
havde øvet mig i at bruge
Gravstikken. Der blev jo ikke
stillet store Fordringer til
Træsnittet: konturere nogenlunde
sikkert omkring Stregen og »tage Masse væk«, det var
det væsentligste; de Klæstrupske Tegninger var ikke
vanskeligere, end at en Begynder godt kunde magte dem;
alt blev jo dengang tegnet paa Klodsen, som var
grunde-ret, det vil sige, man spyttede paa et af den Tids
kalk-glasserede Visitkort og malede saa rundt paa Klodsen
indtil der paa den slebne Flade sad en jævn hvid Hinde,
som var god nok til at tegne paa med en stenhaard Blyant.
De Tegninger, som krævede større Øvelse og Dygtighed
fra Xylografens Haand, blev givet ud til de Atelier, som
var fulgt mere med Tiden. Det kan jo ikke nægtes, at saa
dygtig, som Flinch var som ung, saa stillestaaende blev
han som ældre, da Almanakken blev ham Alt. Det er ikke
saa faa gode og smukke Tegninger, særlig af Lundbye,
Flinch har skaaret; tænk blot paa »Hoppen og Føllet«,
»Alterbægeret i Aagerup«, »Nissen i Tirup« o. fl. a., og
Flinch har fortalt mig, at han altid havde grunderede
Klodser staaende, for at ikke Kunstnerne, navnlig Lundbye, naar
de kom og spurgte: »Har De en Klods, Flinch?« skulde
gaa forgæves og der er mangen Almanakhistorie blevet
til over et Træsnitsbillede, som Lundbye har tegnet ud af
A. C. F. Flinch
Efter Blyantstegning af C. Bayer
sin Fantasi, f. Eks. Eventyret af H. C. Andersen: »Den
lille Pige med Svovlstikkerne«; Lundbye tegnede en fattig
lille Pige, der solgte Svovlstikker, og derover har
Andersen digtet sit Eventyr. Andersen opholdt sig den Gang
hos Hertugen af Augustenborg
og hertil sendte Flinch
Lundbyes Tegning og bad
Digteren skrive noget til den.
Dette »noget« blev et af H. C.
Andersens folkekæreste
Eventyr.
Flinch har den store
Fortjeneste, at han var Banebryder
for det Billedstof, der i hans
Tid tiltrængtes i Folket i By
og paa Landet, og det maa jo
siges, at han naaede det Ideal,
som Lundbye saa inderligt
attraaede, ja gerne arbejdede
gratis for at naa, at højne
Almuens og Bondens Sans for
Historie og Sagn, gennem
billedlig Fremstilling.
Flinch var oprindelig i
Guldsmedelære; men havde allerede
som ung Trang til at naa
videre, og det var nogle af
Samtidens Videnskabsmænd, der
lettede ham Vejen ved at støtte
hans ihærdige Bestræbelser.
Han var sin egen Lærer og maatte derfor arbejde sig frem
ad herhjemme ubanede Veje.
Et Moment i Flinchs Liv maa ikke glemmes: hans
Patriotisme. Han var den første, der gjorde Grundlovsdagen,
5. J.uni, til en Festdag i Kjøbenhavn, idet han for egen
Regning lod Musikkorps drage gennem Gaderne for at ende i
Frederiksberg Have og Kongens Have, og lod saavel
Porten til Gothersgade som hele Kronprinsessegade dekorere
med Flag og Guirlander og bekostede om Aftenen Musik
og Fyrværkeri i Frederiksberg Have.
Man kunde maaske indvende: er dette noget for
»Samle-ren«s Læsere? Maaske nej, men Flinchs Almanakker
samles der paa og der skal jeg blot anføre, at skønt den
tryktes (de senere Aargange) i store Oplag, er Aargangene
1842—76 ikke saa lette at faa fat i og da især 1842.—43
med »Fortsættelser«, som bestod i 4 Kvartalshefter med
væsentlig Lundbyeske Træsnit.
Ja, Flinch var en mærkelig Natur, som ung stejl og
ubøjelig, som ældre blid og føjelig; men han naaede sit
Maal: Træsnittets Indførelse herhjemme. Æret være hans
Minde! C. Bayer.
157
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
