Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
inale et allegorisk Billede; i sin højre Haand holder han
en Tidsel. Underskriften siger: »Saaledes gengiver
Kunsten og Spejlet Pieter, hvis Øjne saa Roms Kapitol og som
har givet sin Kunst til Vatikanet ligesom til Neapels Rige
og Savoyen.«
Han var længst hjemvendt til Dordrecht, da han i 1688
raderede dette Selvportræt, hvis Udtryk synes en Smule
bekymret. Tidslen kan være symbolsk. Han havde netop
i det Aar haft mange
Fortrædeligheder af en
løsagtig og løgnagtig
Kvinde, der havde boet
hos ham, indtil han med
Rettens Hjælp fik jaget
hende ud af sit Hus.
Faa Aar efter bestemte
han sig til at rejse til
Danmark.
Generalstaternes Gesandt i
København bevidner i Aug.
1702, at han har kendt
ham og hans Hustru,
medens de opholdt sig
her. Deres Børn er
blevne døbte i
Gesandtens Hus og den danske
Dronning har som
Prinsesse staaet Fadder til
deres yngste Datter
Louise Wilhelmina.
Efter sin Hjemkomst til
Dordrecht erhvervede
Pieter van der Hulst
adskillige Huse og store
Grundejendomme inden
han den 17. Febr. 1727
fik en standsmæssig
Begravelse i Byens
Augustinerkirke.
Hans Navn er blevet
bedst erindret i
Danmark. Efter Kammerjunkerens Regnskaber har han her fra
1691 til 1697 leveret adskillige Billeder til Kongen. Et Par
af de lavest betalte var Landskaber, han paatog sig
aabenbart at male alt, hvad man ønskede. Kun en tarvelig
zoologisk Illustration er et lille, paa Rosenborgs Magasin
bevaret, næsten dilettantisk malt Billede af en hvid
Skallesluger (Mergus albellus), fanget 1.695 paa Isen mellem
Saltholm og Amager. Fra en mere fordelagtig Side har
han sagtens vist sig i et stort, 1691 malt Billede med en
Hyæne, der foran nogle Solsikker i en Stenvase snerrede
mod en Vildkat, medens en Abe kravlede op ad en
Træstamme. I alt Fald siger I. C. Spenglers Galerikatalog om
dette Billede, der 1884 brændte med Christiansborg:
»Dyrene synes malt efter Naturen og ere kiekt behandlede«.
Et Billede, i hvilket van der Hulst har fremstillet
Dyrehaven i Paradis, har Otto Andrup fundet paa
Valdemars-slot uden at blive begejstret for det.
To Billeder i det nationalhistoriske Museum paa
Frederiksborg beviser, at van der Hulst ikke udmærkede sig sær-
P. van der Hulst; Tycho Brahes Husliovmesterinde, Frederiksborg
ligt som Portrætmaler. Ringest er det i 1697 malte store,
ferske Portræt af Dyrlægen Georg Simon Winther von
Adlersflügel. I sin graa Dragt med en Sølvmedalje i en rød
Sløjfe paa Brystet ligner han en daarlig udstoppet Figur.
Bedre er Dyrene bag ham, bedst Hovedet paa Rensdyret.
Et Studie af Rensdyret findes i Privateje.
Et godt Stykke over Portrættet af Dyrlægen staar det
1691 malte Knæbillede af Lieve Larsdatter, Tycho Brahes
Hushovmesterinde.
Ganske vist er
Behandlingen tør og tung,
Tegningen af Haanden med
Nøgjeknippet
ufuldkommen, men Billedets
Virkning er ikke uden
Kraft. Størst Værd har
det alligevel ved at
fremstille en mærkelig
Person. Hun havde i sin
første Ungdom ikke
alene styret Tycho
Brahes Hus, men ogsaa
været Medhjælperske
ved kemiske Forsøg paa
Uranienborg. Da han
rejste fra Landet,
fortsatte hun i Huset hos
hans lærde Søster
Sophie sine medicinske
Studier. (Se Harald
Mortensens Artikel i
»Berlingske Tidende«
16. Marts 1924). Ved
»Jomfru Lieves
Mirakelplaster« blev hendes
Navn bekendt; berømt
blev det først paa
Grund af hendes
utrolige Sejglivethed. Født
6. Aug. 1575 var hun
omtrent 116 Aar, da
Kongen lod hende male til Kunstkammerets højt skattede
Samling af Naturmærkværdigheder. Hun blev blind og
nødt til at holde Sengen, men døde først 9. Juli 1698,
næsten 123 Aar gammel.
Er det virkelig muligt, at den samme Kunstner, som har
malt disse Portrætter og den elendige Skallesluger, har
malt Nivaagaardsamlingens Billede? To Malere kan have
samme Navn; den Jacob Koninck, der samtidigt med van
der Hulst virkede i Danmark, er ikke identisk med den
Jacob Koninck, hvis Landskaber nærmer sig til Rembrandts
Stil. En Sammenligning mellem Signaturerne paa
Nivaa-gaardbilledet og paa Jomfru Lieves Portræt godtgør dog,
at Skriften skyldes samme Haand. Uden dette uforkastelige
Vidnesbyrd vilde ikke den skarpsindigste Kunsthistoriker
nogensinde have anet, at de to Billeder skyldtes samme
Maler. Tilfældet er ikke enestaaende. Baade fra ældre og
nyere Kunst kendes talrige Eksempler paa Malere, der har
frembragt Arbejder af overraskende ulige Art og Værdi.
Kan end ikke Nivaagaardbilledets smukke Baggrunds-
78"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
