Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lingen, og da dennes Undertitel er: Studier fra
Nationalmuseet I, kan man mulig føie sig lidt skuffet, naar man
ser, at Omtalen indskrænker sig til en højst nødtørftig
Beskrivelse i nogle forholdsvis faa Linier. Det havde sikkert
været mere i Overensstemmelse med de faktiske Forhold,
om Undertitlen havde
været »Studier fra
Kunstindustrimuseets Bibliotek«, idet
Størstedelen af Skriftets
Indhold er en Gengivelse af,
hvad der før og andre
Steder er skrevet om Giovanni
Bernardi. Af samme Grund
tør man maaske ogsaa finde
den anden Undertitel »En
Kunst-Arkæologisk
Undersøgelse« mindre beføjet,
eftersom Undersøgelserne
længst er gjort af andre,
eller overlades til Læseren.
Forfatteren begynder sit
Skrift med en Skose til sine
Kolleger ved Nationalmuseet, der
har vist ham Skrinets Hulrelieffer
som værende af Glas. Det skal
indrømmes,at Vilh. Slomann ved sine
Kollegers Ukyndighed har haft
Chance for paa en overordentlig
nem Maade at gøre »En
Opdagelse«, skønt der ellers ikke
hører meget Kenderskab til at
konstatere Forskellen paa Glas og
Bjergkrystal, og udenfor Museet
har der da heller aldrig hersket
Tvivl om, at Hulreliefferne var
Krystaller. — At finde ud
af, hvem der havde skaaret
dem, kunde jo heller ikke
frembyde særlige
Vanskeligheder, eftersom to af
dem var signerede, og
Signaturen af enhver kan
slaas op i Graesse-Jaenni-
che-Feldhaus: Marken
verzeichnis, hvor den
findes gengivet i tre
Varianter. Paa Afhandlingens
første Sider genfortæller
Forfatteren efter Vasari og
Ronchini Giovannis Liv
os slutter med en Omtale
af det formentlig Giovanni
forestillende Portræt af
Parmigianino, som findes
i Nationalmuseet i Neapel. Her virker det paafaldende, at
Forfatteren under Beskrivelsen af Portrættet taler om det
glatte Haar; den, der er fortrolig med den Tids italienske
Portrætter, vil sikkert være tilbøjelig til netop ikke at finde
Haaret glat; Konturen langs Panden viser, at det snarere er
Ganymed: Gipsaftryk efter Hjærgkrystat skaaret af Giovanni Bernardi
Tityos Kaminplade at Støbejern. Kaiser Friedrich Museum
bølget og noget kruset, hvad ogsaa Karakteren af Skægget
tyder paa. Naar Forfatteren mener at se Haandværkeren
»som ikke har haft Lejlighed til at tilegne sig de frie og
ledige Bevægelser, den elegante Nonchalance«, saa vilde
dette vel ogsaa have haft sine Vanskeligheder eftersom
det er et Brystbillede, det
her drejer sig om. Naar
Forfatteren skriver: »Vant
som tnan er til at møde de
højeste Samfundslags
Repræsentanter i Datidens
Portrætter«, tyder noget
paa, at Forfatteren netop
ikke hører ind under det
»man«, som er vant til at
have italienske Portrætter
for Øje.
Omtalen af Giovannis
Arbejder begynder i andet
Kapitel paa følgende
Maade: »I den nyeste Oversigt
— i Thieme-Beckers
Lexi-con — over Mester
Giovannis Liv og Virksomhed nævnes
der kun ti Bjergkrystaller af ham,
som endnu existerende. Til disse
skal vi i det følgende føje tolv
nye, hvoriblandt ganske vist en
er tvivlsom.«
Rent bortset fra, at en
Lexicon-Artikel jo aldrig gør Fordring
paa at være udtømmende, saa er
en saadan jo uhyre taknemlig at
anvende som Baggrund for et
eget videnskabeligt Arbejde, hvor
man kan brede sig over saa
mange store Sider, man har
Lyst til, og naar
Forfatteren til de i
Lexicon-Artik-len nævnte føjer »tolv
nye«, saa kunde disses
»Nyhed« godt have taalt
en noget nærmere
Forklaring. De fire i vort
Nationalmuseum var ukendte
som skaarne af Giovanni.
Men hvordan de andre
Krystaller, som findes i
Neapel og i
Metropolitan-museet, og som er kendte
og omtalte i de respektive
Kataloger, kan være »nye«,
er uforstaaeligt. Og en
Bemærkning som: »Blandt
de førnævnte Krystaller,
den anonyme Forfatter til Biografien i Thieme-Beckers
Lexicon ikke kender«, er rent ud utilladelig. Man kan ikke
saaledes ved en Tilsnigelse stille sig selv i Relief paa en
Kollegas Bekostning. Hr. Slomann burde loyalt have
skrevet »ikke nævner« istedet for »ikke kender«., en Lexicograf
Tityos: Gipsaftryk efter Bjærgkrystal skaaret af Giovanni Bernardi
&5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
