- Project Runeberg -  Samleren / 1924 /
167

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

XIV.

At den grafiske Kunst i det rige og skønhedsdyrkende
Italien, under Paavirkning af saa mesterlige Kunstnere som
Michelangelo, Buanarotti, Correggio og Titiano Vecellio,
vedblivende maatte skyde friske og kraftige Skud, er jo
let at forstaa.

Agostino Caraccis Arbejder, der er paavirket af
Marcanton og Rafael, er ved deres Kvantitet
imponerende, i deres Kvalitet fremragende; Opfindsomhed og
Personlighed udmærker ham i alle hans Blade, og han
søger at indføre nye Værdier, skabt af Tidsaandens
frodige Impulser. Landskabet,
som hidtil havde maattet lade
sig fortrinsvis nøje med en
beskeden Rolle som
Hjælpemiddel i
Figurkompositionerne, som »Bagtæppe«, bliver
en betydningsfuldere
Billed-faktor i Caraccis Kunst. Han
var en teknisk højtstaaende
og flittig Kobberstikker og
har efterladt sig cirka 300
Blade.

Guido Reni, født 1575 og
død 1642, hørte til Skolen i
Bologna og kendes
herhjemme af mangfoldige, særlig af
den ældre Generation paa
Landet, fra et Oljetryk, der i
gamle Dage fandtes i saa at
sige alle Bøndernes Storstuer:
den tornekronede Kristus med
himmelvendte, næsten
skelende Øjne, et Billede, der
irriterer ved sin sukrede
Sentimentalitet og sin næsten
gaardmissionæragtige
Flovhed. Men naar man møder
Guido Reni som Raderer,
overraskes man af hans ofte
djærve og paagaaende Kraft
og hans rige Varieringsevne.
Hans mythologiske Blade er
af stor Linjeskønhed;
Konturen er hos Guido Reni som
Grafiker det vigtigste og Paavirknirigen fra Antiken
udpræget. Den antike Plankunst er jo ogsaa udpræget
Konturkunst.

Salvator Rosa er endnu djærvere og mangfoldigere i sin
Kunst end Guido Reni. — Denne store Kunstner fødtes
1615 og døde 1673; han er ubetinget en af de mest
suverænt evnende og maskulint magtfulde Grafikere, der har
eksisteret i dette Tidsrum. Hans Indbildningskraft er rig
og overdaadig skabende og spænder over et meget stort
Felt, gennemløbende en Skala lige fra det monumentale
til det groteske. Der er over de første den rette Højhed og
Enkelhed, over de sidste en fantastisk Koglen, en Em af
Grøde og Trolddom; det er forresten interessant, at man
ved at studere disse Blade, der viser os Jætter, Dværge,
Havmænd og andre fantastiske Uhyrer, uvilkaarlig min-

Salvator Rosa scp.

des forskellige af den nyere Tids Tegnere, som har
indsuget Næring af Salvator Rosas Skaberkraft og tilegnet
sig, saavidt mulig, hans glimrende Linjeteknik. Goya —
for at nævne en af de største — har sikkert gaaet i Skole
hos denne Mester, og blandt vore danske Berømtheder tør
man nok paastaa, at Lorenz Frølich er blevet dybere
paavirket og gavnligere befrugtet ved Studiet af Salvator
Rosa end ved nogetsomhelst andet .

De her gengivne Billeder viser en anden Side af
Kunstnerens Væsen. Her maa man beundre Sansen for
monumental Virkning i Behandlingen af Menneskelegemet, den

plastiske Kraft og den
klassiske gennemførte Stil. —
Salvator Rosa yndede ogsaa
meget at skildre det vilde,
katastrofale, nervepirrende; hans
Blade gengiver ofte
røveriske Overfald, Martyrers
Kvaler paa Pinebænk og Skafot,
rasende Kampes primitive
Kraftudfoldelse og
bloddryppende Gru.

Samtidigheden med
Michelangelo har sat sit Præg
paa Salvator Rosa, baade i
hans Evne til at skabe
Monumentalvirkning og i hans
Evne til at skildre Lidelse paa en
sublim Maade. Hans
fantastiske Blade er noget helt nyt
og har ingen
Forudsætninger i den foregaaende Kunst.
Her har Salvator Rosa
dannet Skole, og i moderne Kunst
vil meget kunne ledes
direkte tilbage til hans
fantasifulde Raderinger.

Caracci og Guido Reni
hørte til Eklektikerne, hvis
Skole Malerdynastiet Caracci
grundlagde og hvis Princip
var et Slags Kompromis
mellem den plastiske Antikskole
og Renæssancens Fremhæven
af Rumvirkningen. Salvator
Rosa var derimod Tilhænger af den af Caravaggio
indvarslede rene Naturalisme, men langt finere og mangfoldigere
end de Raderere, der mere direkte gik i Caravaggios
Fodspor. Af disse maa først og fremmest Giuseppe Ribera
nævnes, en Spanier, som virkede i Neapel. Ribera var en
fremragende Tekniker og sikker i Kompositionen; hans
Emnevalg viser en lidt sygelig Trang til at fremkalde Gysen
og Rædsel, i hans Blade vrimler det med lemlæstede og
pinte Martyrer,, radmagre, uhyggelige Asketer. Men i
Studiet af det nøgne Legeme staar Ribera paa Højde med
Salvator Rosa.

Giuseppe Riberas Elev, Luca Giordano, der kaldtes
»Fapresto«, »Hurtigmaleren«, raderede ogsaa og var som
Grafiker teknisk glimrende, men overfladisk og lidet
selvstændig.

167

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:30:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1924/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free