Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Dobbeltruden læet
staar her med Rod og Stamme
blomstrende Verdenstræet.
Usynlig Samhæng sees;
jeg holder i min Højre
al Skabnings Gaade-Kreds.
Han bøjer Indien og Danmark sammen
i Digtet om den falske Jasmin;
Dér lyser den skjulte, dér dufter den rene,
med gaadefuld Styrke, uendelig fin,
Blomsternes Perle, den ægte Jasmin,
værd tusind Mils Rædsel, et Livs Ridt alene.
Af denne Digtsamlings Billedpragt skal
jeg hidsætte et Par Eksempler.
Springbalsaminerne »gynger de luftige Guldhorn,
som Blomsternes Enhjørning løfter«. Eller
dette: »I Skovdigets gamle Fæstning af
mosgroede Sten«. Eller denne Slutning paa
Digtet om Smørblomsten:
Jeg kryber, men er af de ædle Ranunkler
i Slægt med dem, der knejser og funkler.
Og Vaaren har gemt sit Smil i mit gyldne
Spejl.
Bogen er smukt illustreret af Oluf
Jensen. Han hører til den Johannes Larsenske
Skole, med den brede, energiske Streg.
Bedst passer den her til Paaskeliljerne.
Hvor noget mere intimt skal frem kniber
det (»Den nøgne Gren« f. Eks.).
Ypperlige er derimod hans Hyazinter. Her giver
den brede Streg og det udetaillerede i
Motivets Udførelse netop Følelsen af det
ubestemmelige, duftende hyggelige ved de
blege Hyazinter i skraat Januarsolskin.
Saa har Rørdam ogsaa i Aar udgivet et
vældigt Drama om Buddha, som han
nævner som sit Livs Hovedværk. Umuligt i en
kort Anmeldelse at give noget Indtryk af
dette Værk, hvori mange Aars Arbejde,
Tænkning, Studium, Fortvivlelse, Glæde,
Sorg er nedlagt. Over hele sin store
Produktion vil han hvælve dette Drama om
Buddha. Gennem denne Skikkelse
sammenfatter han sin Mening med Livets Vej og
Maal, det andre ogsaa kalder
Livsanskuelse og som der er saa stort et Udbud
af i disse Dage. Det er et Drama om
Buddhas Liv, om hans Forvandling fra
Kongesøn til Eneboer, fra Brahmin til sig selv.
Og dog er det ikke noget historisk
Drama, selv om det følger den historiske
Forskrift. Det er kun Sindets Forvandling
Rørdam vil gribe. Det er Buddhas
Ver-denstvivl og Verdenstro han vil skildre,
ogsaa Rationalisten i Buddha, der logisk
optrævler de gamle Dogmer, hele den
stivnede Veda-Lære. Det er Buddhas Smerte
over Misforholdet i Verden mellem Vilje
og Mulighed, der er den bevægende Kraft
i dette Drama. Det er spillevende. Maaske
er Rørdams inderste Evne slet ikke den
lyriske, men den dramatiske. Et dramatisk
Digt om Jens Hvas blev da ogsaa et af
hans Hovedværker. Allerede i Dramaet
»Grønlandsfærd« røbede han et sikkert
Haandelag for Repliken. Og saa er han —
hvad faa Lyrikere er — Psykolog. Han
236
ved noget om Mennesker. Han er ogsaa
Tænker. En Evne han har holdt for sig
selv indtil den slaar ud i dette Værk, hvor
hele hans sammensatte Sind er i Funktion.
Der er en Billedpragt i dette Drama som
tungt guldindvirket Gobelin:
Men stundom kan en tordensvanger Hagel-
sky
bråt skifte Retning, glide lydløst hen,
draget af Uvejr, der med modsat Kraft
hærger i Bjergene langt borte. Dér
udøser de da samlet deres Springvæld
af Is og Ild, Sky, Skæbne, i eet Favntag.
Eller hans Sammenligninger:
Et lidet Jomfruhaar kan stundom drage
det Læs, som Kobberlænker brast for.
Eller:
Og uforstandig Tro er som det Frødun
af Bomuldstræet, der blev hængende
fast ved sin Kvist: 1 Luften spirer intet.
Videnskaben maa om, hvorvidt det er
lykkedes Rørdam at skabe den virkelige
Buddhaskikkelse. Kunstnerisk set er det
ligegyldigt. Han har skabt en Skikkelse, der
har en indre Sandsynlighed. En Mand, der
erobrer Verden ved at afsværge den, en
Mand, der naar Fællesskabet ved at blive
ensom. Og saaledes er Rørdam da selv
blevet forvandlet ved og i dette Drama om en
af Verdenskulturens mærkeligste
Skikkelser. Saadan skete det, at »Gudrun Dyres«
Digter og Danmarks forelskede Sanger ved
Buddhas Fod udvandt Visdom af et Livs
Kamp om Meninger, udvandt Dybsind af et
Livs Tænkning i Stilhed.
En næsten dæmonisk produktiv Forfatter
er Thorkild Gravlund. Dels udgiver han et
Par Romaner om Aaret, dels er han i Gang
med sit store folkepsykologiske Værk: Af
Danskens Historie. Som et Led i denne
Række har han i Aar udgivet
»Doner-lovene, en Genfortælling af de fire danske
Middelalderlove: Skaanske Lov, Valdemars
Lov, Eriks Lov, Jydske Lov. Hans egen
kærnefulde Stil, der lynrapt rammer
Tiligene, kommer jo ogsaa Lovenes nærmest.
Et læseligt og interessant Værk -er her
skabt eller genskabt: Danmarks mere eller
mindre autochtone Jura. Men denne Jura
er i Gravlunds Haand blevet til vigtige
Bidrag til Karakterisering af dansk
Folkekarakter. Landets Forskelligartethed
spejler sig i disse Love, især Forskellen mellem
sjællandsk-skaansk og saa jydsk. I
Fortalen skriver han: »Disse fire Lovtyper
svarede til de fire Landes Folk og videre
til fire Folketyper, der ofte dukker op i en
og samme Bygd, hvor Odelsbyen kan ligge
overfor den jævne Ligemandsby med en
særpræget By ved Siden og en stridende
By lidt længere inde. Som Bygderne lever
Landene i Riget og deres Folkelove:
Skaanske, Eriks, Valdemars og Jydske
sammen.«
Gravlunds Roman i Aar hedder
»Nytaar« og skildrer — som saa ofte før —
Striden mellem gammelt og nyt i et
sjællandsk Sogn. En Gaard er blevet delt i to.
Den ene har nu Per Hansen, der er
Fremskridtsmand og derfor i Sognet hedder Per
Frem, den anden har Lars Jensen, der
bliver i det gamle og kaldes Lars Baglæns.
Om Spændingen mellem disse to og deres
Børn handler Bogen. Og Gravlund tager
i Grunden ikke her Parti for nogen af
Parterne, men afdækker i Skildringen af
Spliden det bristende og det bærende i den
moderne Bondekultur. Men Bogens Helt er
utvivlsomt Ole Pedders, der er
Arbejdsmand paa begge Gaarde. Hans er Bogens
centrale og rigest udførte Skikkelse, minder
i mangt og meget om’ Nilavs i »Sognets«
tredie Bog. Han er en personlig
Levendegørelse af det gamle Sogn før end den
moderne Tid satte ind. Et rigt tørt Humør har
Gravlund lagt over Skikkelsen, men han
gaar længere ind i vort Sind. Han er det
gode Guld i Gravlunds Kunst. Og han
kommer os nærmere ved sin Dialekt. For
første Gang har den sjællandske Bonde
faaet Lov at tale sit eget Sprog i
Litteraturen. Jyderne har jo gjort det siden
Blichers Dage. Gravlund er en Mand, der
staar i Kamp til mange Sider. Man kan
mene om ham, hvad man vil, en Bedrift
gjorde han, da han gav den sjællandske
Bonde Mæle i Litteraturen.
Kun et mindre Udvalg af
Efteraarslitte-raturen er her nævnt. Noget af et
Tidsbillede ligger ogsaa i Agnes Henningsens
nye Bog: »Den fuldendte Kvinde«, et
dygtigt Arbejde, hele Bredsiden af hendes
Talent er her sat ind, men hendes Skildringer
kan undertiden naa Rutinens farlige Rand.
Det samme gælder Buchholtz’: »Under det
gyldne Træ«. Hans Smaabysmillieu kan vi
snart og hans smaapudsige Personer
havde vel et kosteligt Humør i »Egholms
Gud«, men det kniber os at møde dem
igen, en Melankoliker kan vi tillade at
havne i Manér, ikke en Humorist. Der er en
egen blid Ynde over Fru Astrid
Ehren-cron-Kiddes Skildringer fra Värmland.
Ogsaa over den nye Bog »Brødrene Nystad«.
Den er langtspundet. Hun har god Tid.
Men hun har altid noget at fortælle. En
Skikkelse som Steen Nystad glemmer mar.
ikke saa let. Men lians Skæbne falder ikke
som Bly i vort Sind men som en fin sprød
Tone, der klinger længe.
Generelt set udtrykker
Efteraarslittera-turen, at dansk Kunst staar ved et
Vejskel. Især den unge. Og den gælder mest
for Fremtiden. Flugten fra Virkeligheden
er hørt op. Der er Baisse i Lyriken,
Erobringen af Tidsbilledet, af Virkeligheden,
det er Opgaven, Kræfterne sættes ind paa.
Hic est Rhodos. Litteraturen vender indad
mod Landet og dets Hverdag. Hvad man
nu ellers kan mene om Bønnelyckes,
Barfods og Nygaards Bøger, selv i deres
bristende Forsøg paa at løfte et Tidsbillede
op, saa vi i Sammenhæng ser, hvad der
før var kaotiske Brudstykker, saa har de
dog i selve Forsøget vist Vej mod det
Maal, der vil blive Skæbne for dansk
Litteratur paa dets Vej ud mod Fremtiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
