Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og Eftertiden, lige op til vore Dage, har som sagt ikke
været ham naadig, men at man hyppigt, endogsaa paa vore
offentlige Samlinger, støder paa Arbejder, der utvivlsomt
skyldes Senn, men senere har faaet Navneforandring til
Eckersberg, taler jo ihvertfald ikke til Forklejnelse for
Arten og Lødigheden af Senns Værk.
Hensigten med denne Udstilling er netop ved den
Lejlighed til Sammenligning og Tidsbestemmelse den giver
Anledning til at faa bestemt hvad retteligen er Senn.’s, hvad
Eckersberg. At den samtidig bliver en kulturhistorisk
interessant Oplevelse, idet disse Billeder af
»Folkedragtsstik-kenes Skaber« ikke alene foregriber det senere saa
moderne Genremaleri, men næsten er at betragte som en For-
løber for den moderne Presses Tegnereportage, med sine
livfulde og fuldt troværdige Gengivelser af Livet, som det
rørte sig paa Gader og Stræder for 100 Aar siden, er en
ikke uvæsentlig Side for sig.
Det vil blive for udførligt blot ganske fragmentarisk at
rekapitulere hvad Sophus Jtirgensen her i Samleren
allerede har skrevet om Emnet Senn-Eckersberg, vi maa
indskrænke os til at henvise til Nr. 2, 4, 5, 7, 9, 10, og da
i Særdeleshed til Nr. 9: Kunstudstilling i 1808, der netop
bringer en udførlig Gennemgang af den Udstilling i Thotts
Palæ, der er Forbilledet for og delvis bringer de samme
Billede som Udstillingen her paa Charlottenborg.
*) Mandsfigurelis Ansigt viser umiskendelig Lighed med samtidige Portrætter af
Eckersberg, og skal sikkert forestille ham i Senns Gengivelse.
RESTAURERING AF KOBBERSTIK
Kunsthandler Peter Magnussen hvis interessante Memoirer igen paabegyndes fra næste Nr. fortæller denne Gang
om Restaurering af Kobberstik, et Speciale Hr. Magnussen gennem mange Aar har dyrket med overordentlig Held.
EN af de første Betingelser for at
behandle gamle Blade er, at man er let
paa Haanden og ikke bruger for
skarpe Midler til at tage Pletter af med, da
Bladene jo ofte er meget skøre og let gaar i
Stykker mellem Fingrene paa én. Hvad man
først og fremmest maa have, er en
firkantet Bakke med en Kant paa af en
passende Størrelse, saa at Bladene kan ligge
udfoldede i den. Man har dem af Glas eller
Kautschuk, men kan ogsaa lade
Blikkenslageren låve en af Zink, den er lethandlelig
og gaar ikke i Stykker.. De Pletter, som er
lettest at behandle, er dem, der er
fremkomne ved Fugtighed. D;e kan se meget
slemme ud, men lægger man Bladet i Bakken,
hælder varmt Vand over det og lader det
staa i Solen en Tid, saa vil Pletterne i man- •
ge Tilfælde forsvinde, og man kan rolig
lade det staa i flere Dage, hvis det er
nødvendigt, det skader ikke Papiret, og denne
Metode er derfor absolut den bedste, men
tager jo Tid. Hvis nu Pletterne er mere
haardnakkede’og ikke forsvinder ved
denne Behandling, maa man tage skarpere
Midler til Hjælp og f. Eks. bruge
Blegvand, som er en Opløsning af Klor. Hvis
man paa Apotheket køber Blegvand og
fortynder det med lige saa meget Vand, saa
er det tjenligt til Behandling af Bladet.
Naar man skal bruge dette, lægger man
Bladet først i rent Vand, til det er helt
gennemblødt, hælder saa Vandet fra og
hælder Blegvandet over, bevæger Bakken
lidt frem og tilbage nogle Øjeblikke og vil
saa snart se Virkningen af det. Man hælder
saa hurtigt Blegvandet paa Flasken igen —
man kan godt bruge det flere Gange — og
skyller saa Bladet grundigt efter med flere
Hold Vand, for at Kloret kan komme ud
af Bladet. Vil man gøre det meget
grundigt, kan man hælde almindelig Eddike
over det vaade Blad, hvorved Virkningen
af Kloret ophæves; Eddiken vil tillige
bevirke, at Trykkets Udseende bliver dybere
og kraftigere. Efter nogle Minutters
Forløb skyller man Bladet igen med rent Vand,
hælder dette fra og lægger Bladet paa Fil-
trerpapir, til det er tørt. Nu er i de fleste
Tilfælde Bladet ligesom Klatpapir og
opsuger alt, hvad der kommer i Nærheden af
det. Det skal derefter limes for at styrke
det, og dertil kan man bruge Husblas. 2 å 3
Blade Husblas lægges i Vand nogle Timer,
saa hældes Vandet fra, og der skænkes
kogende Vand, saa meget som et stort
Vandglas, paa Bladene og med en bred
Kopipensel stryger man dette Limvand paa
Bagsiden af Bladet, saaledes at dette er helt
gennemtrængt af Limen, dog maa man
sørge for, at denne ikke kommer paa
Forsiden af Bladet, da den skader Trykkets
Udseende. Naar Bladet saa er halvtørt,
lægger man det i Pres mellem Træpap og man
kan selvfølgelig have mange Blade i
Arbejde paa den Maade. Naar man bleger
Bladene, maa man passe, at de ikke bliver
altfor hvide, da en lidt varm,
elfenbensag-tig Tone klæder dem bedst. Er
Behandlingen saa skarp, at de bliver hvide, kan man
give dem en varm Tone ved at hælde lidt
tynd Kaffe eller Te over dem.
Olie- og andre Fedtepletter er
vanskeligere at faa af, navnlig naar de er gamle.
En ikke for gammel Fedteplet kan man faa
bort ved Hjælp af en Dejg af Benzin og
pulveriseret Pibelér, som man lægger paa
Pletten under et Pres af en tung, flad
Genstand, Brevpresser eller lignende. Gaar
Pletten ikke straks bort, gentager man
Behandlingen og lader Bladet ligge i Presse
i længere Tid. Oliepletter behandler man
med blød, hvid Sæbe, som man lader ligge
paa Pletten i nogen Tid. Efter Vaskning
og Skylning af Bladet bliver det tørret
limet som omtalt. Er Pletten
ikke.forsvunden helt, kan man før Limningen blege det .
og i de fleste Tilfælde vil den da
forsvinde. Bliver der alligevel noget tilbage af
Pletten, kan man med tyndi Te eller Kaffe
og> en blød Akvarelpensel give hele Bladet
en Tone udenom Pletten og af samme
Farve som denne, hvis dette gøres behændigt,
vil man ikke kunne se Pletten, dette maa
selvfølgelig gøres efter Limningen.
Blækpletter fjernes ved, at det vaade Blad læg-
les paa en Glasplade og Pletten bestryges
med fortyndet Saltsyre, som skylles godt
ud med Vand. Er Blækpletten ikke
forsvundet, gentages Behandlingen, til dette er
sket. Blaa Stempelmærker forsvinder
efterhaanden ved, at Bladet i tør Tilstand
udsættes i længere Tid for stærkt Sollys,
men kan ogsaa behandles med Syre som
ovenfor beskrevet.
Rifter er ikke vanskelige at reparere
med Stivelsesklister, naar der er Eg paa
Siderne. Bladet maa være fugtigt, man
smører saa forsigtigt Klister paa Eggene
og klistrer noget tyndt Papir af nogenlunde
samme Art som Bladet bagpaa og lægger
det i Presse. Huller klæber man over
bagpaa og tegner det manglende med Tusch
og en Tegnepen. Man kan ogsaa ved Hjælp
af Stumper af Kobberstik, der er
kasserede, reparere Huller, naar Mønstret i
Stykket svarer til det i Bladet. Man gør
derfor klogt i at gemme Stykker af Tryk og
gammelt Papir, .man kan altid faa Brug
foldet ved Reparationer. Naar et Blad er
helt revet itu, maa man klæbe det op paa
stærkt Papir, som man holder! fugtigt,
medens man klæber Billedet sammen. Er det
klæbet omhyggeligt, kan man spænde det
Hele op paa et Tegnebrædt, det bliver da
stramt og glat, og man kan saa tegne paa
det, hvis der mangler noget. Man kan ofte
redde gamle og sjældne Blade paa den
Maade. Er de smukt istandsatte og
kommer i Ramme, kan man ikke se
Reparationerne og man har paa billig Maade faaet
en smuk dekorativ Ting.
Blade, der er beskaarne til Stikranden,
kan man give en ny Pladerand ved at klæbe
dem op paa Papir af samme Art og Farve.
Med en meget skarp og tynd Kniv
skærper man Kanten af Bladet, gør det vaadt
og smører Klister paa Kanten og klæber
det saaledes fast paa det vaade Papir.
Med et Falsben kan man saa efterligne
Pladeranden ved at trykke dette langs en
Lineal i Papiret.
Peter Magnussen.
162
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
