Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for Haandværket rent samfundsmæssigt set, »men er de
Andre Kunstnere, saa er jeg det ogsaa!« Naturligvis
elskede Far den bedste danske Kunst, men savnede noget i den,
noget han maaske i sine unge Dage havde mødt i
Frankrig, men i hvert Fald noget der var stærkt i hans eget
Naturel, og som er ret sjældent hos Danske. Af franske
Landskabsmalere holdt Far vist mest af Daubigny og enkelte
af hans Samtid. Ogsaa Courbet og Cézanne beundrede han.
At han elskede de Store af de Gamle i det hele er jo klart,
men Rembrandt var nok den af alle Far satte højest. For
hans uhyre Menneskeligheds Skyld. Af samme Grund var
Dickens hans Yndling. Far var ingen lærd, men dog en
kundskabsrig Mand. Fulgte ikke med i Litteraturen, som
man kalder det, men læste, hvad der var hans Behov. Mest
af filosofisk, religiøs og rent kunstnerisk eller kunstteknisk
Art.
I Kunstpolitik bestemtes Fars Stilling altid af noget
ideelt. Mange Aar maatte han taale de slette økonomiske
Forhold, der blev dem til Del, der startede »Den frie
Udstilling«. Og altid var han meget uegennyttig og energisk
i de Hverv, der blev ham overdraget. Opmuntrende og
interesseret støttede og fulgte han de Unge, han syntes om,
frisindet og vaagçn. Far var f. Eks. den første af de
Ældre, der havde Blik for Jens Adolph Jerichaus store
Evner, og søgte at være ham til Hjælp. Jeg, som var Jerichaus
Ven og Jævnaldrende, gjorde Far opmærksom paa ham.
Far besøgte hans Atelier, og vendte hjem endnu mere
begejstret end mig. Beklagende at han selv ikke kunde
begynde sin Udvikling helt forfra.
1 Tidens Løb havde Far haft mange Elever, men mig
gjorde han med Vilje aldrig til sin Elev.
Naar jeg kaldte Fars Alder fra 30 til 50 Aar for hans
bedste, beror det paa, at han da var fysisk rask. Den
Sygdom Far led af i sin senere Alder, hæmmede liatn saa
uhyre. Man tænke sig en Landskabsmaler, der ikke kan gaa,
og som aldrig var uden Smerter og Pinagtigheder, saa
heftige, at de næsten daglig medførte ligefrem Dødsangst.
Disse Lidelser sled voldsomt paa Kræfterne. Og naar Far
saa endelig stod ved sit Arbejde, malte han forceret for at
udnytte Tiden, og Billederne kunde faa en egen Hæftighed
og Uro; det blev Fars saakaldte »kulørte Periode«. Men
den blev egentlig af forholdsvis kort Varighed, thi med stor
Villiestyrke søgte Far at opnaa den enklere Farvevirkning,
der havde været hans tidligere. Ofte lykkedes det med
afgjort Held, og flere af de sidste Aars Arbejder er
prægede af samme Kraft og Naturlighed som i hans bedste
Manddotnsaax. Overhovedet blev Far aldrig gammel som
Maler, stod ikke stille, vikle altid i Lag tned nyt Stof, nye
Forsøg. Sygdommen tog til, men hans Evne til at holde
Pinen nede ved Selvbeherskelse, steg. Selv den sidste,
næsten uudholdelige Tid tabte Far ikke sin Arbejdslyst. 1
Sommer sidste Aar, da jeg opholdt mig i Rom, skrev jeg
til Far og fortalte om nogle Motiver han i sine unge Dage
havde malt, som jeg havde fundet uforandrede. Han
svarede mig bl. a.: »Hvor vilde jeg gerne endnu engang se
Rom, bo der og male der. I tiet hele: blev jeg blot en lille
Smule bedre, jeg vilde styrte mig over Maleriet!« Paa det
Tidspunkt var Far omtrent helt nedbrudt legemligt, ja, gik
jo paa Gravens Rand. Endnu sidste Paaske, 14 Dage før
sin Død, ønskede han at jeg skulde blive hos ham og
arbejde en Tid, »jeg trænger saadan til at se en anden male!«
Ofte udtalte Far sig mistrøstigt om hele vor Tid i
Kunsten, men dog især om sig selv. Faa har som han græmmet
sig over egne Fejl og Mangler, de virkelige som de
indbildte. Derfor virkede Udbrud som ovennævnte saa
velgørende og imponerende, man fik pludseligt et stærkt
Indtryk af, at hans Aand sandelig gerne vilde virke, selv om
Legemet nægtede sin nødvendige Medvirken. I hele sin
Sygdomsperiode sattes Fars Taalmodighed haardt paa
Prøve og bestod denne paa det skønneste. Som Lidelserne tog
til øgedes og uddybedes hans Aands Egenskaber. Hans
Dømmekraft og Forstaaelse, hans Frisind og
Overbærenhed, Hjælpsomhed og Mildhed. Jeg mærkede, just fordi jeg
nu kun saa ham med Mellemrum, at han var i Vækst. Som
syg og gammel var hans Aand sundere og yngre end da
han var ung af Aar.
Da Sygdommen, efter i 20 Aar at have tæret paa hans
Kraft, fik endeligt Overtag og han lukkede sine Øjne, føltes
det, at det var en gammel Kæmpe, der havde stridt ud.
Et rigt Liv paa Jorden var til Ende, men den Rigdom, der
udgik fra Fars Personlighed, er hans Arv, nedlagt i hans
Billeder og i de Tusind Minder, de, der elsker ham, bevarer!
BIBLIOFIL- OO BIBLIOTEKAR-KONGRES I PRAG
I Dagene 28. Juni—3. Juli i Aar
afholdes i Prag en »International Kongres af
Bibliotekarer og Bibliofiler«. Man vil der
behandle alle mulige Spørgsmaal, der
angaar Bøger og Bogvæsen, og der regnes
med Deltagelse fra alle Verdens Lande —
og ikke blot fra Biblioteksfolk, men fra
alle Kategorier af Bibliofiler, Bog- og
Ex-libris-Samlere, Forfattere, Udgivere,
Forlæggere, Boghandlere og Bogbindere.
Blandt andre vil følgende Spørgsmaal
komme særlig til Forhandling: International
Udveksling og Revision af Konventionen
af 15. Marts 1886; Udveksling af overtal-
lige Exemplarer mellem de forskellige
Staters Institutioner, gensidig Udveksling af
Biblioteksfolk af forskellige Kategorier;
Øjeblikkets Krise paa Bogmarkedet;
Udlaan af værdifulde Bibliotekseffekter fra
den ene Ståt til den anden; fotomekanisk
Mangfoldiggørelse af værdifulde
Biblio-teksexemplarer til Brug for videnskabelige
Institutioner og mange andre Emner.
Endvidere vil Kongressen se en Opgave i at
Deltagerne i mindre Foredrag giver
Oplysninger om Bibliofiliens og
Biblioteksvæsenets Stade og særlige Forhold i de
enkelte Lande. I Forbindelse med Kongressen
afholdes Særudstillinger af Exlibris,
Miniaturer, Bogbind, Bogtryk og Udstyr,
Børnebøger samt Planer og Diagrammer til
Belysning af de enkelte Landes
Biblioteksforhold og Bogkultur. — Alle Sprog er
ligeberettigede. Anmeldelse om Deltagelse
fra Institutioner og Enkeltpersoner sendes
til Kongressens Kasserer: Bibliothekar C.
Straka, Strahov Bibliotek. Praha IV.
Cze-koslovakiet.
Oplysninger meddeler endvidere
»Samleren«« Redaktionssekretær,
Biblioteksassistent C. E. Hansen, Skovvej 21, Gjentofte.
(Tlf. Ordrup 998).
77
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
