Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAMLEREN VED AARSSKIFTET
Med dette Nr. slutter »Samleren« sin
første Aargang. Det vil ikke være
vanskeligt at finde Fejl og Mangler, men til
Forklaring om ikke til Undskyldning tjener,
at »Samleren« i Form og Indhold jo var
noget nyt — nye Stier skulde banes, nye
Rammer sættes op. Vi kan dertil ikke nok
takke Presse som Publikum for den
overbærende Velvilje, den Forstaaelse og
Hjertelighed, »Samleren« er blevet mødt med.
Det har bestyrket os i Troen paa, at
Tidsskriftet har sin Plads at udfylde, sin
Mission om man vil, og vi skal bestræbe os af
yderste Evne for ogsaa i Fremtiden at gøre
os værdige til den Tilslutning og Støtte,
»Samleren« i den afsluttede Aargang har
set stige fra Nummer til Nummer.
Som det vil være de fleste af vore Læsere
bekendt, er »Samleren« i 1924 udkommet
i to Udgaver, den almindelige Udgave til
50 Øre pr. Nr. og den saakaldte
Særudgave til 1 Kr. Indholdet i begge Udgaver
er det samme, men den første er trykt paa
et saa ringe Stykke Papir, at
Illustrations-stoffet — paa hvilket »Samleren«s Værdi
selvfølgelig i ikke ringe Grad vil bero —
desværre kun meget daarligt kommer til sin
Ret. Et stort Procenttal af vore
Abonnenter er da ogsaa efter at have stiftet
Bekendtskab med Særudgaven gaaet over til
denne, et saa stort Antal, at vi har fundet
det formaalstjenligt fra Nytaar alene at
udsende Særudgaven.
»Samleren«, der begyndte 16-sidig,
vil i det nye Aar fremtræde med mindst
24 Sider, trykt paa svært glittet
Kunsttrykpapir, og en Del af det forøgede Sideantal
vil i Løbet af Foraaret give Plads til en
henholdsvis svensk og norsk Afdeling med
Redaktion i Stockholm og Oslo. Der
vil selvfølgelig i højeste Grad blive lagt
Vægt paa, at det Stof, der bringes, i
enhver Henseende er af fælles skandinavisk
Interesse.
Museumsdirektør Karl Madsen
vil begynde en Serie Artikler til »Samleren«
om betydelige Kunstværker i dansk
offentlig Eje. Ledsaget af Reproduktioner af de
omtalte Arbejder vil Karl Madsen belyse
hvert Værks Fortrin, hvilke Egenskaber og
Værdier, der netop gør dette Kunstværk
betydeligt.
Iøvrigt vil »Samleren« som hidtil bestræ-
be sig for stadig at knytte nye Skribenter
til sig, nye Fysiognomier, Amatører som
Professionals, der i Forbindelse medi
Tidsskriftets faste Stab af Medarbejdere
forhaabentlig vil bidrage til yderligere at
fæstne og udvide det gode Forhold
mellem »Samleren« og det kunstinteresserede
Skandinavien.
„Samleren" tilbyder:
Det Tilbud, vi i November Numret
gjorde vore Læsere, at fremskaffe Kunstblade
af anerkendt Kvalitet og til et Beløb, der
laa betydeligt under Markedsprisen, er
selvsagt blevet modtaget med Glæde, og
det eneste, vi beklager, er, at det jo næppe
hver Gang vil lykkes os at kunne
ekspedere alle, der maatte ønske at komme i
Betragtning. Vi havde denne Gang valgt at
forbeholde Halvdelen af de 60 Stk., vi
disponerede over af Hans Nic. Hansen’s store
Radering: Marcus Aurelius, for Kjøbenhavn,
den anden Halvdel for Provinsen; medens
de 30 Stk. her i Byen øjeblikkelig blev
bestilte, er der fra Provinsen kun indløbet
ganske enkelte Ordre, som vi senere har
erfaret, fordi vore Provinsabonnenter
denne Gang fik »Samleren« saa sent i Hænde,
at de har ment det haabløst at indsende
Bestilling. Disse Eksemplarer kan vore
Abonnenter her i Byen som i Provinsen
disponere over indtil Januar Nr. udkommer, og
naar de er solgte, vil denne Radering kun
kunne faas, naar den forekommer
antikvarisk, hvilket vil være ensbetydende med en
stærk Stigning i Værdien. Til 1ste Nr. i den
nye Aargang har vi sikret os en af Carl
Lochers Raderinger. Et fortræffeligt Blad,
der kun foreligger i et lille Oplag, men
nærmere Oplysninger vil vi forbeholde
Januar Nummeret.
Vi har hermed kun ganske løseligt
trukket Rammerne op for det kommende Aar,
men vi haaber som sagt at gøre os fortjent
til fortsat Velvilje og beder vore
Abonnenter og Læsere modtage vor hjerteligste Tak
for det forløbne Aar og en Hilsen og paa
Gensyn i det nye. »Samleren«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>