Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O. HAAS’S OG H. A. GROSCH’S KOBBERSTIK EFTER C. A. LORENTZEN’S MALERIER
FRA NORGE — III.
Paa Opfordring af en Samler bringes
nedenfor en Fortegnelse over andre norske
Prospekter, udførte paa omtrent samme
Tid af andre danske Kunstnere.
Af disse var Erik Pauelsen langt den
dygtigste og den, som fik Idéen til at udgive
Prospekter fra Norge; men desværre fik
den i 1749’ fødte Kunstner kun udført tre
Blade inden sin tidlige Død i 1790, skønt
han paa en Rejse i 1788 dels havde tegnet
og dels malet en Mængde Prospekter, som
det var hans Mening at udgive som
Farvestik.
Af Tegningerne findes ca. 100 i Sorø
Akademies Bibliotek (en Del af disse er
gengivet i Carl W. Schnitler: Norges
kunstneriske Opdagelse. Maleren Erik Pauelsens
norske Landskaber. 1788. 88 Sider i 4to.
Kristiania 1920. (Pris 12 Kr. 50 Øre
kartonneret) og af Malerierne ejer Statens
Museum for Kunst: »Sarpfossen« 1789 (63,5
X78,5 cm) og »Svinesund«.
Dette sidste Billede viser tydeligt, hvor
nært Kopieringsarbejde C. A. Lorentzens
senere Maleri af det samme Motiv er, men
i de Tider havde man jo heller ingen Lov
om Kunstnerret. — Paa Amalienborg
findes: »Passage gjennem Krokleven« fra
1788, »Parti af Thistedalen« og »Prospect
af Bogstad« og i Generalkonsul Johan
Hansens Samling: »Norsk Landskab fra
Mjøsen« (40,5X49 cm) samt »Norsk
Landskab« (29,6X39,9 cm).
Pauelsens tre Stik er:
1. Udsigt ved Stor Elven i Ringeriget
neden for Hønefossen. 1788. (12X17 cm.)
(Krohn No. 771.)
2. Vue de la chute d’eau Hof-Foss dans
la belle Province de Ringeriket. 1789.
(27X39 cm.) (Krohn No. 772, hvor
Titlen er angivet at være paa Dansk,
hvilket ikke er Tilfældet paa
Eksemplarerne i de offentlige Samlinger her.)
Med tilhørende Tekstblad.
3. Tistedalen i Norge (med Frederiksten
og Frederikshald). 1789. (Krohn No.
773.)
Af disse findes det første sort og
farvelagt, medens det andet findes i Prøvetryk
i sort, og i meget smukke Farvetryk, trykte
med flere Plader, som Kunstakademiet
tidligere skal have ejet. Prisen for dette Far-
vestik, der for Subskribenterne kostede
21/2 Rbd. og for andre 3 Rbd. 1 Mk., var
allerede omkring 1830 24 Rbd. og nu 150
—200 Kr.
Det tredje Blad, som var udstillet paa
Kunstakademiets Udstilling i 1794, er
meget sjældent og findes ikke i nogen af de
offentlige Samlinger her, hvorfor Maalene
ikke kan opgives, men Krohn anfører, al
det findes baade sort og koloreret og at
det er i 4to, hvilket Maal han ogsaa
anvender paa de to første, som er meget
forskellige i Størrelse.
Den næste af de danske Kunstnere, som
udgav norske Prospekter, var Elias Meyer
(1763—1809), som omkring 1800 udgav de
hos Krohn under No. 1054—57 nævnte
Blade, nemlig:
1. Kong Olufs Støtte i Wærdalen,
Tron-hiems Stift.
2. Paa Vejen til Røraas Kobberværk.
3. Gule Elv i Thronhiem Stift.
4. Næss i Aasen, Nord for Thronhiem.
De er alle i mindre Format (ca. 13X19,5
cm), signerede E. Meyer fec., og findes
baade sorte og kolorerede, og ogsaa i
Ny-tryk, da Boghandler Lynge ejede Pladerne,
af hvilke No. 2 og 3 nu er i Norge, medens
de to andre stadig er her. Prisen for gamle
Tryk er for de sorte 5—6 Kr. og det
dobbelte for de kolorerede.
Som Supplement til sine »Norske
Klædedragter« udgav Johannes Senn i 1815 seks
Blade med Prospekter fra Norge efter den
norske Maler Joh. F. L. Dreiers Tegninger,
nemlig:
1. En norsk Bondebegravelse, optagen ved
Reinskloster Kirkegaard i; Ridsen.
2. Prospect af Ilsvigen.
3. Prospect af Schwartzbjerg og Blyebjerg
ved Trondhjem.
4. En til Staden Bergen, fra Fogderiet
Senjen i Nordlands Amt, indløbende
Jagt-
5. Norsk Field-Prospect.
6. En Nordfar-Jagt i Udladning.
Disse hos Krohn under No. 1216—21
nævnte Stik er uden Signatur og findes
baade sorte og kolorerede og Prisen for
dem er omtrent den samme som for Elias
Meyers Blade.
Af Pladerne ejede Boghandler Lynge den
til No. 3; den findes nu i Norge, hvor
formodentlig flere af disse Plader er, da der
forekommer Nytryk af andre af dem, bl.
а. af No. 6.
Som den sidste af de danske Kunstnere,
som ståk norske Prospekter, skal Anders
Flint, der var født i 1767 og døde i 1824,
nævnes. Han udførte kun to Blade, hvoraf
det første var det første Blad i en Serie
ny Udsigter fra Throndhjem og Omegn,
som den norskfødte Maler Sigvard Schjødt
(1781—1865) i 1811—12 indbød til
Subskription paa. Dets Titel er: Throndhjem
taget fra Stadens østre Side, og Formatet
29X39 cm.
Det andet er: Fiskum Foss i Norge efter
en Tegning af H. H. Gunmerus fra 1811,
og det findes ligesom det første baade
sort og koloreret. Begge Bladene
forekommer sjeldent og Prisen er omtrent
den samme, som Prisen paa Haas’s og
Grosch’s Stik, og ligesom disse kunde
Throndhjem i 1874 faas hos Boghandler
Schubothe for 50 Øre.
Til Slut skal nævnes at S. H. Petersen 1
1823 ståk et stort Kobberstik efter J. C.
Dahl, der i de senere Tryk har Titlen:
Norsk Søekyst, hvilket er forkert, da
Maleriets Titel er: Parti fra Rygen, og det
saaledes ikke har noget med Norge at gøre.
C. Jensen.
P. S. Paa Auktionen efter Georg Haas
den 8. Januar 1818 blev solgt nedennævnte
Malerier fra Norge af C. A. Lorentzen:
1. Fosum Hammer.
2. Hønefossen.
3. Silkesaugen.
4. Christiania.
5. Frederikshald og Fæstningen
Frederikssten.
б. Omegnen af Christiania.
7. Brugs Hammer.
8. Nordenhau og Parti af Ringeriget og
Dramsfjord.
9. En Plads i Staden Bergen.
10. Tisdedalen.
11. Store Leerfos.
12. Paradis Bakken.
13. Lille Leerfos.
14. Boxstad.
15. Drammen.
16. Haugfossen. C. ].
FRA FORRETNINGSVERDENEN
VÆVNING
Vævning af praktiske Nytteting i
Hjemmet som Gardiner, Portierer, Kjolestoffer
o. s. v. er i Modsætning til, hvad Tilfældet
er f. Eks. i Sverige af ret ny Dato
herhjemme.
Først i de senere Aar er Sansen for
denne Husflidsgren vakt og det tør nok siges,
at den ligefrem er bleven Mode i de
seneste Aar.
Følgen af denne Interesse for Hjemme-
vævning, som for en væsentlig Del kan
føres tilbage til det Arbejde, der gennem Aar
er gjort paa Askov Folkehøjskole, er
blevet, at der i de sidste Aar er oprettet en
Række udmærket ledede Væveskoler, hvor
praktiske og kunstneriske Hensyn forenes
paa bedste Maade.
Blandt de Væveskoler, der væsentlig
specialiserer sig om Uddannelse af Elever,
som kan føre Vævningen videre i deres
Hjem, skal vi her nævne Væveskolen,
Taarnborgvej 10, ved Gl. Kongevej, der le-
des af Frkn. Karen Hansen og Nelli Gunst,
af hvilke den sidste er uddannet fra
»Hand-arbetets Vänners Skoler« i Stockholm og
saaledes har haft Anledning til at nyde godt
af den høje Standard og de praktiske
Metoder, svensk Hjemmevævning har naaet,
hvilket bl. a. gør sig gældende i, at man i
Sverige ved Anvendelse af færrest mulige
Skafter søger at opnaa en Forenkling af
Vævningen samtidig med, at man ved
Anvendelse af smagfulde
Farvesammensætninger søger at opnaa det smukkeste Resultat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
