Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
higende strakt i det hvide, modsat
det tunge sammenknugende graa,
granit f. eks., og endnu mere det
sorte.
At ethvert materiale er egnet for
visse former fremgaar med stor
tydelighed af Archipenkos værk,
hvoriblandt forekommer saa
forskellige materialer som bronce,
marmor, kalksten, glas, fajance,
papir-maché, metal, træ. Han
hører overhovedet til en type af
moderne mennesker, som er i
ustandselig aktivitet, som aldrig er
tilfreds, men ustandselig søger
videre, ustandselig eksperimenterer. Et
sælsomt og skønt resultat af
saadanne nye forsøg er
Sculpto-pein-ture’ne. Oftest er det relieffer. En
kvindefigur træder frem paa en
matgraa baggrund, næsten abstrakt
givet og dog overordentlig klart,
formerne af kobber, messing og
hvidt metal i kontraster og
sammenspil. Billedet straaler og
skinner i tusinde reflekser, spejlinger,
afskygninger og glanspunkter og er
dog saa fast i opbygning, at ikke
en plet fjerner sig fra en helhed,
saa sluttet som i Archipenkos
allerførste kvindefigur, hvor han saa
sky for at miste enheden, i
graat materiale, formede i
næsten indridsede streger,
og her er dog spændt
sammen saa forskellige
hinan-hen ellers fjendtlige ting.
1 det reproducerede
billede af en badende har han
givet en brun og gylden
skikkelse omgivet af luft og
vand, af et blaat som i
vekslende og fine overgange
skifter til violet og grønt.
Materialet er formet og
bemalet papirmasse.
Naar Archipenko saaledes
anvender farven er det ikke
som et substitut, men ene
for at betone, berige og
udvide formen. Det al hans
skaben drejer sig om er
formproblemet. Naar han
har grebet til nye materialer
er det ikke saadan, at han
har faaet materialerne, og
saa fundet passende former
til dem, men processen er
den omvendte; i hans indre
er født visse former, og han
A. Archipenko: Badende (1017)
A. Archipenko: Dansen (1911)
har maattet finde materialer som
egnene sig til at materialisere dem
i. Beviset herfor leverer ligefrem en
skulptur som »Dansen«. Det han
her har formet er nemlig ikke
masse, men rum, det er, kunde man
sige, luften han her har modelleret,
figurerne har ikke anden opgave
end at indeslutte rummet, at
søn-derhakke atmosfæren i en ganske
bestemt rytme. Det er som visse
melodier, hvor alt afhænger af
pauserne. Saadant har ikke tidligere
været forsøgt i skulpturen, ikke i
Europa ihvertfald. Tendensen gaar
mod det abstrakte, materialet
fortæller ikke otn andet materiale
(marmor om hud f. eks.), men
bliver i stadig højere grad bærer af
abstrakt indhold, det vi kalder
aand. Dersom det ikke var noget
saadant, disse østlige stammer
bragte Europa, var det jo heller
ik-ket et skridt videre af udviklingens,
som er aandiggørelsens vej.
At det er en udvikling i samme
retning som hos vesteuropæiske
billedhuggere, er umiddelbart
indlysende, dersom man sammenligner
Dansen med en skulptur af den
franske kubistiske skole eller
værker af Tyskere som Belling,
Wauer og Herzog. Thi
om-end der er tale om gensidig
indflydelse er kubisten
kommet til sit resultat ad stik
modsat vej. Det galliske
intellekt har ræsonneret sig
frem gennem æstetiske
slutninger. Jeg har f. ex.
engang hørt denne:
Kunstværkets former maa danne en
helhed. For at kunne danne
en helhed maa de være af
samme art. Da skulpturen
nødvendigvis maa staa paa
en plan flade maa altsaa
alle kunstværkets former
sammensættes af plane flader.
Archipenko ræsonnerer
ikke. Han er berust af
farver og linjer, af lyset som
svøber sig om og trænger
ind i stoffet. Han viger ikke
tilbage for at gennemhugge
og gennemhulle stenen for
at lade lyset lege i kroge og
huler og huller.
Tyskerne indvender mod
ham hans nære slægtskab
85
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
