Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F O U R N I E R
VASE
AF DR. AXEL HEINE
DET danske Porcellæns
i Historie og
kunstneri-’ ske Udvikling og
navnlig dets Forhistorie
trænger endnu paa mange
Punkter til en indgaaende Dpdyrkelse
Dette gælder ikke mindst det af
Louis Fournier i Fabriken ved
Blaataarn fra 1760—65
fremstillede bløde Porcellæn, som kun
kendes gennem et ringe Antal (ca.
80) Stykker, der findes paa
Rosenborg, Frederiksborg,
Bregentved, Gisselfeld og Tranekjær, i
»Det danske
Kunstindustrimuseum«, Nationalmuseet i Stockholm,
Hamborgmuseet og British
Museum, samt i enkelte
Privatsamlinger. Alle disse
Porcellænsfrem-bringelser, som regnes for de
dyrebareste Inkunabler paa
Porcel-lænets Omraade, er i Besiddelse
af en Charme, som ikke lader dem
staa væsentlig tilbage for
Vincen-nes-Sévresfabrikens berømte pate tendre. — Mario Krohn
har i »Kunst og Haandværk« givet en nøjere Beskrivelse
af de Forhold, der gjorde sig gældende ved Franskmanden,
Louis Fourniers formentlige Indkaldelse til Danmark under
Frederik V.s Regime, og han har
sammesteds gjort Rede for de paa
det Tidspunkt kendte Arbejder af
Fournier. Siden da er enkelte
andre (formentlig sex) af disse
stærk attraaede Frembringelser
dukket frem paaMarkedet, og man
maa regne med, at de eventyrlige
Priser, hvormed de betales,
yderligere vil kunne bringe enkelte
Stykker frem for Dagens Lys.
Hvad der hidtil kendes, er
hovedsagelig Smaating: Sinaavaser,
Skaale, Flødekander, Kopper,
Cremekopper, Sukkerterriner,
Sennepsskaale, Pudderdaaser og
Tallerkener, hvoraf 46 Stykker,
som formentlig sidste Rest af et
pragtfuldt Bordservice (se:
Mario Krohn), ejes af Lehnsgreve
Moltke, Bregentved. Hidtil har
dette været den eneste kendte
Rest af »de skønne Taffelservicer
af Sr. Fournier«, som
Pontoppidan omtaler i 1763.
Fourniers Porcellæn udmærker sig ved et eget
fløde-agtigt, ofte noget gulligt Udseende, ikke uligt det franske
pate tendre, som det dog hverken naar paa Højde med i
Fig. 1 Fournier-Vase
fig. 2 (set trå Reversen)
Massens Ensartethed eller i
Glasurens Glansfuldhed. Heller ikke
Farverne indgik en saa inderlig
og virkningsfuld Formæling med
Glasuren, som Tilfældet er ved
Sévresarbejderne. Alligevel er
Fourniers Porcellæn i Besiddelse
af en vis indsmigrende Ynde paa
Grund af Stoffets skønne
hvidgule Farve, Formernes graciøse
Lethed og Farvernes milde og
luftige Karakter; man begaar
næppe nogen Uretfærdighed ved
at udtale, at smagfuldere
Porcellæn er aldrig bleven fremstillet i
Danmark. Et forholdsvis stort
Antal Malere — deriblandt saa
anerkendte Porcellænsmalere som
Joseph Brecheisen og Jiirgen
Gyl-ding — vides at have været
knyttede til Fourniers lille Fabrik,
men hvorledes Arbejdet har været
fordelt, og hvilken Indflydelse
Fournier selv har haft paa de
fremkomne Arbejder, er endnu et uløst Spørgsmaal.
Sikkert er det, at Farvedekorationerne er højst uensartede i
kunstnerisk Henseende, idet nogle viser en udpræget
Mildhed i de sparsomt benyttede Farver, medens andre er
farverigere og af større Glansfuldhed.
Emil Hannover nævner i
»Keramisk Haandbog« tre Farver, der
er karakteristiske for Fourniers
Porcellæn, en bleg rosa, en lys
og lidet kraftig kobbergrøn og en
overordentlig mild gul, og han
tilføjer, at Rosafarven var Fourniers
eneste røde. At dette sidste ikke
er i Overensstemmelse med de
faktiske Forhold, ses deraf, at
Farveskalaen paa flere Stykker
(f. Eks. paa Rosenborg og i
Kunstindustrimuseet) omfatter en
ret kraftig jernrød Farve. Foruden
disse Farver træffer man paa
Fournier-Porcellænet en brun, en
blaa i flere Nuancer og en smuk
violet. Særlig en lys smaragdgrøn
Farve, men iøvrigt ogsaa en ret
dyb blaa, benyttedes som
Fond-Farver, de samme Farver, foruden
den rosa, tillige til »Skælmosaik«.
Som Dekorationsemner er i
langt overvejende Grad benyttet
Blomsterbouketter i ensfarvet Rosa eller flerfarvet Maleri,
enten frit anbragte eller indesluttede i Rococo-Cartoucher.
Som de eneste hidtil kendte figurale Dekorationer paa
82"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
