Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fourniers Porcellæn anfører Hannover de fire oftere
beskrevne smaa Vaser fra Bregentved, samt en Pudderdaase
(med brogetmalede Genier i forgyldte Rococo-Cartoucher
og blaa Skælmosaik) paa
Gisselfeld. Disse fem Stykker ser vi os
i Stand til at supplere med endnu
en lille Vase (se Fig. 1 og 2),
der tilmed opviser en blandt disse
Figurmalerier hidtil ikke iagttaget
Genre. Vasen, hvis Propositioner
svarer nøjagtig til to af Vaserne
paa Bregentved (se Fig. 3 og 4),
er ligesom disse i Rococostil med
bugtede Rande, snirklede Hanke,
rococo-buede Guldornamenter og
paalagte Blomsterguirlander, der
dog af Mangel paa kærlig Røgt
og Pleje er stærkt medtagne.
Ligesom Bregentved-Vaserne er
denne langs øverste Rand og paa
Bugen helt ned til Fodranden
prydet med den, for Fournier-
Porcellæn ejendommelige lyse
smaragdgrønne Fond, hvori er
udsparet guldomrammede
Rococo-Car-toucher. Men medens disse paa
Bregentved-Vaserne er udfyldte
med Genier og Amoretter i Skyer,
er Cartoucherne her bemalede med Bondescener (i
Tenniers Manér) i brogede Farver, blandt hvilke en jernrød
er iøjnefaldende. De øvrige Farver, mellem hvilke den blege
rosa, den ejendommelige, lidet kraftige, kobbergrønne og
den karakteristiske lyse og luftige
gule er repræsenterede, er
velgørende milde i Tonerne. Ligeledes
udelukker saavel
Porcellænsmas-sens som Glasurens nøje
Overensstemmelse med de øvrige
Four-nier-Arbejder, samt den for disse
ejendommelige Gulddekoration,
enhver Tvivl om Vasens
Oprindelse. At den ikke bærer noget
Mærke eller synlige Rester af et
saadant, har foraarsaget, at dette
interessante lille Pragtstykke har
kunnet cirkulere i Handelen i
længere Tid, indtil en Kender har
draget den frem fra dens
Ubemærkethed og anbragt den i det
Plan, hvor den retmæssigt hører
hjemme.
En særlig Interesse knytter sig
til de Genrebilleder efter Teniers,
som udfylder Cartoucherne paa
denne Vase, idet saadanne
Motiver her for første Gang ses i
Forbindelse med
Fournier-Porcellæ-net. Det nære Slægtskab med det franske pate tendre
viser sig saavel gennem Formerne som gennem
Dekoreringen.
Fig. 3. Fournier-Vase. Bregentved
Fig. 4. Follrriier-Vase. Bregentved
Den forholdsvis hyppige Anvendelse af
Fond-Dekorering, samt Anbringelsen af Genier og Amoretter i Skyer,
stammer saaledes direkte fra fransk Porcellænsmaleri.
Paa den anden Side maa
Oprindelsen til »Skælmosaiken«, der
ofte pryder
Fourniers-Porcellæ-net, søges i den tyske
Porcellæns-kunst, som ogsaa just paa dette
Tidspunkt (1760—65) hyppigt
anvendte Teniers Bondescener
som Dekoreringsemner.
Antagelig har da en af de fra tysk Skole
udgaaede Porcellænsmalere, der
var knyttede til Fourniers Fabrik,
udført disse Bondescener, uden at
det for nærværende er muligt at
afgøre, hvem de skyldes. Thi vel
er Teniers Bondescener ikke
ukendte indenfor Sévres-Fabriken
(se »Samleren«s Oktoberhefte,
Pag. 155), men de optræder her
rent sporadisk, og paa et noget
senere Tidspunkt.
Kan der saaledes ikke herske
nogensomhelst berettiget Tvivl
om, at Vasen, Fig. 1 og 2,
skyldes Fournier, maa Spørgsmaalet
om Aarsagen til den manglende
Signatur blive aabentstaaende. Er Vasen det ene Stykke
af et Par, hvoraf man kun brugte at signere et Stykke?
Eller, er der udgaaet usignerede Enkeltstykker fra
Fourniers Fabrik? Det sidste vilde i og for sig ikke være
usandsynligt, idet lignende Forhold har
gjort sig gældende f. Eks. ved
det tidlige Porcellæn fra den
kgl. Porcellænsfabrik og fra
Vin-cennes-Sévresfabriken. I de
enkelte usignerede Stykker, vi hidtil
har haft Lejlighed til at
undersøge, har man kunnet konstatere
en Mathed i Glasuren, hvor
Signaturen (F 5) havde siddet. Emil
Hannover har med Hensyn til den
Signatur (C 7), som findes paa
en lille Pudderdaase i
Kunstindustrimuseets Besiddelse, opstillet
den Hypothese, at Daasen er
bleven fundet usigneret blandt
Fourniers Efterladenskaber, da
Frederik V i Dec. 1765 havde befalet
denne at standse sin bekostelige
Virksomhed, og at hans
Efterfølgere i Erkendelse af den nye
Æra, der var oprunden med den
nye Konge, havde mærket den
med hans Monogram. Af
forskellige Grunde, ogsaa rent tekniske,
synes denne Hypothese os ret usandsynlig. Men hvorom
alting er, findes der endnu adskillige ubesvarede Spørgsmaal,
der knytter sig til denne Fabrikationsvirksomhed.
83"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
