Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BILLEDHUGGER KAI NIELSEN
Kai Nielsen er afgaaet ved Døden, kun
42 Aar gammel, midt i sin Skaberevnes
fulde Udfoldelse. Med ham har vi mistet
en Kunstner med betydelige og særegne
Gaver. Han havde taget direkte Arv
efter Renæssancen og særlig Michelangelo
har betydet meget for hans
Udvikling. Om enkelte af hans Arbejder kan
man maaske sige, at de fra Formens Side
i næsten for høj Grad minder om den
vældige, Antikbegrebet revolutionerende
Italiener. Ogsaa den fri Hugning i Stenblokken
har Kai Nielsen lært af Michelangelo, der
jo som bekendt øvede dette i saa høj Grad,
at han ofte »forhuggede« sig paa
Marmoret Men Kai Nielsen ejede ikke
Michelangelos mægtige indre Glød, hans
majestætiske Højhed. Michelangelo udviser først og
fremmest Sans for det sublime, hans
mægtige Skabersinds Renæssancekraft
sprængte den plastiske Begrænsning, som siden
Antikens Dage havde stækket den fri
Kunstudfoldelse og Ideernes Omfang, idet
Oldtidsskulpturens Plastik var baseret paa
og bundet af "arkitektiske Krav.
Michelangelo var altsaa trods sin Hyldest til
Antiken, ubunden af dens formelle Opfattelse.
Kai Nielsen har øjensynlig først og
fremmest grebet dette oprørske Moment hos
■den store Renæssancemester og
identificeret det som den samme altovervejende
Attraa, der beherskede ham selv. Men Kai
Nielsens Format bliver beskedent ved
Siden af Michelangelos, der først og frem-
mest fik sine Dimensioner af hans uhyre
Aands Stræben mod de vældigste Højder.
Ved Synet af Italienerens Værker synes
man endnu at fornemme det Tonebrus, der
har pisket Kunstnerens bevægelige Sind i
Kog, den sprængfærdige Ekspansion i hans
Væsen. Kai Nielsen har overvejende Sans
for det dagligdags, nøgterne. Men han kan
gengive en Hverdagsforeteelse, saa dens
skæbnesvangre Alvor føles, saa den bliver
baade rørende og pudsig, gengive det
plumpe, saa det dog virker fint, fordi det
er opfattet med dyb og intim Forstaaelse.
Kai Nielsens Kunst var præget af Humor
og Livsglæde, en plejlende Kraft og en
grotesk Vildskab, og i Reglen tillige af en
særegen Ynde midt i det groteske.
Nordisk var Kai Nielsen, mere end
maaske nogen anden. Og dansk Skulptur har
ikke haft mange Repræsentanter af
nordisk Væsen og Virke; de største var
præget af Rom og Athen mere end af det
hjemlige. Som en brav, trodsig,
demokratisk, dyb, nordisk Kunstner vil Kai Nielsen
huskes længe.
»ARKITEKT LAURITZ THURA«
er Titlen paa en statelig Bog, udgivet i
Kommission paa Henrik Koppels Forlag,
og, som alt, hvad der fremtræder med
dette Forlags Navn paa Titelbladet, præget
i sit Ydre af Stilfuldhed. —
Københavnerne skylder Thura meget, først og
fremmest som Skaberen af Eremitageslottet.
Det var iøvrigt ogsaa Arkitekt Thura, som
byggede Spiret paa Frue Kirke, det Spir,
som Brygger Jacobsen ønskede at
rekonstruere. Thura var jo som bekendt tillige
literært anlagt og udgav »den danske
Vitruvius« og »Hafnia Hodierna«. — Det er
et fornemt og smukt Værk, man her gør
Bekendtskab med.
FHV. BANKDIREKTØR BRORSONS
SAMLING
Auktionen over fh. Bankdirektør
Brorsons Malerier solgtes ved Auktion i
Studenterforeningen den 28. Oktober. Det var
pæne smaa Samlerbilleder, — ikke Ting af
de store gamle Navne til flere Tusind
Kroner — men mest vor Tids Malere
grupperende sig om Johannes Larsen og den ret
sjældne Ole Pedersen. To smukke mindre
Aquareller af Johs Larsen: Røde Tage.
Kerteminde og Vildænder paa Stranden gik
i henholdsvis 335 og 460 Kr. Det store
Billede af samme Kunstner med svømmende
Edderfugle 118X180 betaltes med 2300 Kr.
Et nydeligt lille Billede af en Landsbygade
gik i 805 Kr. Et mindre, men sjældent
Billede af Emanuel Larsen, forestillende en
amerikansk Fregat, gik i 702 Kr. En god
lille tidlig Mols: En Kalv kostede 420 Kr.
og to mindre Billeder af Hans Smidth
kostede ca. 400 Kr. pr. Stk. Alle jævne gode
Priser.
Auktionen bragte over 24,000 Kr.
HVAD DE FØRENDE
FRIMÆRKEKATALOGER FOR 1925
FORTÆLLER SAMLERNE
I Løbet af de sidste Maaneder er de
forskellige førende Frimærkekataloger for
1925 udkommet, og man tør vel nok sige,
at de denne Gang var imødeset med mere
end sædvanlig Interesse fra Samlernes
Side.
Naar man særlig i Aar med Længsel
havde ventet Udgivelsen er Aarsagen
dertil at søge i, at Krigsperioden og navnlig
Tiden efter Krigen havde været
ualmindelig rig paa nyudgivne Mærker — Mærker,
som i Virkeligheden i mange Tilfælde ved
Udgivelsen kostede Samleren langt mere,
end hvad han nogensinde har Udsigt til
at faa for dem, naar han atter ønsker at
realisere dem.
Og hvad bragte saa Katalogerne af
Anno 1925 af Oplysninger indenfor den
fila-telistiske Verden?
Tager man de førende Kataloger, som
benyttes udenfor de engelsktalende Lande,
Yvert, Paris, og Zumstein, Bern, faar man
et godt Indtryk af, at der er kommen en
god Portion Mærker efter Krigens Ophør,
som langt fra svarer til de stillede
Forventninger om deres Sjældenhed i
Fremtiden, og hvad værre er, at mange
Udgaver viser sig at have været
Lejlighedsud-gaver, der grænser til den rene Svindel.
Selv om mange Samlere saaledes vil
gøre en trist Erfaring ved at gennemgaa de
nye Kataloger, bør det dog hilses med
Glæde at disse tvivlsomme Udgaver
klassificeres og anbringes paa deres rette
Plads, inden de udretter endnu mere
Skade, end de allerede har gjort indenfor
Fi-latelien.
Har Katalogerne saaledes ikke spredt
lutter Glæde med Henblik paa Krigs- og
Efterkrigsmærkerne, kan man derimod
atter i indeværende Aar konstatere, at de
ældre Mærker som sædvanlig er steget
med de almindelige Tillæg; ogsaa de
saakaldte ældre danske Mærker har fulgt den
almindelige Stigning.
Denne sidste Kendsgerning viser
tydeligt, at der er en stadig og jævn Tilgang
af Samlere; dog ’ikke ene at Interessen
for Filateli er tiltagende, men tillige at
det at samle paa gode, gamle Mærker er
en solid og rentabel Pengeanbringelse.
Aage Reddersen.
EN KUNSTKATALOG
Jarlers bekendte Antikvariat paa Gl.
Kongevej har udsendt en ualmindelig
righoldig Katalog over Kunst: Billedkunst,
Arkitektur og Kunstindustri. Kataloget
omfatter ikke mindre end ca. 700 Nr., og
byder paa Værker baade i dansk, tysk,
engelsk og fransk Kunsthistorie, der har
Bud til enhver Samler.
KORRESPONDANCER
W. L. Nyborg. Tilsendte Reproduktion
er en Ætsning, Helsidebilag, antagelig til
et større Værk om Ostade, men ingen Ori-
ginal. Bulwers Romaner spørges ikke
herhjemme i Originaludg., gode Eksemplarer
har antagelig nogen Værdi paa et engelsk
Marked, dog næppe saa meget, at Eksport
kan betale sg.
A. H., Hellerup. Vi takker Dem for
Deres elskværdige Oplysning vedrørende
Iuigo Jones, og kan forøvrigt fortælle Dem,
at Bering Liisberg allerede har lovet os ved
Lejlighed at uddybe sin Omtale af I. J. fra
hans Bog: »Rosenborg og Lysthusene i
Kongens Have« her i Samleren.
E. R. N., Strandboulevarden. Cervantes
»Don Quixote«, Udgaven 1776—77,
oversat af Charlotte Dorothea Bihl, i et
komplet bksemplar med alle Kobberne, har en
Værdi fra 30 Kr. til 70 Kr., alt efter
Eksemplarets Godhed. Auktionsprisen er til
Tider noget højere. Vis mig Eksempl., jeg
skal da opgive nøjagtig Sum. Det sete
afhænger som bekendt af Øjnene der ser.
Th. J.
A. A., Viborg. En af »Samleren«s
mange Læsere anmoder i et Brev til
Redaktionen Forfatteren af »Bogfortegnelsen
med Auktionspriser« om, at Fortegnelsen
i Stedet for kronologisk maatte blive
ordnet Gruppevis. Det vilde være saare rart,
om begge Ordninger kunde lade sig gøre,
men dertil har »Samleren« ikke Plads, og
derfor maa vi holde os til den
kronologiske Ordning, da denne er den mest
praktiske. Har vi Bogens Trykkeaar, faar vi
de nødvendigste Oplysninger og
Henvisninger. Th. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>