Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDSTILLINGEN AF NORDISK GRAFIK
AARET 1925
S. Cl od - Svensson slatter sin instruktive Oversigt over den store
grafiske Udstilling med en Gennemgang af den danske Repræsentation.
DET var som sagt meget beklageligt, at
Repræ-| sentationen i den finske Afdeling var saa
spar-f som, og i Særdeleshed maa det beklages, at de
Arbejder af Gallen og Edelfeldt, der var med i
Stockholm paa den grafiske Udstilling, ikke naaede hertil.
Naar vi derefter gaar over til at
omtale den danske Afdelings tre- til
firehundrede Blade, saa maa det ikke
forties, at vi klarede os godt baade
kunstnerisk og rent teknisk set, skønt vor
Udstilling her var forøget med nogle
ret dilettantiske Arbejder. Den viste i
det hele og store, trods nogle af vore
bedste Folk havde holdt sig fornemt
tilbage, at dansk grafisk Kunst er i
stadig Fremgang og vedblivende
beholder sit nationale Præg. Træsnittet
repræsenteres med over halvandet
hundrede Numre, som man fristes til at
dele i Grupper: Johannes Larsen,
Aage og Vanda Roose, der repræsenterer
den konservative Form for moderne
Træsnit med Finsnit og Rumfølelse.
Blandt disse repræsenterer Fru Vanda Roose det ægte
kvindelige og den fine poetiske Følelse, som ellers kun
Finnerne repræsenterer paa denne Udstilling. Hr. C.
Bä-renholdt, Ricard Böcher og Ebba Holm var med sine
kraftige, hel moderne Plansnit smukt
repræsenterede, og gav et godt Bevis
paa hvormeget den formgivende
Silhuetvirkning formaar at skabe. I
Modsætning til disse tre noget
renvaskede Træsnidere, kan nævnes:
Luplau Janssen, Oscar Bojesen og
Jablonny Hall, der hver især virker
ved den mere pittoreske
Udformning af det farvelagte Træsnit,
medens Chr. Asmussen stod ret alene
med sin noget Nicolsenske Plansnit.
En helt moderne Gruppe var Leo
Estvad, Poul Rytter, Jais
Nielsen, Axel Salto og Ernst Zeuthen,
der hver især er søgende Kunstnere,
der ikke endnu har naaet til at
forstaa Træsnittets sande Karakter,
men formaaet at yde interessante
Forsøg, der paa denne Udstilling,
hvor Sammen I igningslej ligheden var
tilstede, var ret lærerige. Willumsen,
Poul Lunø og Erik Eriksen viste hver især stor teknisk
Dygtighed i ret bizarre Motiver. I Særdeleshed var det en
stor Glæde at gøre Bekentskab med Poul Lunøs store
natur morte-Træsnit. En Kunstner, der stod paa det gode,
gamle Træsnits Grundvold, var den unge Benjamin Dah-
Johannes Glob
Ernst Zeuthen
lerup, der ikke alene virkede ved den Dristighed, hvormed
han har kastet sig ud i store Opgaver, men ogsaa ved sin
gennemførte stringente Parallel-Teknik. Naar denne
Kunstner bliver noget modnere og hans Kompositionsevne bliver
skolet vil vi faa ret artige Ting at se i Henseende til store
decorative Træsnit, der ved sin
praktiske Anvendelighed vil finde Vej til
Kirker, Skoler og Museer. Beklageligt
var det, at en saa dygtig og fin
Træskærer som Andreas Friis kun var
repræsenteret ved sine Stregraderinger.
Af disse overmaade fint og følsomt
ætsede Landskabsmotiver udstillede
denne Kunstner otte. Hvormeget man
end betages af disse Blade, saa kan
man ikke andet end ønske, at den
noget pasticheagtige
Rembrandt-Skovgaardske Form kun maa være et
Gennemgangsled til fri og ubundne
Kunstværker fra denne saa kultiverede
Kunstners Haand. 1 nær Tilslutning af
denne Raderer maa Ernst Zeuten
nævnes; thi om ham kan næsten det
samme siges, og dertil endydermere det, at ikke alene det
pasticheagtige virker generende, men ogsaa den evindelige
gentagen af Motiverne virker trættende. Vor dygtigste
Raderer siden Hans Nic. Hansens Dage, er vel nok Emil
Krause. Han staar som
Repræsentant for den ældre naturalistiske
Retning paa samme Trin som
Svenskeren Boberg, men mangler noget
af dennes Smidighed. Der er Kraft
og Styrke i Krauses Arbejde, enten
han behandler Streg- eller
Aquatin-temaneren, og dersom han ejede den
intense kunstneriske Finfølelse i
Planætsningen, saa havde vi i denne
Kunstner en fuldgod Repræsentant
for denne Retning. Af de gamle
Stregraderere udstillede Tom
Petersen sine noget haardt ætsede Blade,
der forøvrigt stod smukt sammen og
gav et godt Billede af Firsernes og
Halvfemsernes Virkemaade paa den
grafiske Kunsts Omraade. Hertil
slutter sig John Liibschiltz, der i sine
mere malerisk virkende Blade viste,
hvad en gennemført Stregætsning
formaar at give med Henblik paa
Lys og Luftplaner, og det var en Fornøjelse at se ham
med som en særdeles god Repræsentant for sin Tid. Den
noget yngre Maegaard maa vel med sine dygtige
Streg-Aquatinteraderinger nævnes her. Ren-Aquatinter var ikke
særlig fyldig repræsenteret, men der var dog Kunstnere
121
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
