Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rindelige, ægte, søgte sig
selv. Under disse
omstændigheder blev en udstilling
af moderne franske malere
i Moskva et vendepunkt i
hans udvikling. Dette var
ikke efterklange, ikke
akademi, tillært, det var
oplevet, set, nyskabt. Han maat- ,
te opsøge det sted, hvor alt
dette stammede fra! Han
rejste til Paris.
Dengang var alle
plasti-kere elever af Rodin. Det
taler til fordel for den unge
ukrainers dømmekraft, at
han straks saa at han var
skilt fra ham ved en kløft
ingen bro fører over, at han
havde en anden vej at gaa
for at naa samme maal. Det
blev musæerne han kom til
at gaa i skole i, og i dem var det
ikke de paa den tid fejrede og
opsøgte skulpturer, grækerne fra
Feidias’ og Praxiteles’ tid som tiltrak
ham. Langt mere de archaiske
værker, den tidlige gotik, i endnu
højere grad Ægypterne og fremfor alt
Mexikanerne. Ved første øjekast
finder man maaske at hans
interesser er vidt spredte, men ser man
nærmere til, opdager man, at der
gaar en enkelt linje gennem dem,
han har ingen interesse for de
naturalistiske skolers respektable
æstetik, men søger derhen hvor
kunstneren uden hensyn til en eller
anden omgivende virkelighed
skaber ud af sit hjærtes lyst og behov.
Da han begynder selv at skabe
er det klart, at man i begyndelsen
kan mærke disse studier bagved
værkerne; man kunde ligefrem
opstille en første periode (1909—
1911), hvori han fra værk til værk
frigør sig, fuldkommengør sin
teknik, bliver sig selv, udformer det
som efterhaanden gaar op for ham
som plastik. Konturen, som
kommer til at spille en saa afgørende
rolle for ham, benytter han til at
begynde med slet ikke. Den synes
ham næsten ligegyldig i et værk
som »Kvinde«. Materialet er ham
derimod strax af afgørende
vigtighed, se hvordan det er ham
vigtigt rigtig at betone stenens
massivitet; lemmernes form er kun
antydet som relief; dersom de blev
løst ud fra blokken vilde de
sprede indtrykket, al
bevægelse er samlet in ti mod
blokkens midte. Figuren har
ingen hals, som vilde
betyde en indsnævring i
blokken, men hovedet gaar lige
over i kroppen, haaret er
ikke engang antydet
udarbejdet, det er blot stenmassen
som omslutter ansigtet; i
dette er kun to aksenter, den
helt lige næsestreg og det
langt-mandelformede øje,
som ingen pupil tager
massivvirkningen fra.
Næsten alle værker fra
Archipenkos senere periode
er torsoer. Bevidst er denne
skulpturform først indført
af Rodin, men i
virkeligheden har den i mange former
været tolereret allerede i antiken,
ikke alene hvor forholdene havde
reduceret tidligere hele figurer,
men ogsaa i andre former, f. eks.
busten. Dersom man ikke
betragter den soin et afhugget hovede,
kan man fra den anatomiske side
intet indvende mod torsoen.
Betragter man den her reproducerede
figur, er dét som allerførst slaar
den opmærksomme betragter, at
det trods de manglende skinneben
og det overskaarne bryst saa
absolut er en helhed, en organisme. Det
er ikke en afbildning af en kvinde,
det er først og fremmest former af
en ny ren skønhed, som er bygget
sammen i en tonende og klingende
melodi; man har sammenlignet dens
skønhed med fænomener som et
vindstød og et springvand;
motivet; kvindelegem blot anslaas
fjernt, næsten uskelneligt, kyskt.
Netop derfor er det saa kvindeligt.
Saadan er det saa ofte i kunsten, at
den, som vil stjæle livet fra
naturen ind i sine værker, fanger det
aldrig, mens den som synes at
ringeagte og undgaa det, hos ham
har det taget varigt og uafviseligt
bo. Denne figur er af marmor og
dens form er i nøje sammenhæng
med dette materiales bestemte
karakter, dets klare renhed; for min
følelse er der noget slankt, sig
rejsende i det hvide, klare alabast,
som begrunder den uhyre
forlængelse af den vertikale form, noget
A. Archipenko: Hvilende Kvinde (1911)
A. Archipenko: Torso (1915)
84
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
