Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bogsamleren — ja, det er vanskeligt nok at bedømme,
om lian er Bogven eller Bogsamler. Først naar man
kender hans Bibliotek, viser dette sig. Er der lange Rækker af
Incunabler, Elzevirtryk eller andre Specialiteter, forraader
Samleren sig. Og endelig alle de næsten utallige Arter af
grafiske Samlinger, f. Eks. Frimærker, ja, Frimærkets
Betydning som Samlerobjekt er jo almen bekendt, men
Autografer, Exlibris, Programmer, Karrikaturer, Lejlighedstryk,
Aviser og Udklip af disse, alt dette er et Materiale, større
end alt andet, hvor Samlermanien fejrer sine største
Triumfer.
Hvorledes jeg selv kom ind paa at samle noget saa
usædvanligt som gamle Musikinstrumenter, skylder jeg,
ifølge det foregaaende,
Læseren et Svar paa;
endskønt jeg egentlig
ikke holder af at tale
om mig selv og min
Passion.
Som meget ung
samlede jeg lidt paa
romerske Mønter og
Kobberstik, men var
samtidig en ivrig
Sanger, som med
Forkærlighed foredrog gamle
Sange til min Guitar.
Dengang var
Guitaren kun en støvet
Erindring om en
Blomstringstid, som laa
mere end et halvt
Aarhundrede tilbage, men dens sprøde Toner holdt jeg af og
endnu mere de naive Sange, som egentlig kun passede til
dens Accompagnement. Saa blev jeg forlovet med Datteren
af en Mand, der havde store Samlinger af Malerier,
Kobberstik, Bøger og Mønter, som han tjenstvillig stillede til
Benyttelse ved Udstillinger, Foredrag eller Studier.
Dette Hjeni var jo som skabt til at stimulere en ung
Mand med Samleranlæg, men kuriøst nok, var min
Svigerfader den stærkeste Hemsko for mine Tilbøjeligheder i den
Retning og hjalp mig aldrig. Jeg husker tydelig, hvor
heftig han drog tilfelts imod en kendt Bogsamler, som købte
ä tout prix de sjældneste Bøger og brændte disse, naar
han selv havde dem iforvejen. Det var jo ogsaa et næsten
forbryderisk Udslag af Samlergalskab.
Den Slags advarende og afskrækkende Historier lod min
Svigerfader det ikke mangle paa, og han fandt, at jeg ikke
skulde distrahere mine Tanker fra det daglige Arbejde ved
at samle, men hellere skulde dyrke den mere uskyldige
Fornøjelse at synge og spille, og forærede mig endog en
meget smuk gammel Guitar.
Den var nu, trods sit pyntelige Udseende, ikke saa gocl,
og jeg begyndte derfor at se mig om efter en anden.
Derved kom jeg en Dag ind til en Instrumentmager, som havde
luthartede Instrumenter, der afveg meget i Formen fra en
Guitar, men havde en herlig, fin Klang.
Da jeg fik dem hængt op i min lille Ungkarlelejlighed,
blev jeg saa aldeles betagen af deres ædle og skønne For-
mer, at jeg ikke havde Rast eller Ro, før jeg fik undersøgt
deres Navn, Stand og Herkomst.
Det var, som en ny Verden aabnede sig for mig ved
Studiet af »Dronningen for alle Instrumenter«;, som de gamle
Forfattere i det 17de Aarhundrede kaldte Luthen, og jeg
var uhjælpelig fangen.
Den vidt forgrenede Luthfamilie ledte mig ind paa andre
Omraader i Musikinstrumenternes Verden og sporede
uophørlig min Viden og Samlerlyst. »Dronningen« fik et stort
Følge.
Nu kom der en gylden Tid — jeg rejste meget — og
hvor jeg kom hen i Europa, søgte og fandt jeg
Instrumenter, og de kostede ikke mere, end jeg kunde overkomme,
thi der var dengang
kun ,nogle faa
Samlere. Museerne havde
hidtil ligesom glemt
denne vigtige Art af
Kunstindustri. Her og
der var saa smaat
begyndt et
Specialmuseum for
Musikinstrumenter, udover Paris
og London f. Eks. i
Bryssel og Berlin,
men det var let at
erhverve noget til sin
Samling.
Det vanskeligste var
næsten at faa
Antikvitetshandlerne til at
interessere sig for
Spørgsmaalet, de købte ikke gerne den Slags, da
Efterspørgslen var saa lille, og det var egentlig kun de smaa,
som tog alting med, der kunde opdrages til at hente de
gamle Klangkister frem fra de mørke Lofter og
Pulterkammer^
Der hørte meget Arbejde til, megen Energi, men det var
morsomt og fuldt af Eventyr. Italien var naturligvis en
Guldgrube for den Slags. Kom vi, min Hustru og jeg, til
Rom eller Firenze, var jeg lykkelig. Samlingen voksede
mægtigt de første Aaringer; det er jo ingen Kunst at
komme først, naar man næsten sejler alene.
Snart begyndte Instrumenterne at søge mig; jeg havde
faaet mit Mærke i Udlandet: »det er ham med
Instrumenterne deroppe i Norden«. De Handlende havde faaet
Øjnene op for denne nye Art af Samleii.
Priserne steg og med disse ogsaa Interessen hos andre.
Museerne begyndte at samle paa Kraft, Kjøbenhavn fik
ved Professor Hammerich sit »Musikhistoriske Museum«,
heldigvis i god Tid, inden det var for sent, og Stockholm
fik sit ved mig, jeg boede dengang i Sverige, og nu, ja,
nu kan jeg sidde og skrive om gamle Instrumenter, men
forøge Samlingen er meget, meget svært.
Saaledes gik det til, at den lille uskyldige Guitar, som
jeg fik foræret for at vende mit Sind fra den farlige
Samlerpassion, blev Anledning til, at der skabtes en ny Art
Samling herhjemme, og at Stockholm fik sig et nyt
Museum. Carl Claudius.
Interiør fra Generalkonsul Claudius’ Samling. Værelset med Strygeinstrumenter
120
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
