Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. W. ECKERSBERG - JOHANNES SENN
v
UDSTILLINGEN I CHARLOTTENBORGS ANTIKSAL
I Tilknytning til Udstillingen Eekersberg-Senn i Charlottenborgs Antiksal giver
Samleren her en kort Oversigt over Tiden for og Arten af disse Billeder, samt hvad der er
Hensigten med denne Udstilling, den naturlige Slutsten paa det betydelige Arbejde Maleren
Sophus lürgensen ved sine Artikler her i Samleren har gjort for at rehabilitere Senns Minde.
I har selv oplevet det, saavist som Historien
gentager sig. Verdenskrigens Skyttegrave trak deres
Spærrelinier over
Europas Jord og
Mili-tærdiktaturen kommanderede
Trit og Retning for Storbyens
Liv. Krigen kan selvfølgelig
skabe sin Kunst; lægger man
behørig Vægt paa
Præpositionen, er sagt hvad siges kan om
Kunstens Levebetingelser i den
Forbindelse. — Det var ikke
alene Spioner og Sjakrer,
Halvdamer og Desertører
Krigsbølgen skyllede op paa
den tørre Plet, der hedder
Danmark, det kunde vel hænde, der
var Skibbrudne imellem, hvis
væsentligste Bagage var
Pensel og Palet eller Pen og
Papir. Naar Dønningerne engang
lægger sig, faar man se.
For hundrede Aar siden
oplevede vore Oldefædre altsaa
det samme. Den Udstilling,
der her i November aabnes i Charlottenborgs Antiksal,
bringer netop Bud om en af hine fremmede Kunstnere, som
Napoleonskrigenes Stormflod drev mod Nord —
Sweit-seren Johannes Senn.
Maleren Sophus Jürgensen
har i en Række Artikler her i
Samleren indgaaende belyst
denne interessante
Kunstnerpersonlighed, der i hvert Fald
som Tegner i mangt og meget
var forud for sin Tid og som
ikke mindst ved sin nære
Tilknytning til og Samarbejde
med Eckersberg har Krav paa
vor Interesse. Selvfølgelig har
dansk Kunsthistorie tidligere
beskæftiget sig med Senn, men
det er vel undskyldeligt at
Studiet af »den danske
Malerkunst Fader« har optaget h^ns
Landsmænd saa stærkt, at
hans Medarbejdere og
Kunstfæller, hjemlige eller
frempie-de, er blevet forfordelte. Man
overdriver ikke, naar man siger
det i alle Tilfælde har været
Senn’s Skæbne i hans Forhold
til den danske Mester.
Provstierne ridende til Kirke i Egnen af Kiel i Holsten
I Signaturen: J. C. W. Senn, skal C. W. — Eckersbergs Forbogstaver
betegne dennes Anpart i Billedet*)
En Skovshoved-Fiskerkone, en Kokkepige samt en
sjællandsk Amme. — Billedet er malet af Senn, men har hidtil gaaet
under Eckersbergs Navn
Lad være at vor hjemlige Kunstner-Leksigraf Ph.
Weilbach opgiver hans Navn forkert og dertil afliver ham en
Menneskealder forinden hans
Dødsattest virkelig forelaa,
værre er det, at
Eckersberg-Forskeren Emil Hannover i en
tilsyneladende lidt anstrengt
Iver for at gøre Eckersberg til
en Dydsdragon gør Vennen
Senn til det modsatte, saaledes
at dennes historiske Stilling
nærmest bliver at ligne ved hin
arme Page, man i mere loyale
Tider lod opdrage sammen
med Tronfølgeren, for at hans
Rygstykker kunde kvittere for
de Klø kgl. Højheden gjorde
sig fortjent til. Men da alt, hvad
man ellers kan faa oplyst om
Senn egentlig ikke stempler
ham som Sybarit eller
Udhaler af særlig ondartet Natur,
Vegetar, Filosof og glødende
Demokrat, som han var, rent
bortset fra et hæderligt og
slidsomt Arbejde i sit Fag som Tegner, Kobberstikker,
Aqua-relmaler og Lærer, havde Senns Minde vel nok overlevet
denne moralske Deklassering, havde man ikke samtidig,
nu man var saa godt i Gang,
ogsaa berøvet ham Frugten af
hans Arbejde, og dermed for
Alvor stødt ham ud i det
Glemslens Mørke, hvorfra kun
det Tilfælde trak ham frem, at
en kunstinteresseret
Efterkommer, selv Tegner og Maler,
ovennævnte Sophus Jürgensen,
en Dag tog sig paa at
rehabilitere sin Kunstfælles Minde.
At Senn ved at forlade
Danmark (i 1819) og rejse tilbage
til sit Hjemland uden at drage
mindste Omsorg for sit
Eftermæle i det Land han havde
ofret sin bedste
Manddomsger-ning, delvis selv har forskyldt
den Vanskæbne, der hidindtil
har overgaaet hans Minde, kan
ikke skjules — at han var syg,
fattig, ja forgældet ved sin
Afrejse, forklarer dog noget dette
Forhold,
161
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
