Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kan ifølge Sagens Natur ikke medtage alt, hvad han ved
om et Emne, og skal det heller ikke. Forøvrigt er
Lexicon-artiklen fortræffelig, skrevet som den er for over en halv
Menneskealder siden; naar Hr. Slomann harcelerer over
dens Anonymitet, er dette heller ikke helt paa sin Plads;
den er signeret med tre Stjerner, en Signatur, som Hr.
Slomann uden større Ulejlighed kunde skaffe sig Oplysning
om dækker ingen ringere end Professor Dr. Ulrich
Thieme, en Mand, hvem Hr. Slomann ihvertfald ikke indtil
nu er vokset over Hovedet.
At Forfatteren ikke har sikker Indsigt i et Kunstværks
Tilblivelsesproces og derfor kommer til at drage forkerte
Slutninger, viser en Omtale af en Medalje og en Krystal
(Golgatha), som begge har en iøjnefaldende Vanskabning,
en misdannet Hest,
hvoraf Forfatteren
slutter, at de begge er
fra samme Tid med
den Begrundelse, at:
»Vanskelighederne
ved at skære i Sten og
i Staal er saa
beslægtede, at det er
naturligt at finde de samme
Ufuldkommenheder i
begge Slags Arbejder,
naar de er udførte
nogenlunde samtidig,« et
lige saa besynderligt
som uholdbart
Ræsonnement, thi bortset
fra, at Tekniken i de
to Tilfælde er ganske
forskellig, saa
behøver Kunstneren
ingenlunde at gentage en
ved et Uheld
indtruffen Tegnefejl. — Ved Omtalen af Medaljen, som er udført
til Minde om Kejser Carl V’s Sejr ved Pavia, siger
Forfatteren, at denne ikke før har været bestemt. Det skulde
under alle Omstændigheder synes lidt farligt saadan selv at
fremhæve sin egen Fortjeneste, men naar det tilmed som
her end ikke er i Overensstemmelse med de faktiske
Forhold, maa det siges at være absolut uheldigt. Medaljen
findes omtalt som forestillende Slaget ved Pavia i Marquard
Herrgott’s Værk: Nummotheca Principum Austriae 1ste
Del Bind II Side 73, hvilket Forfatteren kunde have faaet
oplyst, om han havde gjort sig den Ulejlighed at slaa efter
i dette Værk paa det kgl. Bibliothek. Yderligere
forekommer Beskrivelsen af Medaillens Revers alt andet end
overbevisende, naar Forfatteren skriver: »Kampen staar
mellem en Rytterhær til venstre, der fører et Banner med to
franske Lilier, og som understøttes af to Kanoner (i
Pavia-slaget raadede kun Franskmændene over Artilleri), til højre
ses et svagere maaske vigende Rytteri (de kejserlige
Ryttere blev i Slagets Begyndelse drevne tilbage af de beredne
franske »hommes d’armes«) ...«. Nu kan enhver af
Illustrationen se, at medens Rytterne til højre i god Orden med
fældede Lanser sprænger fremad paa deres Heste, er der
Uorden i Rækkerne i Partiet til venstre; det er sikkert An-
føreren, der i Forgrunden har holdt sin Hest an og hævet
sin Lanse som for at give Ordre til Tilbagetog, og helt i
Forgrunden kaster en Rytter sin Hest omkring. Det er
ogsaa meget lidt rimeligt, at en Mindemedaille skulde
fremstille det sejrende Parti som vigende. Ogsaa her havde en
Raadføring med Heergott’s Værk kunnet hjælpe
Forfatteren, da Stikket efter Medaljen ganske tydeligt viser, hvad
der foregaar. Forfatterens Udlægning er alt andet end
indlysende. Men endnu uheldigere har Forfatteren været, naar
han noget senere omtaler: »En usædvanlig og berømt
Medalje præget i Sølv, som findes i Kabinettet i Wien.«
forestillende Carl V i Rustning og Reversen med Tunisslaget.
Ogsaa her er Forfatteren kommet galt afsted paa Grund af
mangelfuld Undersøgelse, idet enhver meel blot nogen Sans
for den stoflige
Karakter allerede af
Illustrationen straks vil kunne
se, at det ikke drejer
sig om en præget, men
om en støbt Medalje,
hvad der i og for sig
ikke er saa mærkeligt,
eftersom de allerfleste
Renæssance Medaljer
af Størrelse som den
omtalte er støbte og
ikke prægede. Om
Forfatteren havde sat sig
ind i Tekniken, havde
han kunnet sige sig
selv, at man med den
Tids Hjælpemidler
daarligt kunde præge
en Medalje i saa højt
Relief og i den
Størrelse.
Afsnittet om
Krystallerne efter Michel Angelos Tegninger er i Bogen langt
det fyldigste. Enhver nogenlunde kunstkyndig vil
imidlertid korse sig, naar han sammenligner de to Krystaller af
Ganymed og Tityos som Giovanni har skaaret med Michel
Angelos Tegninger. Kunstnerisk set er de uhyre ringe. Det
er virkelig lykkedes Giovanni i sjælden Grad at
borteliminere Michel Angelos vældige Kraft. Ganymed er blevet
fersk og intetsigende, Tityos en udtryksløs Apatiker. Man
forstaar tilfulde, at Michel Angelo højst ugerne hengav
sine Tegninger til en saadan Haandværker-Mishandling.
En Prioritet gør Forfatteren opmærksom paa, nemlig den
for første Gang at have afbildet Afstøbningerne af
Ganymed og Tityos-Krystal lerne i naturlig Størrelse, hvad der
forekommer saa meget mærkeligere, som Reproduktionerne
af Michel Angelos Originaltegninger er nedsat til næsten
Frimærke-Størrelse. Og næsten komisk forekommer det,
naar Forfatteren tager Krystallerne saa alvorlig, at han
endogsaa opsøger disse ringe Kopiers Kopier. Paa et
Broderi mener Forfatteren at have fundet Ganymed, broderet
efter Krystallerne af en from Munk i portugisisk Indien.
Saaledes forholder det sig nu vist næppe. Broderiet er
sikkert ikke forindisk, men kinesisk, det burde Fabeldyrene
i Kransen udenom den formentlige Ganymed straks have
86"
Giovanni Bernardi: Medalje, Tunisslaget. Revers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
