Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viggo Pedersen: ,Aamosen" Skitze. 1886
var lavet af. — At lian overhovedet frembragte saa mange
Arbejder her, forekommer et Mirakel for dem, der véd,
hvilke tunge Dage lian maatte opleve i denne smukke gamle
Bolig, store Sorger, drøje økonomiske Vanskeligheder, og
stærkt begyndende Smerter ved at gaa. — Dog, baade her
og paa Haga ved Kullen fandt han Motiver, som virkede
saa straalende overdaadige paa ham, at han, skønt ofte
dybt knuget, anspændte sig til det yderste for at give dem
poetisk Udtryk. — Det kunde ikke undgaas, at Farven fik
Præg af denne
Anspændthed. I de
mindre Studier er ofte en
mildere umiddelbar
Farvefølelse. I de
»færdige« Billeder er
Kompositionen det
bærende. Dog, netop fra
Kullen findes et mildt
storladent Billede,
»Maanen staar bag
høje Træer« 1915,
som paa pathetisk Vis
i dets Aand og Stof
udover den lange
mellemliggende Tid slaar
Bro, ja af og til slaar Sorabillederne. Det sidst gengivne
Billede fra Bogenæs (udstillet ved hans 70 Aars
Fødselsdag) viser i sin dramatiske Kraft den overlegne Indsigt i
det, Viggo Pedersen beskedent helst kaldte sit Fag, sit
Arbejde. Eftertiden vil kalde det hans Kunst.
OM MIN FADER, MALEREN VIGGO PEDERSEN
Hvor gerne følger jeg ikke »Samleren«s Opfordring til
at meddele Træk og Erindringer om min Fars Liv og
Arbejde! Hvor gerne gjorde jeg det ikke saaledes, at det
maatte give Læseren Indtryk af den sjældne Rigdom paa
menneskelig Varme og Styrke, der var ham egen! Hans
ømme Faderhjerte, hans vidtfavnende Evne til at forstaa
og elske Mennesker, hans ægte Kunstnersind!
Umuligheden af at gøre det nogenlunde udtømmende, staar mig
klart, alt det fineste og bedste er desuden af for privat
Natur til at komme med her; men jeg vil søge at drage nogle
Hovedtræk og meddele visse Fakta saa godt jeg kan.
De fleste, der har kendt min Far, maa, tror jeg, om de
skal karakterisere hans Væsen med eet Ord, kalde ham -—•
rig! Et rigt Menneske! Hans Liv var rigt, og han gjorde
andre rige. Modtog meget og gav meget. Ejede baade rige
Evner og et rigt Hjerte. Et rigt Sind, i hvilket alle
Bevægelser gik stærkt og dybt, de tunge som de glade. Han var
levende! og i den
Forstand et meget
lykkeligt Menneske. Fars
Temperament var som
et Baade—Og, snart
melankolsk og tungt,
snart feststemt og
begejstret; et
Kunstnersind med rig Vekslen
af Lys og Skygge.
Hans Livssyn var
positivt, Far var en
kristen Mand i Tanke,
Tale og Adfærd, i
hvem der ikke fandtes
Svig. Sand og ydmyg,
trofast og gavmild. —- Sin egen Fader huskede han, men
var kun faa Aar ved dennes tidlige Død, dog gammel nok
til at have faaet sin første Tegneundervisning af ham. Han
viste Far, hvordan en Hund i Spring skulde tegnes, og at
en Mands Arme og Ben ikke begyndte ved Halsen, men at
der tillige fandtes en Krop.
Af sin fromme Moder blev Far og hans Søskende
opdragne i eenfoldig Gudsfrygt og til at se bort fra eget Vel,
men tænke des mere paa Andres. Disse i Barndommen
indpodede Egenskaber forblev Grundtræk hos Far gennem
hans Liv og blev oplivede og uddybede af hvad Livet gav.
I min Moders Slægt, ikke mindst gennem Ernst Trier paa
Vallekilde, modtog Far Paavirkning fra Grundtvig, og
regnede det altid senere for et uvurderligt Gode, at han i sin
Ungdom havde faaet disse Impulser. Jeg har dog aldrig
Viggo Pedersen: Radering af Motivet til „Naar Engene er røde"
75
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
