Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAR INIGO JONES VÆRET I KØBENHAVN?
AF BERING LIISBERG
Slotsforvalter Dering Liisberg, der senere vil paabegynde en Række
Artikler om Rosenborgs Skatte her i Samleren, tager denne Gang
Spørgsmaalet, om Inigo’fones har været i København, op til Belysning.
I Septembernummeret af »Samleren« fremsattes dette
Spørgsmaal. Det er Horace Walpole, som i sin Bog
»Anecdotes of Painting in England« beretter, at
Christian IV, »paa Grund af hans (1. Jones’) Berømmelse i
Venedig, havde kaldt ham til Danmark og udnævnt ham til
sin Hofarkitekt.« Og »Samleren« spørger videre: Mon
nogen af vore Læsere kan oplyse, om denne Passus i
Wal-pole’s Bog er kendt? Kan Walpole betragtes som
paalidelig? Og hvorfra kan der mulig skaffes videre Oplysninger?
Jeg kunde nøjes med at henvise til min Bog om
»Rosenborg og Lysthusene i Kongens Have« (1914) S. 29 fg.
Men da denne kun foreligger trykt i et begrænset Antal
Eksemplarer, og Spørgsmaals Fremkomst viser, at ikke
alle de nye Oplysninger, den bringer, er kommet en større
Kreds af interesserede Læsere for Øje, skal jeg korteligen
her fremsætte Resultatet af mine Undersøgelser om
Christian IV og Inigo Jones, — et Resultat, som næppe lader
sig omstøde.
Det er altsaa, efter Walpole, Inigo’s Berømmelse i
Venedig som Bygmester, der har naaet Christian IV’s Øren og
virket saa stærkt paa ham, at han har kaldt ham til
Danmark og gjort ham til sin Arkitekt. Men, føjer Walpole til,
hvilke Bygninger, han har bygget her, veed jeg ikke, — vi
kan sige det samme; hverken i Bygningerne selv eller i
Bygningsregnskaberne herhjemme finder vi mindste Spor
af den engelske Arkitekt. Og Walpole erkender
yderligere, at han heller ikke kender noget til de Bygninger i
Italien, som har skaffet Inigo Jones den Berømmelse, der
virkede saa stærkt paa Christian IV.
Altsaa skulde det synes, som om hans Ry er naaet til •
Danmark, men ikke til hans Fædreland, der dog stod i
langt livligere Forbindelse med Italien end vi. Hvilket
forekommer mærkeligt. .. »
Men sikkert er det, siger Walpole, af Inigo har været i
Danmark. Det har vi fra hans egen Elev og Slægtning Mr.
Webb, og saa maa det da være sandt!
Og uagtet Høyen ikke kan finde mindste Spor af Inigo
Jones’ Virksomhed her i Danmark, og som Følge deraf har
ondt ved at fæste Lid til Beretningen om hans Ophold her,
fremhæver han dog det besynderlige i at maatte opponere
mod en Angivelse af en Inigo Jones saa nærstaaende Mand,
der — som man skulde synes — dog maatte vide Besked.
Vi har imidlertid en Mand, der veed endnu bedre Besked
end Mr. Webb, og det er Inigo Jones selv. Det er højst
mærkeligt, at ingen af alle dem, der har beskæftiget sig
med denne Sag, har været opmærksom paa de Udtryk,
Webb bruger om sin Slægtning og Læremester i sin Bog
om Stonehenge, det mærkelige Oldtidsminde paa
Salisbury-Sletten, der udkom i 1665. Her fremsætter han en
Udtalelse om Inigo, som efter dens Form og Ordlyd aabenbart
skyldes Inigo Jones selv, nemlig: at det var Christian IV,
»who first engrossed liim to himself.« Altsaa: at det var
den danske Konge, der først af alle bidrog til, at han
begyndte at faa store Tanker om sig selv.
Dermed falder hele Historien om den venetianske
Berømmelse, som lader Christian IV kalde ham til Danmark.
Det er ikke Venedig, der har skabt den, det er saa at sige
Christian IV!
Og det falder ganske i Traad med de virkelige Forhold.
Høyen har rigtig set, at Forbindelsen mellem Kongen og
den engelske Bygmester maa have fundet Sted under
Christian IV’s Besøg i London 1605. Da var Inigo Jones
halvandet Aar forinden kommen hjem fra sin første Rejse til
Italien, som Jarlen af Pembroke, der havde lagt Mærke ti!
hans ualmindelige Evner som Tegner, havde givet ham
Midler til. Men han drog ud for at uddanne sig som Maler,
og han kom hjem som Maler. Det er først paa hans anden
Rejse i Italien, som han afslutter 1612, at det gaar op for
ham, at Arkitekturen er hans egentlige Kald.
Dette turde vel i og for sig være tilstrækkeligt til at
afkræfte Røverhistorien om, at Inigo Jones har været i
Danmark. Men hvorledes er det gaaet til, at denne Historie er
opstaaet og fremsat af en Mand som Webb, der dog har
kendt ham personlig, og hvis Udsagn man i England stadig
fæster Lid til. I »National Biography« (1892) siges det
dog, at Overleveringen om, at Inigo Jones i Danmark
skulde have bygget et Slot (Rosenborg) for Christian IV,
ikke er bleven bekræftet, og at man med Urette har tillagt
ham Opførelsen af en Del af Frederiksborg. Og der
tilføjes, »men Webb begaar en Fejl, naar han lader Inigo
Jones vende tilbage til England med Christian IV i 1606. Han
kom hjem allerede halvandet Aar tidligere.« Men 1604
hlvdé Christian IV end ikke tænkt paa at bygge
Rosenborg, saa dermed er den nævnte Overlevering ikke blot ikke
bleven bekræftet, men saa absolut afkræftet som muligt.
1 Sommeren 1606 besøgte Christian IV sin Svoger Jacob
I af England og sin’kære Søster, Dronning Anna. D. 17.
Juli ankrede han med’sin lille Flaade i Themsen lidt neden
for Gravesend. Dronningen, der lige var kommen op af
Barselseng, ventede sin Broder med stor Glæde og
Utaalmodighed paa sit Palais i Strand, Somerset-House, der
paa Grund af de Festligheder, særlig Maskerader, som hun
yndede at afholde der, af hendes puritanske Undersaatter
spotvis blev døbt om til »Masquerading-House«.
Hovedmanden for de Festligheder, hun satte i Scene her
til Ære for sin elskede Broder, var den uovertræffelige
Ar-rangeur, Inigo Jones. Han malede Festdekorationer, gav
Tegninger til Dragter og konstruerede flyvende Drager,
Slanger og Vilddyr, der ved sindrige Mekanismer kunde
bevæge sig og agere levende Uhyrer, saaledes som de
fordredes i Tidens fantastiske Pantomimer. Og her traf
Christian IV og Inigo Jones hinanden. Der er ikke Tvivl om,
at denne Kunstner, eller rettere Tusindkunstner, og
opfindsomme Mekaniker, netop har været en Mand efter
Christian IV’s Hjerte. Han var jo selv ikke saa lidt i samme
Retning, hvad hans Anlæg af de forskellige Vandtaarne,
automatiske Stegespid, Rugemaskiner, W. C., Talerør m. m.
i hans Bygninger tilstrækkeligt vidner om.
39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
