- Project Runeberg -  Samleren / 1926 /
176

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

PARISERUDSTILLINGENS BETYDNING

FOR VOR KUNSTINDUSTRI

Samleren har bedt en Række førende Repræsentanter for dansk Kunstindustri og dekorativ Kunst om i nogle faa Linier at
give deres Syn paa Pariserudstillingens Betydning specielt for den danske Kunstindustri, dens Liv og Fremtidsudvikling.

HVIS Pariserudstillingen i Fjor skal faa
nogen varig Betydning for
Kunstindustriens Udvikling i Almindelighed og den
danske Kunstindustris Udvikling i
Særdeleshed, saa tror jeg, at det vil ske i Retning
af Uddybelse af Materialets Anvendelse, og
at det gælder om at finde et prægnant
Udtryk for den rigtige Anvendelse af de
forskellige Materialer.

Udstillingen var tilkendegivet som
skul-lende være moderne, hvad vel ofte er
blevet misforstaaet i Retning af at skulle
være noget nyt, hvad vistnok i alt Fald
fra Begyndelsen af ikke var Meningen.

Det var vist netop Meningen at finde
Udtryk for, hvordan de forskellige
Materialer skulde behandles efter den moderne
Opfattelse. Og dertil kommer ogsaa, at den
udviklede Teknik har fremkaldt Trangen
til at forædle disse nyere tekniske
Fremgangsmaader ved kunstnerisk Medhjælp.

Det vilde være ubilligt at tro, at man
med eet Slag kunde fastslaa den endelige
Skønhedsform for Behandlingen af
saadanne moderne Foreteelser som elektrisk
Lys, Cement o. s. v., og mange Spørgsmaal
staar sikkert endnu uløste; men der er paa
den anden Side ikke Tvivl om, at de
forskellige Spørgsmaal er taget op af mange
førende Kræfter i de forskellige
Kulturcentrer, og deri ser jeg Hovedbetydningen
af Udstillingen.

For Den Kongelige Porcelainsfabrik og
Københavns Fajancefabriks Vedkommende
kan jeg udtale, at de Retninger, som vi har
anlagt ved denne Udstilling, har vist en
overraskende bærende Kraft, som i begge
de af mig antydede Retninger giver Rum
for de Forventninger, vi har stillet.

Nogen Impuls fra andre keramiske
Fabriker har vi ikke modtaget, dog med
Undtagelse maaske for Sévres’ Udstilling, som
til Trods for de Indvendinger, man kan
rette mod denne magtfulde Demonstration,
indeholdt en Behandling af Materialet i
alle dets forskellige Faser, som Verden
maaske ikke hidtil har set Mage til.

DEN store Kunstindustriudstilling i
Paris ifjor betød efter min Formening to
meget forskellige Ting: Den viste os — paa
den mest slaaende Maade — hvad vi kan og
hvad vi ikke kan:

Det er saadanne Mønsterudstillingers
Betydning at de — med en Skarphed som
fra et elektrisk Søgelys — blotter alt: det
onde som det gode.

fean Gauguin og Knud Kyhn — for
blot at citere et Par af de bedste — viste
os, at vore Keramikere kan tage det op

114

med hele Verden — den saakaldte
Dekoration af den smukke Danmark-Pavillons
Indre viste os, at adskilligt af den meget
omtalte »moderne Kunst« hverken er
moderne eller Kunst — at den som Kejseren
hos H. C. Andersen er iført et meget
luftigt Klædebon af Ingenting — til Tider,
altsaa — og desværre altsaa i Paris —
hvor man ser en hel Del paa Tøjets Snit
— var det forskaaret af en sjældent
klodset Landsbyskræder. og Virkningen var —
som i Æventyret — at vi blev til Grin.

OM hvorvidt Pariser Udstillingen har
naaet sit Maal eller ikke, eller vel
nærmere præciseret, om man, blandt de højst
forskelligartede Udstillingsobjecter fandt de
Fælleslinier, som kunde berettige til at tale
om en ny Tids Stil, vil de fleste vel nok
mene, at en saadan fandt man ikke. Thi
selv om der paa Udstillingen glimtvis viste
sig Linier, som kunde berettige
Fremkomsten af en ny moderne Stil, vokser en
saadan nu en Gang ikke frem ved tilfældige
ydre Anledninger, men først naar Tiden
kræver en saadan.

Jeg vil dog gerne betone den store
Betydning, som denne Udstilling har haft for
vort Land, baade udadtil og indadtil.
Udadtil betegner Udstillingen utvivlsomt en
stor Sejr for Danmark, som trods sin
Lidenhed paa Europa-Kortet, dog har
hævdet sin Stilling som en af de i kulturel
Henseende betydningsfulde Nationer.
Indadtil mener jeg, at Udstillingen har haft
den største Betydning i den stærke
Impuls, der i Forarbejdet til Udstillingen blev
givet Samarbejdet mellem vore Kunstnere
og Haandværkere. Som Formand for
Forening for Kunsthaandværk, er det mig
magtpaaliggende at udtale mine varmeste
Ønsker for, at dette Samarbejde maa
vokse sig stærkere og stærkere, ikke alene i
Erkendelse af, at vi paa mange Omraader
endnu staar langt tilbage i Brugskunsten
og Nyttekunstens Udbredelse i alle Lag
i Befolkningen, men ogsaa i Erkendelse af,
at vort Kunsthaandværk har Traditioner,
der bør holdes i Ære.



DET er vel endnu for tidligt at fastslaa
Pariserudstillingens fulde Betydning
for det danske Kunsthaandværk og den
danske Kunstindustri. De første Resultater har
jo allerede vist sig. Jeg tænker mindre paa
de vundne Udmærkelser end paa de
Henvendelser, de danske Udstillere har mod-

taget fra forskellige Byer i Udlandet om
at udstille deres Arbejder der. Det er
Henvendelser, som vidner om den
Opmærksomhed, det danske Arbejde har vakt.

At vore Folk har lært noget af at se
Udlandets Arbejde er utvivlsomt; men
Læren er maaske nok i de fleste Tilfælde den
negative:

Saaledes skal man altsaa ikke gøre detl

PARISERUDSTILLINGEN 1925 har uden
Tvivl — foruden den Anerkendelse, den
har bragt os — lært os den Sandhed, at vi
ikke skal falde til Ro paa vundne Laurbær,
men just nu — efter Kampen — atter tage
fat paa Udviklingen, saa vi staar vel
forberedte, naar Signalerne atter lyder — samt
af vi ikke skal regne nogen Opgave at være
under vor Værdighed — thi netop den
mindste og billigste Ting kan bringe Bud om
Kulturbestræbelser til de fjerneste Kredse
— og derved bidrage til at bringe et Skær
af Idealet ind i den mindste Stue.

NOGET afklaret Udtryk for en
Tidsalders dekorative Stil og
Kunstopfattelse gav Udstillingen i Fjor i Paris os ikke,
hverken indenfor de enkelte Industrier eller
indenfor Landene, og — som Udviklingen
foregaar — kunde vi heller ikke have
ventet os det

Hvad betød da Pariser-Udstillingen for
os, der staar midt i det kunstindustrielle
Arbejde herhjemme i Danmark? Den
betød først det, at vi fik Lejlighed til at høre,
hvad Tidens mest kompetente Dommere
mente om vort Arbejde, og for vort Lands
Vedkommende kan vi være glade over, at
vi bestod Prøven vel. Den Opmuntring,
der ligger i, at man ikke arbejder i Blinde,
men at man vinder Bifald, blev os i fuldt
Maal til Del.

For Bing og Grøndahls Vedkommende
har den Anerkendelse, der blev os til Del,
virket saa inciterende, at vi allerede nu i
Foraaret i Paris har kunnet afholde en
stor Udstilling, udelukkende af keramiske
Arbejder, der er fremstillet efter
Pariser-Udstillingen.

For den arbejdende danske
Kunstindustri har Pariser-Udstillingen ogsaa haft sin
store Betydning ved det, vi har set fra de
andre Lande. Vi har lært baade af dem,
der i Temperament, Smag og Stil staar os
nær, og af dem, der ser anderledes paa
Former og Farver.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1926/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free