Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN GRAFISKE KUNST
I SIN HISTORISKE UDVIKLING
XIII.
MEDENS de germanske Lande og Italien hidtil
havde været omtrentlig ene om at dyrke den
grafiske Kunst, træffes paa Rembrandts Tid
i fremragende Grafikere i saa godt som alle
Lande. Ja, endogsaa i Danmark, hvor den intellektuelle og
kunstneriske Udvikling ellers,
paa denne Tid, ikke rigtig
kunde holde Trit med Udlandets.
Albert Haelwegh, som virkede i
Kjøbenhavn ved den Tid, var
nemlig en ypperlig Linjestikker,
fuldt ud værdig til at nævnes
sammen med de gode
nederlandske Grafikere; men Omtalen af
denne Kunstner vil finde Sted i
det specielle Afsnit om dansk
grafisk Historie.
I Frankrig betegnes Epoken
først og fremmest ved Navnene
Jacques Callot og Claude
Lor-rain, to Kunstnere, der —
rimeligvis sig selv ubevidst —
supplerede hinanden paa en
særdeles heldig Maade ved
deres i Art, Opfattelse og
Stem-ningsfarve vidt forskellige
Temperament.
Jacques Callot, der blev født
1592 og døde i Aaret 1635 er
teknisk set Frankrigs største
Raderer. Han havde paa mødrene
Side dansk Blod i Aarerne —
det være nævnet blot som et for
os Danskere behageligt Faktum,
der iøvrigt næppe har afgivet
Bidrag til Udformningen af
Kunstnerens Personlighedsbillede.
Baade som Kobberstikker og
Raderer, men særlig dog som
det sidste, har Callot ydet glimrende Arbejder. Hans Kunst
er først og fremmest karakteriseret af hans Sans for
Menneskeskildring; han er i Besiddelse af Humor, en skarp
Psykologi og en koldblodig Satire, og hans
Folkelivsbilleder viser en forbløffende teknisk Evne. I højere Grad end
hos de fleste er hans Blade præget af en tendentiøs
Bestræbelse, en Tro paa Kunstnerens Kald til at reformere
og advare. —
Callots Fladebehandling er mesterlig, idet han formaar at
anbringe en utrolig Mængde Detailfigurer indenfor
Rammen af Billedet som Helhed, saaledes at denne Helhed
bliver kunstnerisk uantastet og saaledes at samtidig den
enkelte Figur faar tilfredsstillet sit retmæssige Krav og kan
betragtes for sig, saaledes at den ikke lider nogen Skade
ved at lemlæstes i det kunstneriske Stilhensyns Prokrustes-
166
Salvator Rosa scp.
seng. Callot er derfor en af Verdens bedste realistiske
Fortællere og samtidig en smagfuld og bevidst opfattende
Linjevirtuos, elegant, skarp og stærkt pointerende.
Callots tekniske Eksperimenter har desuden beriget
Raderingens Kunst med nye Midler.
Den mest kendte af Jacques
Callots Raderingsserier hedder
»les miseres de la guerre«, og
satiriserer over Krigen, viser
dens sørgelige og hæslige
Følger, dens Vanvid og
Ødelæggelse.
Claude Lorrain — hvis
egentlige Navn var Claude Gellée •—
fødtes. Aar 1600 og døde 1682.
Som Kunstner var han en
diametral Modsætning til Jacques
Callot. Som Menneskeskildrer har
han ingen Betydning, Figurerne
interesserer ham hovedsageligt
som landskabelig Staffage,
indføjet i Motivet for at tjene
Bil-ledvirkningen, og fuldstændig
behersket af Linje- og
Fladevirkningen i Helheden. Claude
Lorrain er i denne bevidste
Stræben bort fra at se Detaljen som
en Ting, der har selvstændig
Interesse, en af Pionererne for
moderne naturalistisk Kunst. Han
er stærkt paavirket af den
berømte Maler Nic. Poussin, og har
gennem ham lært at elske
Antiken, som imidlertid aldrig gav
ham direkte og betydningsfulde
Impulser, og ofte endog snarere
synes at have virket som et
Hæmningsmoment i hans frie
kunstneriske Udfoldelse. I
Claude Lorrains arkadiske Stemningsbilleder kan en Søjletorso
eller en overgroet Ruin undertiden virke positivt, men ofte
føies det antike Element som noget paaklistret.
Stemningen er alt for Claude Lorrain. Hans Natur er beaandet,
man føier det vekslende Livs Varme bagved alt, dets
Vemod og Glæde, dets Nynnen, Jublen og Hulken. Claude
Lorrain har, bedre end de fleste, forstaaet, at det, der ses
umiddelbart, ikke er det vigtigste, at det, der ikke ses,
men anes, er nok saa betydningsfuldt og at det synlige bør
give Udtryk for det usynlige Liv for at virke rigtigt og
sanddru.
Claude Lorrain har kun efterladt sig ca. 40 Raderinger,
men disse giver ham en særlig og overordentlig vigtig
Plads indenfor Raderingens bedste Navne. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
